En ny 3D-printer, der både kan printe mad og emballage ud, skal gøre det lettere for ældre med tygge- og synkeproblemer.
Helt basalt handler det om, at maden bliver blendet, inden den kommer i 3D-printeren, hvorefter der tilsættes et stof, som gør, at maden får den rigtige konsistens tilpasset til ældre med tygge- og synkeproblemer.
Det er EU-projektet Performance, der består af 14 virksomheder, som står bag 3D-printeren og projektet, og Danmark er repræsenteret af Teknologisk Institut. Karina Kjeldgaard-Nielsen, der er faglig leder på Teknologisk Institut mener, at behovet er stort, da der vil komme flere og flere ældre i fremtiden, som vil døje med den slags problemer.
– Statistisk set vil hver fjerde af os komme til at lide af tygge- og synkeproblemer, når vi bliver ældre, eller i forbindelse med operation eller slagstilfælde. Så det er simpelthen, fordi det er et issue, siger hun.
Klik på nedenstående billedgalleri og se, hvordan den særlige ældremad og 3D-printeren ser ud. Artiklen fortsætter under galleriet.
Mad er et spørgsmål om at opretholde livskvaliteten
Karina Kjeldgaard-Nielsen forklarer, at projektet er lavet, fordi den mad, der bliver tilbudt til ældre og andre med tygge- og synkeproblemer i dag, ikke er særlig appellerende.
– Det kan for eksempel være flydende blendet kost, som indtages med et sugerør. Det er ikke særlig lækkert, og selvom de er syge og har synkebesvær, har de brug for, at det ligner rigtig mad. Det er afgørende for, at folk bliver raske igen eller i det mindste opretholder deres livskvalitet og lysten til at leve, siger Karina Kjeldgaard-Nielsen.
Læs også: 3D-printer i hjemmet har lang vej igen
Formanden for fagforeningen Kost- og Ernæringsforbundet, Ghita Parry, er en smule skeptisk over for 3D-printerens måde at producere mad på og mener ikke, at det gør ældre gladere.
– Jeg tror ikke på, at man kan få et sundere og gladere liv ved at spise noget mad, der er blevet produceret af sådan en maskine, siger hun.
Videoen nedenfor viser, hvordan en 3D-printer virker. Det er dog ikke den sammen printer, man har eksperimenteret med i forhold til at printe både ældremad og emballage. Artiklen fortsætter under videoen.
En mere kompliceret måde at gøre det
Ghita Parry mener ikke, at det med at producere mad gennem en 3D-printer er den bedste måde at gøre det på, da det gør hele processen mere besværligt.
– I bund og grund lyder det for mig, som om man gør noget mere kompliceret, end det er, og at man tager nogle ekstra omveje. Jeg tror, at det er vigtigt at indtænke udseende, smag, næring, måltidsværter, nydelse og nærhed for at få folk til at spise. Det kan en 3D-printer ikke, siger hun.
Karina Kjeldgaard-Nielsen fortæller, at fremtidens ældre formentligt vil blive mere krævende end dem, der er der i dag. Hun synes derfor, at 3D-printeren er god.
– Den levestandard, vi er vokset op med nu, gør bare, at vi har nogen andre krav til vores omgivelser. Det er blandt andet, at de gerne vil have, at det, de spiser, ligner mad, siger hun.
Læs også: Ny 3D-skrifttype kan få ordblinde til at læse som alle andre
Ghita Parry forklarer, at der i dag ikke findes særlig mange ældre, der spiser blendede mad, da man er blevet meget bedre til at lave mad uden en 3D-printer, som stadig ligner almindelig mad.
– Hvis man tror, at ældre menneske, der lider af tygge- og synkebesvær, lever af blendet mad, så må jeg bare sige, at tingene har udviklet sig voldsomt. På plejehjem og hospitaler bliver der faktisk lavet meget dejlig lavet til folk med den slags problemer, som har præcis den tekstur, smag, næring og udseende, som er nødvendigt for, at maden giver appetit, siger hun.
En teknologisk omvej
Ghita Parry fortæller, at det selvfølgelig har en betydning for de ældre, at det, de spiser, rent faktisk ligner mad.
– Det visuelle betyder helt klart noget, men jeg synes ikke, at de billeder, jeg hat set, ligner mad. Der findes meget andet, der ser meget mere appetitligt ud. 3D-printet mad slår slet ikke noget af alt den mad, jeg for eksempel ser ude på plejehjem. Der er de meget længere fremme end en 3D-printer. Så der er faktisk ikke noget nyt i det, de gør. Jeg tænker bare, at det er sjovt, at det skal gennem en teknologisk omvej, siger hun.
Maden, der bliver produceret, er specialdesignede og ernæringsoptimerede måltider, og Ghita Parry fortæller, hvorfor det især er vigtigt for ældre at få en nærende kost.
– Det er især vigtigt for ældre at få den rigtige ernæring, især hvis man er sygdomssvækket og ikke har så mange kræfter, at de får den rigtige ernæring. Ernæring er en vigtig byggesten i forhold til at sikre, at man har muskelmasse, at ens funktionsevne er så optimal som mulig, siger hun.
Ghita Parry fortæller, at jo ældre man er, jo mere opmærksom skal man være på den mad, der indtages.
– Hvis ikke man orker at spise særlig meget, så skal den mængden energi, vitaminer og mineraler, der er i maden, være meget mere koncentreret. Mad kan meget – mad og ernæring skal indgå som en naturlig del af rehabiliterings tankesættet, siger hun.
Ældre bruges som testkaniner
Teknologisk Institut har stået for at udvikle emballagen til maden, og de har lavet den, så det er lettere for personalet på plejehjemmene at håndtere opvarmningen af beboernes mad.
– Dét, vi har udviklet, er en emballage, der sikrer, at måltidet bliver jævnt opvarmet. Emballagen er gjort smart på den måde, at uanset størrelsen af portionen, så skal retten altid have samme tid, siger Karina Kjeldgaard-Nielsen.
Læs også: Køb din helt egen chokolade-printer
Konceptet er netop blevet testet på et plejehjem i Tyskland, og er derfor klar til at komme på markedet.
– Teknologien kræver ikke flere års videreudvikling, før vi kan se det på markedet, men lige nu har vi ikke nogen kunde, der er klar til at implementere det, men vi forventer ikke, at implementeringen vil tage mere end et halvt år, siger Karina Kjeldgaard-Nielsen.
Formanden for Kost og Ernæringsforbundet, Ghita Parry, forklarer, at ældre ikke bør udsættes for et 3D-eksperiment.
– Jeg er åben over for ny teknologi, men jeg synes ikke, at ældre med tygge- og synkeproblemer er den rette målgruppe, siger hun.