58.000 tjenestemænd skal drive Danmark, hvis lockouten indtræder

Studerende støtter de offentligt ansatte. På landets mange universiteter er der en del tjenestemænd ansat. De vil være de eneste der er tilbage på arbejde, hvis landet bliver ramt af konflikt.

Mens landets knap 450.000 overenskomstansatte står overfor en kommende først strejke og så vil de tjenestemandsansatte ikke kunne hverken strejke eller blive lockoutet.

De er bundet til et loyalitetsprincip, og skulle landet blive ramt af lockout, skal tjenestemanden fortsat arbejde. De skal udføre alle funktioner og arbejdsopgaver, som de måtte blive pålagt – weekender og ferier kan inddrages.

– Du har som tjenestemand pligt til at udføre de opgaver, som du bliver pålagt – også under en konflikt, fortæller Henning Jørgensen.

Fordi der ingen øvre arbejdstid er for tjenestemanden, kan man risikere at skulle udføre ekstraarbejde.

Arbejdsmarkedsforskeren Henning Jørgensen er selv den eneste statstjenestemand på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet, så han kan i værste fald se frem til at skulle udfylde flere funktioner, så godt som muligt.

-Det bliver jo travlt, siger han.

Tjenestemænd må dog ikke påtage sig konfliktramt arbejde, fortæller Nana Wesley Hansen, lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. Det kan dog i mange tilfælde være svært at vurdere, hvad sådan et arbejde er.

Læs også: Strejke-forberedelse: Studerende viser solidaritet med ansatte

Fakta om tjenestemanden

    • Tjenestemanden har stor ansættelsessikkerhed på grund af tre års ventepenge, altså løn, ved fyring
    • Tjenestemanden har en noget mere fordelagtig pension
    • Tjenestemanden har ingen strejkeret og kan ikke lockoutes
    • I tjenestemandsloven står: “Som tjenestemand anses enhver, der er ansat i statens eller folkekirkens tjeneste efter reglerne i denne lov”

Kilde: Den Store Danske

Tjenestemanden er forældet
I takt med at velfærdssamfundet eksploderer i 60’erne, fordi mor og far begge kommer på arbejdsmarkedet, opstår der i højere grad tilbud som daginstitutioner og plejehjem. Fleksibilitet bliver nøgleordet på arbejdsmarkedet, fortæller Mogens Rüdiger, professor i Historie ved Aalborg Universitet.

– På det her tidspunkt er der en stor efterspørgsel på arbejdskraft og tjenestemandsansættelsen er for stift en form for ansættelse. Der er brug for et mere fleksibelt arbejdsmarked, forklarer han.

Tjenestemandsansættelsen er for omkostningsfuld, for det bliver aktuelt at kunne ansætte og fyre hurtigere.

– Tjenestemænd kan man ikke sådan lige frigøre sig fra, fortæller Mogens Rüdiger.

I dag er størstedelen af den offentlige sektor overenskomstansat. Der er ved at være slut med livslangt at tjene en herre, som tjenestemandsansættelsen oprindeligt lyder på.

Du har som tjenestemand pligt til at udføre de opgaver, som du bliver pålagt – også under en konflikt
Henning Jørgensen

Læs også: Lærerstuderende står i et lockoutdilemma

Hvem, hvad, hvornår
Innovationsminister Sophie Løhde (V) varsler om den omfattende lockout om formiddagen den 7. marts 2018. 440.000 i det offentlige omfattet af lockouten, som træder i kraft den 10. april – seks dage efter, at den varslede strejke kan begynde, hvis der ikke bliver indgået en aftale. De nuværende overenskomster udløber den 1. april.

De egentlige forhandlinger er for længst brudt sammen, og nu mægler forligsmanden mellem parterne.
– Hvis der bliver strejke, bliver der lockout, siger Nana Wesley Hansen lektor ved Københavns Universitet.

Spørgsmålet er, om vi når der til.

– Det ser svært ud at nå til enighed, men på den anden side kan ingen have interesse i så stor en konflikt, fortæller hun.

Sådan gjorde vi: I forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2018 var vi nysgerrige efter, hvordan en tjenestemands ansættelseforhold er i forhold til den overenskomstansatte, og hvilken rolle tjenestemændene vil have i en mulig lockout. Alle kilder er kontaktet over telefon og opfølgende forklaringer er modtaget over e-mail.