29-årig: Samfundstjeneste er ikke en straf

Ung mand står med hænderne i lommer og betragter vandet. Foto: Pixabay
Samfundstjeneste til ‘lettere’ kriminelle giver bedre resultater, siger leder af det såkaldte samfundstjenesterejsehold. Arkivfoto: Pixabay

En hård opvækst, det forkerte miljø og et liv fyldt med kriminalitet var hverdag i Pers liv. Nu har han et fuldtidsjob og drømmer om at stifte familie. Samfundstjenesten som straf fik Per til at tænke over sit liv.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 40 procent flere fik samfundstjeneste sidste år i forhold til 2014. Det drejer sig om 371 flere domme med vilkår om samfundstjeneste. I samfundstjenesten kan du stadigvæk passe dit ’normale’ job, hvor dine kollegaer ikke behøver at få noget at vide om, at du er i samfundstjeneste.

Straffelovsændringen, som trådte i kraft 1. maj 2015, øgede antallet af domme hvor straffen blev til samfundstjeneste, da lovændringen i højere grad skal gøre samfundstjeneste til et alternativ til ubetinget fængselsstraf. Lovovertrædelserne fra 2014 til 2015 er faldet med 4 procent.

Man ændrer ikke holdning, fordi man får at vide, at noget er forkert. Samfundstjenesten har derimod givet mig noget andet.
Per, anonym kilde i samfundstjeneste

– Samfundstjeneste har ikke betydet noget i forhold til min straf. Jeg har ikke fortrudt dét, jeg har gjort. Jeg er dømt for groft selvforsvar. Man må gerne slå igen et par gange, men ikke mange gange, fortæller Per, der ønsker at være anonym, fordi oplysningerne kan skade hans karriere. Redaktionen er bekendt med hans rigtige identitet.

Per er fra Nordjylland og afsluttede sin samfundstjeneste på et plejehjem for tre uger siden.

– Jeg er glad for, at der findes samfundstjeneste. Man må slet ikke være straffet i forhold til det, jeg arbejder med. Jeg havde 100 % mistet mit arbejde, hvis jeg skulle i fængsel frem for samfundstjeneste, siger Per.

Læs også: Offentlige virksomheder er en lukket klub for eks-kriminelle

Perspektiv på livet

Per kom i samfundstjeneste et sted, som han mener udviklede ham og udvidede hans horisont.

– Det var rigtig mærkeligt at komme ind på et plejehjem. Jeg kom rigtig meget til at tænke på mit eget liv. Jeg blev bevidst om, at jeg ikke gad at ende her. De har det sgu ikke særlig godt. Jeg fik det rigtig dårligt, for jeg fik ondt af dem, siger Per.

Plejehjemmet åbnede Pers øjne op for virkeligheden, og hvad det vil sige at blive gammel.

– Hvis man tænker, at man ikke vil have børn, så finder man ud af der, at det vil man gerne. Selv dem, der har børn, får ikke nødvendigvis besøg. De sidder bare der, pisser på sig selv og savler. Det rørte mig meget, fortæller han.

Forløbet gav noget andet

Formålet med lovændringen var blandt andet, at samfundstjeneste i højere grad skal bruges som et alternativ til fængselstraf.

Samfundstjeneste fungerer godt og bidrager til samfundet, mener Lene Skov fra Kriminalforsorgen. Hun er leder af det såkaldte samfundstjenesterejsehold.

– Samfundstjeneste sørger for, at personen bidrager til samfundet gennem arbejde. Det er også billigere for samfundet end fængsel, fortæller Lene Skov.

29-årige Per var i samfundstjeneste i 120 timer – 10 timer over 12 uger på en varighed af fire måneder. Derfor kunne Per passe sit ’normale’ arbejde fra mandag til fredag med samfundstjeneste om lørdagen. Selvom han mistede både fredag aften og hele lørdag, var det okay.

Det kan være en fordel for nogen at komme ud på en almindelig arbejdsplads, og blive accepteret eller respekteret for den man er.
Lene Skov, leder af samfundstjenesterejseholdet

– Havde jeg været 19 år, havde det været svært. Samfundstjeneste har gjort, at jeg har kunnet beholde mit liv. Hvis jeg ikke havde kunnet beholde mit arbejde, er der rigtig mange undersøgelser, der viser, at jeg formentlig havde begået ny kriminalitet. Specielt hvis man er tidligere straffet, og det har jeg været i mine unge dage, fortæller Per.

Samfundstjeneste var også en læringsproces for ham, da det satte tingene i perspektiv, og fik ham til at reflektere over sit eget liv.

– Jeg har uden tvivl lært meget, eksempelvis at man skal spare op, så der er penge til sine gamle dage. Jeg kommer helt sikkert også til at besøge min mor, når hun engang skal på plejehjem, siger han.

Læs også: Overfyldte fængsler presser fængselsbetjente

Samfundstjeneste kontra ubetinget fængsel

Viden om samfundstjeneste:

– Man må ikke arbejde i samfundstjeneste med andre som er i samfundstjeneste.

– Du kan blive idømt samfundstjeneste i stedet for en fængselsstraf. Nogle idømmes samfundstjeneste som en del af en betinget dom, og andre udfører samfundstjeneste som en del af betingelserne for deres prøveløsladelse. Dommen vil være på op til 300 timers arbejde inden for 4-12 måneder.

– Som samfundstjenestedømt skal man møde til sin opgave som aftalt. Man kan også være idømt krav om, at man skal deltage i behandling for alkoholmisbrug eller lignende.

– Kriminalforsorgen i Frihed fører tilsyn med dig, og de tilsynsførende kan komme både i arbejdstiden og i fritiden. De skal sikre, at reglerne bliver overholdt, og kan også give råd og vejledning om sociale eller personlige problemer.

-Hvis du ikke overholder vilkårene for samfundstjeneste, vil det få konsekvenser. For eksempel kan det medføre, at dommen eller den resterende straf skal afsones i fængsel.

* Fakta er baseret på kriminalforsorgens hjemmeside

Fordelene ved samfundstjeneste er, at vedkommende kan bevare bolig og betale sine udgifter, fordi de kan passe deres arbejde og omgangskreds og så undgår vedkommende at blive påvirket af kriminelle fra fængslet.

– Samfundstjeneste forgår i personens fritid. Man får berøvet sin fritid og ikke frihed, siger Lene Skov.

Samfundstjeneste er en mildere straf end fængsel, men hjælper ifølge “Per” ikke på holdningen til, hvad der er ‘rigtigt’ og ‘forkert’.

– Det var en mildere straf, end hvis jeg var kommet i fængsel, men en bedre straf, end hvis jeg bare havde fået en bøde. Personligt har jeg ikke lært noget i forhold til, hvad der er ‘rigtigt’ og ‘forkert’. Man ændrer ikke holdning, fordi man får at vide, at noget er forkert. Samfundstjenesten har derimod givet mig noget andet, fortæller han.

Samfundstjeneste er ifølge Per meget bedre end fængsel. Miljøet har stor indflydelse på den dømtes fremtidsudsigter.

– I samfundstjeneste bliver du tvunget til at komme ud blandt ’normale’ mennesker. Dem kan du ikke prale til, og sige at du smadrede ens hoved i weekenden, for så vil de kigge underligt på dig og ryste på hovedet. Det er især dét, de unge skal se og tænke: Det er ikke normalt, det jeg gør. Og det kommer du ikke til, hvis du er omgivet af folk som dig selv i fængslet, fortæller “Per”.

De rigtige miljø med ‘normale’ mennesker bidrager til at få den dømte på rette vej.

– Det kan være en fordel for nogen at komme ud på en almindelig arbejdsplads og blive accepteret/respekteret for den man er, siger Lene Skov.

Læs også: Indsatte bygger legepladser og dyrker økologiske grøntsager 

Straffelovsændringen 1. maj 2015

– Lovforslaget indebærer, at brugen af samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel udvides. Herunder særligt førstegangsovertrædelser, der ikke har karakter af organiseret eller banderelateret kriminalitet. Den udvidede brug af samfundstjeneste vil bl.a. omfatte visse sager vedrørende simpel vold.

– Samtidig foreslås der, at for de lidt længere straffe på mere end 3 måneders fængsel, indføres en ordning. Det betyder, at ny kriminalitet i prøvetiden straffes hårdere end i dag. 
Yderligere kan samfundstjenesten bestå i et særligt behandlings- eller uddannelsesprogram.

– Der var 56 som stemte for (S, RV, SF, EL, UFG), 52 stemte imod (V, DF, LA, KF).

* Fakta er baseret på Folketingets hjemmeside

En bedre samfundstjeneste

Udover arbejdet i samfundstjenesten er der også løbende samtaler med Kriminalforsorgen. Samtalerne er de vigtigste og burde prioriteres højere ifølge Per.

– Jeg ved fra mig selv, at samtalerne gavner meget. Da jeg var ung, havde jeg omkring én samtale en enkelt gang om måneden. Jeg var dybt kriminel. Der burde være en samtale en gang om ugen – det ville have hjulpet mig dengang, siger Per.

Samfundstjeneste kan hjælpe ’lettere’ kriminelle, mener Maja Vain Gilbert Jespersen, som er psykolog fra UngTerapi, et fællesskab af unge psykologer, der alle har bred erfaring med samtaleterapi.

– Der er forskel på, hvor meget samfundstjeneste kan bidrage med, og hvilken grad af kriminalitet vedkommende er dømt for. De hårdkogte kriminelle skal man ’møde’ på en anden måde, fortæller Maja Vain Jespersen.

Det er ifølge Maja Vain Gilbert Jespersen en god ide at lave et hybridt behandlingsforløb.

– En kombination af en ungdomsinstitution med behandler og samfundstjeneste ville hjælpe den unge til at komme bedre ud på den anden side. Socialpædagogiske tiltag er vigtige, og en hybrid behandling bidrager til, at personen ser den virkelige verden, og samtidig kan identificere sig med andre i sammen situation, fortæller Maja Vain Gilbert Jespersen.