Arla: Nej tak til brystmælks-producerende køer

Arla er forarget over en kinesisk forskningsgruppe, der ved hjælp af kloningsteknologi har skabt 300 køer, der er i stand til at producere komælk, der minder om menneskem

Arla er forarget over en kinesisk forskningsgruppe, der ved hjælp af kloningsteknologi har skabt 300 køer, der er i stand til at producere komælk, der minder om menneskemælk

Det er helt langt ude, at kinesiske forskere har skabt 300 køer, der producere noget der minder om brystmælk. Sådan lyder meldingen fra Arla.
Forskerne har skabt mælken ved hjælp af kloningsteknologi med ambitionen om, at skabe et alternativ til modermælkserstaning. Men ifølge Arla, er metoden helt langt ude.
 
 

Arla: Det må være en aprilsnar
»Jeg kan slet ikke forstå, at det ikke er den 1. april. Det lyder jo umiddelbart som en aprilsnar, at køer skal til at producere brystmælk,« siger direktør Frede Juulsen, Arla Foods.

 

Ifølge Frede Juulsen befinder metoden sig langt væk fra alt, hvad Arla beskæftiger sig med.
» Det her er helt unaturligt. Arla vil ikke være med i processer, der har noget med kloning at gøre. Og hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg ikke engang sikker på, at det her kan lade sig gøre – sådan rigtigt,« siger han.

 

Intet kan erstatte brystmælk
Den kinesiske forskergruppe bag projektet mener, at den koproducerede menneskemælk kan blive et vigtigt alternativt til både menneskelig brystmælk. Men det giver Frede Juulsen ikke meget for:

 

»For det første tror jeg ikke, at vi kan finde et alternativ til brystmælk overhovedet. Når det så er sagt, så bliver modermælkserstaningen jo bedre år for år. Især inden for de seneste 10 år er det sket en stor udvikling på området. Så i Arla fortsætter vi i samme spor og siger nej tak til genmanipuleret modermælkserstatning,« siger Frede Juulsen.

 

Mødre er ikke begejstrede
En af Københavns mange mødre, der selv har benyttet sig af modermælkerstatning, synes heller ikke om idéen. Signe Kat Thora Stentebjerg, mor til Sylvester på et år, synes det lyder lidt absurd.

»Jeg synes det lyder vildt ulækkert. Genmanipulation er bare noget af det  mest surrealistiske, det ville jeg ikke benytte mig af,« siger hun.