Børnene skal lære med hænderne i jorden

Børn skal lære ude i naturen. Det er godt for børn og læring, siger naturvejleder og forsker Foto: Johnny Skjolborg Krog, Strandgårdsskolen
Børn skal lære ude i naturen. Det er godt for børn og læring, siger naturvejleder og forsker Foto: Johnny Skjoldborg Krog, Strandgårdsskolen

Af Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding og Frederikke Amalie Dam

Når børn skal lære om den danske flora og fauna, kan de læse om det i en bog. De kan også gå ud i en mose og fange en haletudse. De fleste haletudser bliver ædt, andre får lov til at blive til frøer. Alle indgår aktivt i fødekæden i mosen. Dette er et eksempel på, hvordan børn kan lære om noget abstrakt – fødekæden, ved at tage udgangspunkt i noget konkret – haletudsen. Det er to ministerier, skolefolk og naturvejledere enige om, og derfor mener de, at fremtidens folkeskole skal have mere natur og sansning ind i læringen.

I stedet for at starte med en masse ord som mange ikke forstår, så åbner vi interessen i virkeligheden – og udfolder den i bøger. Et eksempel kunne være: Man kunne tænke, at det kun var de bogligt svage der fik noget ud af det her – men det kunne lige så godt være ham, der skulle være naturvidenskabsmand.
Johnny Skjoldborg Krog, naturvejleder og udeskolekonsulent på Strandgårdsskolen i Ishøj

Sanselig læring

– Det handler om at få virkeligheden ind i skolen og skolen ud i virkeligheden. Vi tager afsæt i virkeligheden ved at åbne interessen her og så folde den ud i bøger bagefter, siger Johnny Skjoldborg Krog, som er naturvejleder og udeskolekonsulent på Strandgårdsskolen i Ishøj. Han er den første naturvejleder i Danmark, der er ansat som udeskolevejleder på en folkeskole, og arbejder til daglig med at skabe rammer for læring direkte i naturen.

Dr. Therese Schilhab, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) forklarer ligeledes, at sansning og læring er nært forbundet:

– Med sansningen er der skabt grobund for et personligt engagement hos eleven, hvor han både fokuserer på sine egne sansninger og knytter dem til den begrebslige, abstrakte viden. Læringen går ind til benet – bliver vedkommende, skriver hun i en artikel på udeskolenet.dk.

Naturvejledere i folkeskolen

For at se på, hvordan naturvejlederne konkret kan bidrage til den nye folkeskolereform, har Naturvejlederforeningen nedsat en ny arbejdsgruppe. Samtidig har man på Christiansborg også fokus på området. Miljøminister Ida Auken (SF) har nemlig igangsat en ny national friluftspolitik, der i et samarbejde med undervisningsminister Christine Antorini (S) skal koble natur og læring bedre sammen. Det oplyser Sara Røpke, kontorchef hos Naturstyrelsen. Hun peger på, at børn kommer for lidt ud i naturen, og at det er et problem.

– Vores naturvejledere arbejder allerede lokalt på mange samarbejder med skoler, men det er ikke nok. Der skal gøres noget på nationalt plan, siger hun.

På Strandgaardskolen har man gode erfaringer med at få børn ud i naturen for at lære:

– I stedet for at starte med en masse ord som mange ikke forstår, så åbner vi interessen i virkeligheden – og udfolder den i bøger. Et eksempel kunne være: Man kunne tænke, at det kun var de bogligt svage der fik noget ud af det her – men det kunne lige så godt være ham, der skulle være naturvidenskabsmand. I stedet for at lave ambitionen mindre, tænker vi i de her tre lag. Derfor er det godt at bruge virkeligheden, siger Johnny Skjoldborg Krog. Han peger på, at mange børn har brug for et konkret eksempel for at forstå abstrakte sammenhænge:

– Udover at vi har børn der har stor almen viden, har vi også børn her på stedet som ikke ved, hvad et nedløbsrør er, og hvad det kan, uden refleksion over, at det bringer vand væk fra en tagplade, forklarer han. Derfor arbejder han med at vise børnene håndgribelige sammenhænge mellem det, der står i bøgerne og det, børnene kan se og sanse i deres omverden.

– Det er noget, der viser os, at vi må tage udgangspunkt i den omverdensforståelse, som børnene har, og som man skal have med, for at bygge teori på. Vi arbejder altså i tre lag. Fra fagsprog til hverdagssprog – ned i omverdensforståelsen, siger Johnny Skjoldborg Krog.

Tilfældigt sammenfald

Selvom samarbejdet mellem ministerierne er uafhængigt af Naturvejlederforeningens arbejdsgruppe, ser arbejdsgruppen gerne, at naturvejlederne spiller en aktiv rolle i udviklingen af folkeskolen. Derfor afholder Naturvejlederforeningen, Skoveniskolen, udeskoleNet og Friluftsrådet et seminar i d. 17. januar, hvor undervisningsminister Christine Antorini (S) deltager.

Selvom det ikke er planlagt, mener kontorchef hos Naturstyrelsen Sara Røpke, at det åbner muligheder, at den nye friluftspolitik og folkeskolereformen tilfældigvis falder sammen.

– Det er en spændende tanke, hvordan natur og læring kan spille sammen i heldagsskolen, men det er for tidligt at sige noget konkret om, siger hun.

Sara Røpke mener, at resultaterne ligger klar i løbet af efteråret, og at de kan pege på muligheder for yderligere samarbejde. Herefter vil de to ministerier i fællesskab udvikle konkrete forslag til, hvordan naturens rolle i folkeskolen kan styrkes.