Aktivister kaster fingeraftryk til politiet

Ny teknik gør det muligt at finde fingeraftryk på sten Foto: morgueFile
Ny teknik gør det muligt at finde fingeraftryk på kastede sten
Foto: morgueFile

En brosten flyver gennem luften og rammer en kampklædt politimand. Med nye fingeraftryksteknikker kan politimanden på sigt samle stenen op og finde gerningsmanden bag kastet. Det viser ny rapport udarbejdet af en gruppe israelske forskere.

Afslørende kast

Sten har været altid været effektivt kasteskyts i gadekampe og demonstrationer. Indtil nu har det dog ikke været muligt at bevise,  præcis hvem der stod bag stenkastet.

Hvis teknikken videreudvikles, kan den også blive relevant i sager herhjemme, siger Carsten Andersen fra Nationalt Kriminal teknisk Center:

-Vi produktudvikler naturligvis hele tiden og prøver at optimere og forbedre vores procedurer. Så hvis det blev muligt for os at udvikle eller få fat i en metode, hvor vi kunne få fingeraftryk fra kastede sten, så ville det jo være helt oplagt.

Politiet vil dog ikke ud med, hvor langt ude i fremtiden, der kunne være tale om at benytte sig af teknikken herhjemme.

– Vi fortæller som hovedregel ikke om nye metoder, der er under opsejling, for det ville jo være at spille bolden over til de gerningsmænd, vi undersøger, siger Carsten Andersen.

Læs også: “Nutidens aktivister mangler mod”

Forskel på stentyper

Der har indtil nu været meget lidt forskning og erfaring med at få fingeraftryk fra sten. Det ønskede fire israelske forskere at ændre med en undersøgelse af fingeraftryk på sten publiceret i Journal of Forensic Sciences i februar 2014.

De få forsøg skyldes især stenenes ofte ujævne og porøse overflade, som gør det svært at undersøge fingeraftryk. Den israelske undersøgelse viser, at man skal tilpasse sin fingeraftryksteknik til stenenes overflade. I undersøgelsens eksperiment lykkedes det særligt at få fingeraftryk fra de mindst porøse stentyper.

Dom af fingeraftryk

Selvom man på nogen stentyper ville kunne finde fingeraftryk, fra den der kastede den, ville det ikke kunne stå alene som bevismateriale. Det mener ekstern lektor ved det Juridiske Fakultet, og senior researcher hos Institut for Menneskerettigheder:

– Det kan ikke være et bærende bevis alene. Det kan jo principielt være tilfældigt, at man har rørt ved en sten.

Alligevel mener han, at det ville være et effektivt regnskab for politiet.

– Det er jo helt bestemt et rigtig godt bevis. Sammen med et vidneudsagn eller lignende ville man stå meget stærkt i en sag, hvor sten var blevet brugt som våben.