Årsløn på 4 mio. kan afskrække DSB’s topchefkandidater

Det bliver alt andet end let for DSB at finde en ny topchef. Det skyldes dog ikke kun de seneste tiders heftige kritik af DSB og de mange problemer, som virksomheden er havnet i. Det kan nemlig også hænge sammen med lønnen.

»Lønnen som topchef i DSB er lavere, end den ville være i et tilsvarende job i det private erhvervsliv. Det kan sagtens vise sig som en begrænsning, hvis man ønsker én fra det private erhvervsliv. Jobbet indebærer for det første, at man skal have risiko for politisk indblanding. For det andet er det et højtprofileret stressjob, og for det tredje så skal man oven i købet gå ned i løn. Der vil mange nok sige nej tak«, siger professor i økonomi og ledelse, Anders Drejer fra Aalborg Universitet.

Lønnen som topchef for DSB ligger ifølge flere kilder på omkring fire mio. kr. om året, alt afhængig af bonusser. Til sammenligning tjener direktørerne i de største danske banker gerne over 10 mio. kr. om året.

Prestigen er helt i bund
Ifølge erhvervskommentator fra Berlingske Jens Christian Hansen kan lønnen spille en vigtig rolle, men han mener, at jobbets karakter og manglende prestige er den største hindring for at tiltrække kvalificerede kandidater.

»Selvfølgelig er lønnen vigtig, men jeg tror grundlæggende, at det handler om, hvilket et job det er. Der er ikke meget prestige i jobbet som chef for DSB længere. Det hænger sammen med alle de uheldige sager, der har været omkring DSB. Her kan man jo bl.a. nævne IC4-togene og sagen omkring DSB First,« fortæller Jens Christian Hansen.

Professor Anders Drejer er enig i, at prestigen omkring topchefposten er faldet voldsomt.

»Jobbet har været et af erhvervslivets største poster med alt den medieeksponering, der kan følge med. Men man kan hævde, at jo dårligere DSB’s image er blevet, desto mindre er prestigen også blevet i at have det job,« fortæller Anders Drejer.

Siden marts 2011 har der siddet fire forskellige topchefer i den varme stol. Senest fratrådte Christan Rosted overraskende sig fra posten, og siden da er økonomidirektør, Jacob Kjær, blevet konstitueret direktør. Bestyrelsesformand Peter Schütze forsikrer dog over for Børsen, at det kun er for en sidebemærkning. Jagten på en ny chef for de danske statsbaner er hermed sat i gang.

FAKTABOKS:

Lønninger til topchefer:
De højeste danske lønninger kan man finde hos A.P. Møller Maersk og Carlsberg. Her tjener en topchef gerne 15-20 mio. kr.
Bankdirektører for de største danske banker tjener mellem 10-12 mio. kr. årligt
Departementschefer og andre topchefer i det offentlige tjener gerne op til omkring 1,5 mio. årligt.

LÆS MERE: Ekspert anbefaler større bonus til topchefer
LÆS MERE: Svært at finde ny førstemand til DSB