Alzheimerforeningen begejstret for ny plan

Antallet af demenspatienter er stigende, og derfor er det nødvendigt, at der kommer en ordentligt handlingsorienteret plan.
Antallet af demenspatienter er stigende, og derfor er det nødvendigt, at der kommer en ordentligt handlingsorienteret plan.

Der er et stort behov for mere fokus og handling inden for demensområdet. Derfor er den nye demenshandlingsplan, som regeringen har fremsat forslag om i forbindelse med 2025-planen et kærkomment tiltag. Det vurderer direktøren for Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.

– Alzheimer har været alt for underprioriteret i mange år i forhold til alvoren af sygdommen, og der er tilmed international argumentation for, at der skal gøres mere, da det er en udfordring, der går på tværs af landegrænser, siger han.

Tilbage i september måned fremlagde sundheds- og ældreminister Sofie Løhde (V) regeringens tiltag til en demenshandlingsplan, der skal give mennesker med demens et værdigt og trygt liv. Derudover skal forløbet for den demensramte tage udgangspunkt i den enkelte person, der skal være øget forskning på området, og pårørende til demensramte skal have bedre rådgivning og mere støtte.

Nis Peter Nissen understreger dog, at selvom der skulle komme en handlingsplan, er det ikke den endelige løsning på problemet.

– Der findes ikke en kur mod Alzheimers endnu, og i takt med det bliver udgifterne til sygdommen ved med at stige, så der er stadig lang vej igen, siger han.

Jeg synes, at man skal have meget mere fokus på at hjælpe de pårørende
Betina Liliendal, pårørende til Alzheimerpatient

Læs også: Demensforsker: Ny demensplan har enorm symbolværdi

Nis Peter Nissen påpeger, at sammenligningen med kræftområdet kan vise, hvor lang vej der er igen.

– Forskellen kan ses i, at Kræftens Bekæmpelse har været rigtig gode til at sætte fokus på kræft. Til deres landsindsamling blev der indsamlet 163 millioner kr., hvor der til landsindsamlingen for Alzheimers ikke engang blev indsamlet en million kr., siger han.

Handlingsplanen skal bunde i dialog med demenspatienter og pårørende

I et høringssvar fra Alzheimerforeningen til regeringen fra den 17. oktober 2016 understreger Alzheimerforeningen vigtigheden af, at udarbejdelsen af den specifikke handlingsplan skal bunde i, at der er dialog mellem regeringen, demenspatienterne og de pårørende.

Demenshandlingsplan

Regeringen har opstillet tre mål for demensindsatsen i Danmark, der frem til 2025 bliver understøttet af 27 initiativer.
Disse tre mål er:

  • Demensvendlige kommuner
  • Flere mennesker med demens skal have stillet diagnosen
  • Forbruget af antipsykotisk medicin skal nedbringes med 50%

Under de mål er fem fokusområder, der skal nås med de 27 initiativer. Disse fem er:

  • Tidlig opsporing og kvalitet i udredning og behandling
  • Bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering
  • Støtte og rådgivning til pårørende med demens
  • Demensvenlige samfund og boliger
  • Øget videns- og kompetenceniveau

Der er afsat 470 millioner kr. mellem 2016 og 2019 til planen.

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet

Læs også: Regioner: Demens er en bombe, der kræver flere penge

– Det er nemlig afgørende at inddrage demenspatienter og pårørende direkte i beslutninger om og tilrettelæggelse af, hvordan et demensvenligt samfund skal indrettes, skriver Alzheimerforeningen i høringssvaret.

Selvom Alzheimerforeningen støtter op om de 27 initiativer, der er fremlagt i demenshandlingsplanen, kommer foreningen med konkrete forslag til at styrke initiativerne yderligere. Et af disse er, at demenspatienter skal tilknyttes en koordinator, som med sine sundhedsfaglige kompetencer kan hjælpe patienterne og de pårørende.

Læs også: Demensrings forhindrer ældre i at komme til at stikke af

Mere støtte til de pårørende

Et af tiltagene i den nye plan skal øge støtten til pårørende til demenspatienter, og det møder positiv respons hos Alzheimerforeningen.

– Vi synes, at handlingsplanen peger i den rigtige retning, og at den både har ambitiøse målsætninger og mange konkrete forslag, som alle vil bidrage til, at mennesker med demenssygdom får bedre behandling og de pårørende mere støtte i hverdagen, står der i høringssvaret.

Læs også: Træn din hjerne og udskyd demensen

Herunder ses de forskellige sygdomme, der medfører demens, og hvordan disse påvirker hjernen

En af de pårørende, der har savnet støtte fra den professionelle side, er Betina Liliendal, hvis mor fik konstateret Alzheimers for tre år siden.

– Jeg synes, at man skal have meget mere fokus på at hjælpe de pårørende. Det havde været rart, hvis der meget tidligere i forløbet havde været en, der havde set, at det slet ikke gik og dermed gjort noget ved det, siger hun.

Betina Liliendals far har været hårdt ramt af morens Alzheimersygdom. Moren har undergået en stor personlighedsforandring, der har gjort hende utilregnelig, hysterisk og til tider voldelig. Før i tiden var hun glad, venlig og sprudlende. Det var først alt for sent i forløbet, at der blev taget hånd om ham.

– Da det først gik galt, har støtten været der 100 procent, for der kunne min mor få aflastning, dagcentertilbud og indlæggelse, men hvor ville vi ønske, at vi havde undgået, at hun var kommet så langt ud, siger hun.

Læs også: Sygeplejersker er ikke klædt på til at arbejde med demens

Betina Liliendal støtter op om, at der skal være mere støtte til de pårørende, fordi hun selv føler sig heldig, at det trods alt er gået godt for hende og hendes far.

– Jeg har den store force, at jeg har en fortid som hjemmesygeplejerske. Selvom det er 16 år siden, har jeg en idé om, hvad der skal gøres, og jeg har mange veninder i sygeplejen, som jeg kan læne mig af. Hvis jeg ikke havde haft det, kunne det være gået fuldstændig galt, siger hun.

En af Betina Liliendals veninder har hjulpet hende ved at tale med hendes far om det faglige ved sygdommen, så Betina Liliendal kunne koncentrere sig om at bearbejde sine og sin fars følelser omkring det.

Leave a Reply

Your email address will not be published.