24-årige Dea blev videoovervåget på sin arbejdsplads: »Jeg frygtede altid min næste vagt«

Flere fagforeninger er bekymrede for ulovlig videoovervågning af de ansatte i arbejdstiden. Foto: Illustration: Maja Kylling Bærenholdt

24-årige Dea blev videoovervåget af sin chef i sit tidligere job. Hun oplevede, at det ikke handlede om at sikre butikkens eller de ansattes sikkerhed, men simpelthen for at holde øje med medarbejderne.

På take-away-restauranten, hvor 24-årige Dea arbejdede i sommeren 2019, oplevede hun, hvordan chefen brugte restaurantens videoovervågningen til at hænge ansatte ud i en gruppechat på Facebook.

– De sendte screenshots eller videoklip fra overvågningen og kunne finde på at tagge medarbejderne og komme med ubehagelige kommentarer til deres arbejde, fortæller hun.

NetAvisen har fået adgang til disse beskeder via Dea, der kun ønsker at stå frem ved fornavn i artiklen. NetAvisen kender hendes fulde identitet.

I en af dem skriver chefen: “Man spiser ikke i arbejdstiden.. og slet ikke mens der er kunder i butikken”, hvorefter en thumbs down-emoji er indsat.

Flere fagforeninger er bekymrede for ulovlig videoovervågning af medarbejderes effektivitet på arbejdspladsen. Henriette Bjerg Mahrt, som er arbejdsmiljøkonsulent hos fagforeningen HK, fortæller, at det kan udgøre en stor psykisk belastning for de medarbejdere, det går ud over.

Det kan Dea nikke genkendende til. Hun fortæller, at hun aldrig følte, at hun gjorde sit arbejde godt nok. Overvågningen gjorde, at hun altid var i dårligt humør, når hun gik fra sit arbejde om aftenen.

– Jeg frygtede altid min næste vagt, siger hun.

På nedenstående billede ses nogle af de beskeder, som chefen sendt ud til kollegerne i take-away-restauranten. Det er Dea, der har taget screenshots og vist til NetAvisen. Vi har valgt at sløre billederne af hensyn til de andre ansatte. Artiklen fortsætter under billedet.

 

På Deas tidligere arbejdsplads blev billeder fra videoovervågningen delt i en fælles Facebook-chat for alle medarbejdere. På billederne kan man se de medarbejdere i restauranten, som ifølge chefen havde opført sig uhensigtsmæssigt. Afsenderen og billederne er anonymiseret af hensyn til Dea. 
Foto: Screenshot: Privat

Bange for at blive udskammet

Den dengang 23-årige Dea, som i dag læser til jordemoder på Københavns Professionshøjskole, sagde op tre måneder efter, hun var blevet ansat på restauranten. Den konstante overvågning var blevet for meget for hende.

– Det påvirkede mig generelt meget, at man hele tiden skulle frygte at blive udskammet. Det lå altid i baghovedet, inden jeg skulle have min næste vagt, og mens jeg arbejdede. Til sidst blev det for meget, siger hun.

På en af Deas vagter blev hun ringet op af sin chef, som havde holdt øje med hende på videoovervågningen.

– Han sagde til mig: ”Dea, du skal simpelthen arbejde hurtigere, og du putter for mange grøntsager i maden. Du må KUN putte 3 stykker peberfrugt i,” og så blev røret smækket på, fortæller hun.

Dea fortæller, at hun først blev pinligt berørt og skamfuld, men da hun gik hjem, blev hun vred og forarget.

– Jeg kontaktede en fagforening omkring videoovervågningen, men eftersom jeg ikke var medlem, kunne de ikke hjælpe mig, siger hun.

Regler om TV-overvågning på arbejdspladser

  • Overvågningen må ikke være krænkende for dig som medarbejder
  • Overvågningen skal have et driftsmæssigt og sagligt formål, som forebyggelse af tyveri eller overfald
  • Din arbejdsgiver må ikke overvåge og kontrollere din effektivitet som medarbejder
  • Arbejdsgiveren har ansvaret for, at alle medarbejdere er orienteret om tv-overvågningen. Det bør gøres skriftligt i fx personalehåndbogen. Nye medarbejdere skal også altid informeres om tv-overvågningen ved ansættelsen.
  • I alle indendørs områder, hvor der kommer kunder, skal der skiltes med tv-overvågningen

Kilde: HK

Henriette Bjerg Mahrt, som er arbejdsmiljøkonsulent hos fagforeningen HK, fortæller, at overvågning af ansattes effektivitet er ulovlig, og det kan gøre medarbejderne nervøse og utrygge.

– Vi ved, at det kan udgøre en stor psykisk belastning for de medarbejdere, det går ud over. Man bliver nervøs og utryg, når man ikke ved, hvor og hvornår der bliver holdt øje med én. Så vil mange stå med en følelse af, at de hele tiden skal præstere, og det kan medføre stress og psykisk overbelastning, siger Henriette Bjerg Mahrt.

Lektor: Dårlig ledelse er problemet

 Ifølge Dea blev videoovervågningen på hendes tidligere arbejdsplads brugt til at kontrollere medarbejderne og skabe frygt, så ingen turde træde uden for retningslinjerne.

– Det var generelt et ubehageligt arbejdsmiljø, hvor man følte, at man aldrig gjorde det godt nok. Forhåbentlig bruger andre arbejdspladser det kun som en sikkerhedsforanstaltning, fortæller hun.

Læs også: Ekspert: Overvågning på jobbet kan gøre ansatte mindre produktive

Janne Skakok, ekstern lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet påpeger, at det ikke nødvendigvis er videoovervågningen, der er problemet.

– Overvågning er blot en del af problematikken, som i højere grad handler om en misforstået opfattelse af, hvad ledelse er. Det er ikke videoovervågningen i sig selv, der er problemet, siger hun, og fortsætter:

– Hvis dialogen er dårlig, er det selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt. Men det ville det heller ikke være, hvis chefen var til stede fysisk. Så det er egentlig ikke overvågningen, der gør forskellen.

Dea optræder ikke med fulde navn af bekymring for hendes fremtidige jobsøgning, men redaktionen er bekendt med hendes fulde navn. Arbejdsplads og screenshots er anonymiseret af hensyn til Dea, men billederne og arbejdspladsen er redaktionen bekendt.

Læs også: Fagforeninger: Overvågning af ansattes effektivitet er et problem

Sådan gjorde jeg: For at finde en case til min artikel skrev jeg et opslag på Facebook. Seks forskellige kilder kontaktede mig, men kun to ønskede at stå frem med navn. Den anden kilde, Victoria Herrestrup, har jeg valgt at inddrage i mine to andre artikler om videoovervågning. Case-artiklen relaterer sig til to andre nyhedsartikler, jeg har skrevet om samme emne; Én, hvor fagforeninger udtrykker bekymring omkring problemet og én, hvor lektor ved Psykologi på Roskilde Universitet, Tine Jensen, mener, at overvågning kan nedsætte medarbejderes produktivitet. I case-artiklen har jeg derfor inddraget de kilder, jeg også har brugt i de andre to artikler; henholdsvis Janne Skakok og Henriette Bjerg Mahrt.