19-årig behandler sin klimaangst med grønt højskoleophold

Sarah tog på højskole for at bekæmpe sin klimaangst og være tættere på naturen.
Foto: Jonna Ørris

Klimaet er de senere år begyndt at bekymre både gamle og unge.

En af dem, der er og har været meget bekymret, er Sarah Bürnhmann, som tidligere har oplevet at have det, hun betegner som klimaangst.

– Den her dommedagstankegang fyldte bare så meget. Vi er alle sammen fucked, vi skal alle sammen dø, vi har fucket jorden op, der er intet vi kan gøre. Jeg følte bare ikke, at der var en fremtid, og så kan alting være ligegyldigt. Det kan være ligegyldigt, at jeg stopper med at ryge. Det kan være ligegyldigt, at jeg stopper med at spise kød. Jorden går alligevel under, fortæller hun.

Eivind Harbeck Johansen fra klinikken Psykologerne Johansen & Kristoffersen peger, ligesom Sarah Bürnhmann, på mediernes rolle.

– Klimasituationen er naturligvis alvorlig, men der handles på flere niveauer, blandt andet med hensyn til antal elbiler og elproduktion, som er blevet langt mere miljøvenlig i store dele af Europa. Disse historier er det de færreste, der hører om. Det bidrager til, at mange oplever en større grad af håbløshed, angst og fatalisme end, hvad der objektivt er grundlag for, fortæller han.

Hvad er klimangst:

  • Overdrevne bekymringer om klima og miljøforhold, som medfører stort subjektivt ubehag eller væsentlig svækker ens evne til at fungere i hverdagen.
  • Klimaangst ikke er en diagnostisk kategori. Klimaangst bliver diagnosticeret under en anden diagnose fx angst eller depression.
  • Det vurderes, at især unge kvinder under 35 er i risiko for at udvikle lidelsen.
  • Forekommer hyppigere og hyppigere. Undersøgelser viser, at 70% af danskerne i alderen 18-35 år bekymrer sig om klimaforandringer.

Kilde: Psykologerne Johansen & Kristoffersen https://www.pjkp.dk/behandling/angstlidelser/klimaangst/

Sarah Bührmann oplevede især følelsen af magtesløshed. For hvad kan man gøre som enkeltperson, der rykker ved det store billede?

Svaret fandt Sarah ud af ved at tage på et højskoleophold på Jyderup Højskole, hvor hun nu går og har såkaldt grøn guerilla som linjefag. Faget fokuserer på den grønne revolution. Her får man både praktisk erfaring med for eksempel landbrug samt undervisning i det politiske landskab helt fra det lokale perspektiv til det globale.

– Jeg har følt mig virkelig klimadeprimeret, og følt verden er ved at gå ned. På højskolen er der plads til, at man kan tale om de her ting. Man kan dele sine bekymringer med folk, og så kan man lære, at det faktisk ikke kun går ad helvedes til. Det går bare virkelig langsomt.

Sådan beskriver Sarah Bürhmann værdien af sit højskoleophold.

Et skridt ad gangen

Hun fortæller desuden, hvordan følelsen af magtesløshed er blevet erstattet med praktisk erfaring og viden, noget som mange måske mangler i denne debat. Nu er hun selv i stand til at gøre noget. Sarah spiser for eksempel ikke kød længere og forsøger at købe lokale og økologiske varer.

– Men man ved også, at man altid kan blive bedre. Det handler bare om at tage et skridt ad gangen. Jeg ryger for eksempel, og det ved jeg godt er fucking dårligt for klimaet, men man må tage de steps, hvor man føler man kan ændre noget, forklarer hun.

Ifølge Sarah Bührmann, der selv er vokset op i forstæder rundt omkring på Nordsjælland, kan klimadebatten være svær at forholde sig til på et personligt plan, indtil man selv mærker konsekvenserne af den.

– Som barn sidder man mere foran iPad’en, end man kommer ud i skoven, klapper en ko eller et eller andet. Det er svært for folk at forholde sig til noget, når det er så fjernt. Man kommer ikke rigtig ud og mærker den natur, der er der. Det gjorde jeg heller ikke selv. Jeg var lidt på legepladsen, lidt i skolen og hjemme hos venner. Vi var aldrig rigtig ude. I forhold til naturen er der bare så mange ting, man ikke tænker over. Det er først, når det begynder at ramme en som privatperson, at man tager stilling til den her debat, mener hun.

På højskolen har Sarah Bührmann fået håbet tilbage. Det har givet mening at komme ud til for eksempel landmænd, at lave projekter i skoven eller at dyrke sine egne grøntsager, fortæller hun. 

Klimaforandringer og debatten heromkring kan dog stadig frustrere Sarah Bührmann. Hun understreger, at hun nærmest ikke har tillid til politikerne, når det kommer til at skulle modvirke klimaforandringerne.

Sådan gjorde vi: Idéen opstod i forbindelse med research til en anden artikel om landbrug, hvor vi så, at Jyderup Højskole havde dette et såkaldt grøn guerilla fag, som vi fandt spændende. Vi aftalte derfor at være med til undervisning og foretog derefter interviewet med højskoleeleven Sarah Bührmann.