80.000 danske kroner: Så meget blev Mona svindlet for

Mona Taarnberg (billedet) er en af de mange danskere, der har oplevet at blive snydt af hackere i forbindelse med onlinehandel. I perioden fra december 2018 til oktober 2019 modtog LCIK 23.981 anmeldelser omkring IT-relateret økonomisk kriminalitet. Kilde: Landsdækkende Center for IT-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK)
Foto: Mona Taarnberg

For to år siden blev intensiv sygeplejerske Mona Taarnberg offer i en omfattende svindelsag, der endte med at koste hende 80.000 kroner.

En dag ringer Mona Taarnbergs telefon. I den anden ende er en dame, der fortæller, at hun arbejder for banken Nordea. Mona Taarnberg har i noget tid ventet på et nyt Dankort, så opkaldet virker for hende normalt. Damen i den anden ende af telefonen fortæller, at Dankortet er blevet sendt til den forkerte adresse, og hun skal derfor bruge et CPR-nummer for at få bekræftet Mona Taarnbergs identitet og sende et nyt kort.

– Lige inden hun lægger på, spørger hun efter mit CPR-nummer, fordi hun skal være sikker på, det er mig. Jeg giver det og tænker ikke videre over det, siger Mona Taarnberg.

Der går cirka fire dage, og jeg synes, det er underligt, at der fortsat bliver trukket beløb. Jeg ringer ind til Nordea Mobilbank, og de kan sige til mig, at det andet kort også er taget i brug. Jeg har bare ikke fået det
Mona Taarnberg, intensiv sygeplejerske 

Mona Taarnberg faldt i det øjeblik i en fælde, der endte med at koste hende mange penge. Det gjorde hun blandt andet, fordi svindleren virkede både professionel og organiseret, hvilket gjorde det svært for Mona Taarnberg at gennemskue, at det var fup.

– Det var en ubehagelig oplevelse, og de virkede ekstremt professionelle. Jeg kunne høre, at der var en, som sad og tastede på et tastatur i baggrunden, siger hun.

Sådan kan en gerningsmand få fat i dine oplysninger: 

  • Hvis du taster dine oplysninger ind på en fuphjemmeside (phishing)
  • Hvis du modtager en SMS fra en kendt virksomhed og sender oplysninger via SMS (smishing)
  • Hvis du bliver ringet op af en svindler og overtalt til at udlevere oplysninger over telefonen (vishing)
  • Hvis du bruger en offentlig computer og glemmer at logge af
  • Hvis du smider personlige papirer i skraldespanden og ikke streger de personlige oplysninger ud

Kilde: Politi.dk

Svindlen vil ingen ende tage

Nogle dage efter, at samtalen med kvinden finder sted, opdager Mona Taarnberg, at der bliver hævet store beløb fra hendes konto, som hun ikke kan genkende. Hun ringer derfor ind til Nordea, som spærrer kortet. De fortæller dog, at der stadig er nogle regninger, som de ikke kan stoppe, og de vil derfor blive hævet fra kontoen, men de sender hende et nyt kort.

– Der går cirka fire dage, og jeg synes, det er underligt, at der fortsat bliver trukket beløb. Jeg ringer ind til Nordea Mobilbank, og de kan sige til mig, at det andet kort også er taget i brug. Jeg har bare ikke fået det, siger Mona Taarnberg.

Læs også: Vi har ikke lært at forsvare os ordentligt i cyberspace

Mona Taarnbergs andet kort er på samme måde taget i brug, bare ikke af hende selv. Der bliver fortsat hævet store beløb fra forskellige steder, som Mona Taarnberg ikke kan nikke genkendende til.

– Det var alt fra JustEat til weekendophold, som der blev brugt penge på, siger Mona Taarnberg.

Kortet bliver igen spærret, og Mona Taarnberg får besked på at skrive alle de beløb ned, der bliver hævet på kontoen. Her falder der ro på sagen, og Mona Taarnberg får pengene tilbage gennem Nordea efter en måneds tid.

Oplevelsen har sat tanker i gang 

Oplevelsen har påvirketMona Taarnberg dybt, og hun undrer sig stadig over, hvordan det kunne ske.

– Jeg er ret rystet over situationen, og at det kunne ske, siger hun i dag, to år efter fupoplevelsen.

Oplevelsen har sat nogle tanker i gang hos Mona Taarnberg, og den har medført, at hun nu tager nogle forbehold. Hun henter blandt andet selv sit kort i banken, hvis hun skal have et nyt, da hun er bange for, at en lignende episode vil ske.

Samtidig tænker hun mere over, hvem hun deler sine personlige oplysninger med.

Hun forklarer, at der efterhånden er mange steder, som skal bruge ens CPR-nummer, så det kan være svært at finde ud af, hvem man kan give det til. Episoden har dog gjort, at Mona Taarnberg i højere grad tænker over, hvem hun deler sine personlige oplysninger med, da hun har fået en hård lærestreg.

Læs også: Vær på vagt: Hackerne har fundet en ny måde at snyde dig på

Trine Møller, centerchef for Politiets Landsdækkende Center for IT-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK), understreger vigtigheden i at være opmærksom på, hvem der retter henvendelsen.

Hun forklarer, at forbrugerne kun skal udlevere oplysninger, hvis initiativet er på deres side.

– Ligemeget hvilken form for snyd, det er, skal forbrugerne være på vagt og ikke udlevere oplysninger, hvis initiativet ikke er på deres side. Det gælder både, hvis henvendelsen sker over SMS, e-mail eller telefon, lyder rådet fra Trine Møller.

Sådan gjorde vi: Journalisten lavede et opslag på Facebook omkring svindel. Mona Taarnberg kontaktede journalisten og fortalte sin historie. Hun blev interviewet over telefon. Trine Møller fra LCIK blev ligeledes interviewet over telefonen. 

Leave a Reply

Your email address will not be published.