Dansk barnløshed er næststørst i Norden

Danmark har Nordens næstdårligste fertilitet.

Skriget fra en sund og rask nyfødt baby lyder alt for lidt på de danske fødegange.

Danmark indtager pladsen som det land i Norden, hvor fertiliteten er næstdårligst. Danske kvinder føder i gennemsnit 1,79 børn, det viser tal fra Danmarks statistik, og selvom tallet er steget de seneste tre år, er det slet ikke nok til at reproducere os selv. Problematisk, vurderer Søren Ziebe, klinikchef på Rigshospitalets fertilitetsklinik.

For nyligt kunne flere medier bringe den glædelige nyhed, at gennemsnitsalderen for nybagte forældre er faldet for første gang i fyrre år, og at vi føder flere børn end hidtil. Men vi har ikke meget at glæde os over, mener Søren Ziebe.

–  Vi er ikke blevet mere fertile. Gennemsnitsalderen er faldet fra 30,9 til 30,8, og det er ingenting. Flere kvinder når gennemsnitsalderen for, hvornår man føder børn i Danmark, og derfor stiger antallet af fødsler.

Der er desværre en sammenhæng mellem den høje gennemsnitsalder og fertiliteten, forklarer han. Faktisk er fertiliteten blandt danskerne så stort et problem, at ventetiden på landets fertilitetsklinikker stiger stødt. Ventetiden er et udtryk for den dårlige fertilitet og barnløshed, som mange danskere oplever, og som man i dag må vente mere end et år på at blive behandlet for. Den er dog også et udtryk for, at fertilitetsproblemet er alvorligt, fortæller Søren Ziebe, som vurderer, at hvert ellevte barn i dag er et resultat af en vellykket fertilitetsbehandling.

– Det er faktisk en af de største folkesygdomme, vi har i Danmark, vi snakker bare ikke om det.

Læs også: Det er vores fødsel, ikke hospitalets


Det biologiske ur tikker, men har vi tid?
Forklaringen på danskernes dårlige fertilitet skal findes i, at vi venter for længe. Vi glemmer at få børn, når vi biologisk set er allerbedst til det, mener Søren Ziebe.

– Når en kvinde når hen omkring de 29 og 30 år, som er der, hvor vi begynder at få børn i Danmark, så har hun mistet halvdelen af sin frugtbarhed, og det betyder, at det vil tage dobbelt så lang tid at blive befrugtet, og derfor får vi færre børn.

Han forklarer, at vi har for travlt med uddanne os og starte karriere, men hos fremtidsforsker Anne Skare Nielsen er forklaringen en anden. Hun mener, at mennesker har behov for at designe deres liv og indrette sig, som de gerne vil, før de kan få børn.

– I dag findes der muligheder som fertilitetsbehandling, der gør, at man kan få børn, når man har lyst til dem. Derfor vælger vi også først at få dem, når vi har fundet den mand, vi ønsker at få dem med, eller når det passer ind i det liv, vi har tegnet for os selv.

Det er faktisk en af de største folkesygdomme, vi har i Danmark, vi snakker bare ikke om det.
Søren Ziebe, klinikchef på Rigshospitalets fertilitetsklinik

Fertiliteten i Norden
Ifølge Søren Ziebe er kvinden mest fertil, når hun er i starten af tyverne. Han finder det derfor stærkt problematisk, at danske kvinder først føder deres første barn i slutningen af tyverne. Og netop gennemsnitsalderen for kvinders førstefødte barn hænger sammen med fertiliteten, forklarer han.

– I Danmark venter vi for sent med at få børn. Derfor får hver tiende kvinde slet ikke børn eller det antal børn, som hun ønsker.

Ser man på gennemsnitsalderen for kvinder i Norden, når de føder deres første barn, er der også en tydelig sammenhæng med landenes fertilitet. Kvinder på Island er Nordens bedste og yngste til at føde børn, imens kvinder i Finland rangerer sidst på listen og er nogle af de ældste.

Læs også: Forældre: Hjemmefødsel var det rigtige for os


Klik på kortet og se forventningerne til fertiliteten i de nordiske lande fremover