– Jeg kalder jo mig selv for ’socialt udstødt’. Det er ligesom den kategori, der passer bedst på mig. Og derfor ved jeg slet ikke, om min søn vil kendes ved mig. Jeg er jo bange for reaktionen. Så hellere slet ikke se ham, siger Peter Larsen.
Den hjemløse grønlænder lader i en kvart smøgs tid sætningen hænge i luften foran sig, mens han sætter sig til rette på den dugvåde stenbænk foran Morgencafeen i Københavns Nordvestkvarter. Peter Larsen har aldrig været til stede i sin søns liv. Og han har ikke i sinde at opsøge ham.
Størstedelen af sit liv har Peter Larsen selv måtte undvære sin biologiske far. Han blev tvangsfjernet fra sit barndomshjem på Grønland som fireårig, da hans alkoholiserede mor skød hans far med en riffel.
De manglende faderfigurer
Peter Larsen er ikke et enkeltstående tilfælde. Hovedparten af de fædre, som lever på gaden i Danmark, ser ikke deres børn, fremgår det af kortlægningen ’Hjemløshed i Danmark 2013’, der er bestilt af Social – og Integrationsministeriet og udført af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Ifølge undersøgelsen har blot to procent af hjemløse fædre i Danmark dagligt kontakt til deres børn.
Nogen gange får jeg lidt at vide om ham fra min adoptivfar. Han er for eksempel lige blevet far selv, har jeg fået at vide. Men jeg kunne ikke finde på at opsøge ham i hans hjem – det kan man sgu ikke være bekendt.
Peter Larsen, hjemløs
Der tegner sig to hovedårsager til det manglende samvær: Nogle hjemløse fædre, som Peter Larsen, vælger aktivt samværet med børnene fra, mens andre bliver frataget samværsretten.
Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egne (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat.Kilde: Det Nationale Forskningscenter, SFI’s, Kortlægning af ’Hjemløshed i Danmark 2013’.
Skamfulde fædre i skjul
Da Peter Larsen som 18-årig blev ringet op med beskeden ’du er blevet far til en dreng på lidt over 3000 gram’, befandt han sig et sted i sit liv, han ikke var stolt af. Han drak en halv kasse øl, en halv flaske snaps og røg to joints hver morgen for at kunne trække sig selv op af sengen.
De lever en tilværelse, hvor de føler, at de ikke har noget at byde et barn, og ikke kan være den faderfigur, de gerne vil være.
Ask Svejstrup, sekretariatsleder i De Hjemløses Landsorganisation.
65 procent af hjemløse har ifølge SFI’s kortlægning et misbrug af enten alkohol, narkotika, hash eller medicin. Misbruget har for en del af de hjemløse fædre den bivirkning, at de føler sig ude af stand til at kunne skabe de rette rammer for samvær. Dels har de ikke råd til at lave aktiviteter med deres børn, og dels er de flove over at have en tilværelse, hvor de er så optagede af deres misbrug, fortæller Ask Svejstrup, sekretariatsleder i De Hjemløses Landsorganisation, SAND.
– De lever en tilværelse, hvor de føler, at de ikke har noget at byde et barn, og ikke kan være den faderfigur, de gerne vil være, uddyber Ask Svejstrup.
Claus Davidsen, medarbejder i herberget på den døgnåbne institution ’Mændenes hjem’ på Vesterbro i København, kan bekræfte, at hjemløse fædre kan have et behov for at skjule gadelivets barske realiteter for deres børn:
– Fædrene vælger aktivt kontakten fra for at skåne familie og børn fra at se med dem i påvirket tilstand. Det finder de uværdigt, siger han.
Juridiske barrierer
Andre gange er det loven, der spænder ben for samværet. Forældreansvarslovens kapitel 4, §20 dikterer, at den forælder, som ikke har barnet boende, har samværsret. Statsforvaltningen kan dog på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns situation afslå fastsættelsen af samvær:
I tilfældet med hjemløse kan retten til samvær være et problem, da de hjemløse ikke har en fast bopæl, hvor samværet kan finde sted. Desuden vil den hjemløses økonomi ofte betyde, at der ikke er midler til at tage sig af og sørge for forplejning af barnet, forklarer Birthe Valentin, advokat ved Advokathuset Odder og Advokathuset Aarhus med speciale i bla. familieretssager.
13 procent af de hjemløse fædre med mindreårige børn har ingen samværsret, viser kortlægningen fra SFI.
Læs også: Udenlandske hjemløse overladt til nattefrost
De tavse børn
I sager om samværsret er barnet ikke part i sagen. Det er en sag mellem forældrene. I Børnerådet, et politisk uafhængigt råd, der arbejder for at sikre børns ret til beskyttelse, indflydelse og omsorg, mener man, at man krænker barnets tarv ved ikke at lade det have indflydelse på beslutningen. Medmindre barnet oplever misrøgt, massiv omsorgssvigt eller vold, er det at foretrække, at en hjemløs far har en relation til sit barn, vurderer Heidi Sørensen, analysemedarbejder i Børnerådets sekretariat.
– Det er selvfølgelig nødvendigt at fastsætte nogle rammer for samværet. Og de voksne bør klæde barnet på, så barnets forventninger stemmer overens med virkeligheden. Barnet skal på forhånd vide, hvis den hjemløse far har svært ved at overholde aftaler eller er påvirket, når mødet finder sted, fastslår Heidi Sørensen.
Fakta om hjemløse mænd i Danmark:
- I Danmark befinder 5.820 personer sig i en hjemløshedssituation. 79 pct. af de hjemløse borgere er mænd.
- 1.287 af de hjemløse mænd har mindreårige børn (28 %). Blot 2 % af de hjemløse fædre ser deres børn dagligt.
- 144 børn og unge under 18 år befinder sig i en hjemløshedssituation. De opholder sig primært på familieinstitutioner, krisecentre, i udslusningsboliger eller hos familie og venner.
Kilde: Det Nationale Forskningscenter, SFI’s, Kortlægning af ’Hjemløshed i Danmark 2013’.
Ud af gemmerne
Det er 19 år siden, at Peter Larsens morgenkomplet bestod af 12 øl og en halv flaske snaps. Og halvandet års ufrivillig refleksion og kedsomhed i Nakskov Arresthus har fået ham til at opgive hashsalget. I dag drikker han mindre, har kun hash i lommen til eget forbrug og slår mest på andre, når hans kæreste beder ham om det. Alligevel har han stadig ikke lyst til at opsøge sin søn:
– Nogle gange får jeg lidt at vide om ham fra min adoptivfar. Jeg har fået at vide, at han for eksempel selv lige er blevet far. Men jeg kunne ikke finde på at opsøge ham i hans hjem – det kan man sgu ikke være bekendt, erklærer Peter Larsen.
Skal man tage ansvar for at etablere en kontakt mellem et barn og en far, hvis den hjemløse far ikke er velfungerende?
Ask Svejstrup, sekretariatsleder De Hjemløses Landsorganisation.
Ikke alle hjemløse fædre følger Peter Larsens eksempel. For fædre, der formår at bevæge sig væk fra samfundets periferi, lykkes det nogle gange at etablere et forhold til et barn, lyder det fra Lars Benjaminsen, forsker i hjemløshed ved SFI og én af de hovedansvarlige for kortlægningen af hjemløshed anno 2013:
– At befinde sig i en hjemløshedssituation vil alt andet lige forværre muligheden for, at en far kan have samvær med sit barn – fysiske rammer har en stor betydning. Chancen for samvær styrkes derfor, hvis den hjemløse får en fast bolig og kommer tilbage til livet, vurderer Lars Benjaminsen.
Læs også: “De kalder mig junior”
Rundt om i landet, bl.a. på det nu lukkede værested ’Hjemløsehuset’ på Nørrebro i København, har man forsøgt sig med samværsgrupper. Andre steder stiller samkvemslejligheder til rådighed, hvor de hjemløse kan tilbringe tid med deres børn. Tilbuddene rummer dog altid et etisk dilemma, påpeger Ask Svejstrup, sekretariatsleder i SAND:
– For skal man tage ansvar for at etablere en kontakt mellem et barn og en far, hvis den hjemløse far ikke er velfungerende?, spørger han.