Københavns Kommune har søsat et nyt projekt i samarbejde med Bostedet Musvågevej, der til dagligt huser en række udviklingshæmmede i Københavns Nordvestkvarter. Fremover skal frivillige være med til at hæve livskvaliteten for de udviklingshæmmede på bostedet. De skal nemlig ud og cykle.
– Ledelsen her på Musvågevej har taget en beslutning om, at vi med det her cykelprojekt vil give beboerne nogle oplevelser, som giver dem større livskvalitet. Vi fornemmer, at det giver de udviklingshæmmede rigtigt meget, siger projektleder Lars Terkildsen.
Læs også: Dansk cykel-initiativ for ældre breder sig til hele verden
Indtil videre har ti frivillige meldt sig, og på torsdag den 19. november starter et nyt hold på 11 frivillige, der skal til introduktionsmøde. Med inspiration fra projektet “Cykling Uden Alder” – et cykelprojekt hvor frivillige giver ældre cykelture i rickshaw-cykler – er idéen, at de frivillige cykler rundt med de udviklingshæmmede og derigennem skaber en relation.
De vigtige relationer
For Lars Terkildsen er det vigtigste netop, at de udviklingshæmmede får skabt nogle relationer, da det kan være svært for dem i hverdagen.
– Normalt er det største problem at få folk ind over fortovskanten og ind ad døren til os, fordi de fleste ikke ved særligt meget om udviklingshæmmede. Men med dette projekt oplever vi, at alle er ret hurtige til at oprette en form for relation. Vores opgave herfra består derfor i at skabe et forum, hvor det er muligt for de udviklingshæmmede at opbygge nogle relationer til civilsamfundet, for det kan de ikke selv, siger han.
Det er meget svært at finde en aktivitet som vores beboere faktisk kan tage del i. Nogle kan ikke tale, og nogle kan ikke gå. Men gennem “Cykling Uden Alder” oplevede jeg, hvad det vil sige at være frivillig, og hvilke relationer man har mulighed for at opbygge gennem en cykeltur. Derfor faldt valget på cykling.
Lars Terkildsen, projektleder
Begrænset valg af aktiviteter
Netop valget af cykling er velovervejet, da mange udviklingshæmmede er motorisk begrænsede eller uden taleevne.
– Det er meget svært at finde en aktivitet, som vores beboere faktisk kan tage del i. Nogle kan ikke tale, og nogle kan ikke gå. Men gennem “Cykling Uden Alder” oplevede jeg personligt, hvad det vil sige at være frivillig, og hvilke relationer man har mulighed for at opbygge på en cykeltur. Derfor faldt valget på cykling, siger Lars Terkildsen og forklarer, at beboerne nu har noget mere at se frem til.
– Ved at stille nogle rammer op, giver vi de udviklingshæmmede mulighed for selv at skabe en relation. Det skal gerne afstedkomme, at de udviklingshæmmede får en højere livskvalitet. Så kan de se frem til næste uge, når de skal ud og cykle med en frivillig, som de er glade for, siger han.
“Nu spørger hun også ind til mig”
En af dem, der har meldt sig frivilligt til projektet, er Frederik Folke Sørensen. Han er 23 år og arbejder til dagligt som pædagogmedhjælper. Han har meldt sig som frivillig for at gøre noget godt for andre og kan allerede nu mærke, hvordan hans relation til særligt én kvindelig beboer har forbedret sig.
Læs også: Trafikforsker: Fjollet, at vi ikke har en cykelhjelm-lov
– Til at starte med var det mig, der spurgte ind til hende, men her på det seneste er hun begyndt at spørge ind til mig. Det ser jeg som et tegn på, at hun interesserer sig og bryder sig om mig. Hun er altid glad, og jeg kan mærke på hende, at den relation, vi har, har udviklet sig rigtigt meget, siden første gang jeg mødte hende, siger han.
For Frederik Folke Sørensen er det at være frivillig en vigtigt detalje i mødet med de udviklingshæmmede.
– Mange af de udviklingshæmmede har ikke nogen ikke-betalte relationer. De ser kun folk, der er betalt for at være sammen med dem. Derfor bilder jeg mig ind, at de kan fornemme, at når jeg kommer med cyklen, så er det bare mig. Der er ikke andet i det, end at vi skal ud og cykle og hygge os, siger han.