300 km t/r: Katrines vej til studiet er lang

Katrine Sønderborg pendler hver dag fra Roskilde til Odense. Det er dog ikke altid, hun kan finde sig et ordentligt sted at sidde på den lange tur.
Katrine Sønderborg pendler hver dag fra Roskilde til Odense. Det er dog ikke altid, hun kan finde sig et ordentligt sted at sidde på den lange tur.

Klokken er 6:20. 21-årige Katrine Sønderborg står på Roskilde Station og venter på sit tog. Hun skutter sig, for der er koldt på den regnvåde perron, og solen er endnu ikke stået op. Alligevel har hun allerede været under vejs i mere end en halv time.

De seneste tre uger har hun hver morgen taget turen fra Lejre ved Roskilde til Syddansk Universitet i Odense. Katrine Sønderborg er nemlig en af de mange unge, der ikke kan finde et sted at bo i nærheden af sit nye studie, og det ærgrer hende.

– Jeg føler, at jeg spilder min tid med den lange transport. Det kan godt være, jeg kan bruge tiden på at læse, men jeg ville hellere kunne sove længere og være mere udhvilet til timerne. I stedet skal jeg nu stå op kl. fem og bælle en stor kop kaffe for at føle mig bare nogenlunde frisk.

Sådan forklarer Katrine fra sin plads i den fyldte togkupé, hvor medpassagerernes dæmpede summen efterlader en doven stemning. Udenfor flyver marker og landsbyer forbi i et hæsblæsende tempo, og hver gang toget standser, bliver der en smule mere trængt i kupéen.

Jeg viser dem min gipsarm, så de kan se – handicapped coming through!”, og så er det bare om at sætte sig
Katrine Sønderborg, studerende

Katrine Sønderborg rejser hver dag 300 kilometer, og hun er langt fra den eneste, der må rejse land og rige tyndt, fordi der ikke er studieboliger nok. Både i København, Århus, Aalborg og Odense meldes der om fulde huse, og ventelisterne til studieboliger er længere end nogensinde før.

Læs også: Tusindvis af nystartede studerende er i akut boligmangel

Går ud over studiet

FAKTA: Så stort er problemet

  • Ventelisten til en studiebolig i Odense er fire gange så lang som på samme tidspunkt sidste år.
  • 63.525 studerende blev i 2013 tilbudt optag på de videregående uddannelser. Det er 4 pct. mere end i 2012.
  • Boligmanglen er størst i landets fire største byer: København, Århus, Odense og Aalborg.

Kilde: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

For Katrine skaber den store afstand mellem studie og bopæl betydelige problemer.

– Hvis jeg boede i Odense, kunne jeg være med til flere sociale ting, for eksempel fester. Det synes jeg også er vigtigt, for det er jo en rigtig god mulighed for at lære sine medstuderende at kende, forklarer hun, mens hun drejer på kaffekoppen, der har været hendes trofaste følgesvend de seneste uger.

Men Katrine mener også, at den lange rejse er et problem for hendes faglighed. Det kniber nemlig med at få søvn nok, når dagen starter allerede kl. fem.

– Jeg er væsentligt mere træt, end jeg ville være, hvis jeg stod op kl. syv ligesom mine medstuderende, der bor i Odense og bare kan cykle ud til universitetet.

Læs også: Boligmangel tvinger studerende til at bo i hytter

Kamp om pladserne

For at undgå spildtid forsøger Katrine ofte at læse lektier på togturen til og fra Odense. Derfor går hun benhårdt efter at få en siddeplads, og den unge studerende har i bogstavelig forstand et trick i ærmet, når kampen går ind:

– Man skal være lidt ligeglad med de andre og bare mokke frem. Jeg viser dem min gipsarm, så de kan se – handicapped coming through!”, og så er det bare om at sætte sig, smiler hun, mens hun vifter med den indbundne arm – et minde fra en ellers vellykket rustur.

Asen, masen og smarte tricks er dog ikke altid nok for Katrine.

– Når jeg tager det sene tog (kl. 8:20, red.), må jeg tit stå op halvdelen af turen, og det gør det virkelig svært at få læst.

Også i dag bliver pladsproblemerne en del af Katrines morgen. Efter blot et enkelt stop må hun nemlig fortrække til togets mellemgang, fordi hendes siddeplads er reserveret af en anden passager. Det irriterer hende, men hun kan intet stille op.

Ikke alt går an

Katrine er desperat efter at finde et sted at bo. Dels fordi hun mener, at hun kan bruge de 580 kroner, togturene hver måned koster hende, på en mere fornuftig måde. Dels fordi hun er godt træt af de tidlige morgener og de lange rejser. Katrine er dog ikke villig til at acceptere hvad som helst.

– Jeg blev tilbudt et kollegieværelse, hvor jeg skulle dele køkken, toilet og bad med 13 andre, og der er jeg altså lidt for kræsen.

Siden har hun søgt en række kollegieværelser, hvor hun som minimum har sit eget badeværelse, og Katrine er lige nu nummer tre på et af kollegiernes venteliste.

4 Responses to "300 km t/r: Katrines vej til studiet er lang"

  1. Katrine Sønderborg   21. september 2013 at 15:24

    Fantastisk artikel hvis jeg selv skal sige det 🙂

  2. Mette Østman   22. september 2013 at 10:36

    Ærgerligt, at du sagde nej til kollegieværelset. Det er måske ikke ønskeboligen, men når først du er i byen, er du meget tættere på en anden bolig i byen. Du hører ikke om ledige boliger i toget, men det kan du gøre i kollegiekøkkenet. Og måske bliver det endda hyggeligt. Det er bare et tip.

  3. Anne   22. september 2013 at 11:56

    Jeg er ikke imponeret over dette eksempel! Jeg er ikke i tvivl om, at der er mangel på studieboliger, og at der er studerende som har (store) problemer på grund af deres lange vej til universitetet, men Katrine er ikke et godt eksempel – hvilket er journalistens fejl.
    Hun brokker sig over, at hun ikke altid kan udnytte togturen til at læse. Jo, det kunne hun, hvis hun var villig til at betale for en siddeplads. I dette tilfælde har hun selv valgt at prioritere anderledes.
    Hun mener ikke, hun kan deltage i det sociale. Jo, for der er da ingen, der siger, hun skal styrte af sted til banegården lige så snart undervisningen er slut. Hun kunne sagtens blive og deltage i fx fredagsbaren et par timer. Og hvis hun har lidt tøj med hjemmefra (så meget fylder en kjole og et par højhælede ikke), kunne hun også sagtens deltage i fester. SDU har ret store toiletter, hvor man sagtens kan komme til at klæde om. Og på et tidspunkt lærer hun vel sine medstuderende godt nok at kende til, at hun vil kunne være hos en af dem, hvis hun ikke gider sidde på universitetet hele dagen og vente på en fest.
    Og endelig så fortæller hun, at hun har sagt nej til en bolig. Det er ikke fordi, jeg ikke godt kan forstå, det nok ikke er særlig sjovt at dele toilet og bad med 13 andre, men hun har stadig selv foretaget valget imellem at bo i Odense uden eget bad men til gengæld uden at skulle rejse 300 km, og at bo i Lejre med eget bad og toilet samt en rejse på 300 km.

  4. Magnus Francois   22. september 2013 at 13:08

    Pendler selv cirka 4 dage om ugen fra Nørrebro til Odense. Hvorfor du står op kl. 5, kan jeg ikke forstå. Selv står jeg op kl. 6 hver dag, hvilket giver mig 25 min inden jeg skal cykle til hovedbanen. I det tidsrum laver jeg kaffe til at tage med og går i bad. Taske o.l. er pakken aftenen før. Jeg har også en cykel stående i Odense, så jeg slipper for bussen der. Hvis man arbejder effektivt, kan man nå at læse meget af sit læsestof under transporttiden. Ofte gør jeg det at jeg læser på Uni inden jeg tager hjem, så jeg kan holde helt fri, når jeg så er hjemme:) Alt i alt er jeg glad for at pendle, men jeg kan da godt forstå at det ville være nemmere at bo i Odense, hvis du ikke er tvunget til at bo i Roskilde. Dog mener jeg godt man kan effektivisere sin tid, så det hele giver mening. Ydermere er der masser af billige lejligheder i Odense. Det kræver bare at man finder sammen 2-3 stykker. Ift. priserne i Kbh. er det meget billigt at bo i Odense og det kan lade sig gøre på en SU. Held og lykke med det.