– Sådan gør man ikke i Danmark, sagde kvinden med hævede øjenbryn og kiggede på Ghazwa Alameri, der måtte knytte næven for at holde frustrationerne inde.
Det var ikke første gang, den lyshårede, midaldrende kvinde havde talt ned til 32-årige Ghazwa Alameri, når hun forsøgte at komme med inputs eller forslag til, hvordan man kunne gøre tingene anderledes i børnehaven i Odense. Denne gang havde Grazwa Alameri blot foreslået kollegaen at købe et tæppe, så børnene ikke skulle kravle rundt på det kolde gulv.
Tilbage i Irak var Ghazwa Alameri gået direkte fra biologistudiet på universitetet i Bagdad til drømmejobbet som laborant på et lokalt hospital, men med flyveturen til Danmark røg både hendes CV og den faglige respekt ud med badevandet. Ghazwa Alameris uddannelse var nemlig ikke adgangsgivende til et job som laborant i Danmark, og hun stod derfor tilbage med valget om at tage uddannelsen forfra i Danmark eller søge ufaglært arbejde.
Læs også: Kontaktpersoner skal hjælpe unge indvandrere i uddannelse
– Det var så frustrerende. Vi var flygtet fra Irak, og jeg skulle både lære et nyt sprog og en ny kultur, og oven i det tage en uddannelse forfra, som jeg allerede havde brugt fire år på i Bagdad, fortæller den nu 50-årige kvinde, som langt fra er den eneste indvandrer, der med ankomsten til Danmark kan smide eksamensbeviset i skraldespanden.
En ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, viser nemlig, at ikke-vestlige indvandrere med en medbragt uddannelse sjældent kan bruge den direkte på det danske arbejdsmarked.
Jeg er en kvinde med ambitioner. Jeg kunne ikke holde ud at blive set ned på, fordi jeg i deres øjne ikke var uddannet, og så måtte jeg jo alligevel starte forfra
Ghazwa Alameri
Mens højtuddannede etniske danskere tjener 44 pct. mere end ufaglærte danskere, tjener indvandrere med en lang videregående uddannelse kun 22 pct. mere end ufaglærte indvandrere. Den store lønforskel vidner altså ifølge rapporten om, at mange højtuddannede indvandrere må tage ufaglærte job til en lavere løn.
Respekten ryger med eksamensbeviset
Det valg traf Grazwa Alameri også til at starte med. Med tre små børn derhjemme var det mere overskueligt at tage et ufaglært arbejde som pædagogmedhjælper end at starte forfra på uddannelsen:
– Det værste var, at selvom jeg var uddannet laborant, gav min uddannelse fra Irak kun adgang til uddannelsen som laboratorieassistent, og jeg kunne ikke få nogen form for merit, fortæller Ghazwa Alameri om mødet med det danske system.
Efter i en længere periode at have følt sig uretfærdigt behandlet i børnehaven, valgte hun dog at uddanne sig til pædagog:
– Jeg er en kvinde med ambitioner. Jeg kunne ikke holde ud at blive set ned på, fordi jeg i deres øjne ikke var uddannet, og så måtte jeg jo alligevel starte forfra, siger Ghazwa Alameri.
Læs også: Forsker: Vi skal lave flere integrationsprojekter
Fra stjerner på skulderen til skjortevasker
3000 kilometer væk fra Baresso på Fisketorvet i København, hvor Ghazwa Alameris sidder og nyder sin caffe Latte, befinder hendes mand Saad Alameri sig i byen Erbil i det nordlige Irak. Med en pilotuddannelse fra bl.a. Oxford og fem år på vingerne i Irak, var Saad Alameri sikker på, at han kunne fortsætte flyveturene i Danmark. Men hans uddannelse levede heller ikke op til de danske standarder, og familien Alameri måtte selv betale for, at Saad Alameri kunne blive uddannet på ny.
Med tre måneder tilbage af uddannelsen, lød den hårde besked fra Saad Alameris underviser:
– Du får aldrig arbejde som pilot i Vesten.
Året var 2001 og to fly var fløjet ind World Trade Center, og med Alameri til efternavn, kunne Saad Alameri altså ifølge underviseren vinke farvel til flyveturene.
– Saad troede selvfølgelig ikke på, at hans navn og hjemland kunne have så stor betydning, men efter at have fået omkring 50 afslag, gav han op, fortæller Ghazwa Alameri.
Uden udsigt til job og med to gange pilot-uddannelser i ryggen, åbnede Saad Alameri et vaskeri i Odense.
– Han var ulykkelig. At være pilot og ikke kunne flyve er som at have en virus i kroppen. Han blev skør, fortæller Ghazwa Alameri.
Når det danske system splitter familier
Efter at have vasket og strøget skjorter i tre år, blev Saad Alameri tilbudt et job som pilot i Irak. Han har nu boet i Bagdad i 11 år, mens Grazwa Alameri har boet i Odense med parrets tre børn. Saad Alameri er hjemme og besøge familien et par gange om året.
Alligevel fremhæver Grazwa Alameri på mange måder familiens historie som en succeshistorie, sammenlignet med andre indvandreres. Men hun undrer sig over det danske system:
– Jeg forstår godt, at der er en høj kvalitet i Danmark, men jeg forstår altså ikke, at man på den måde fuldstændig kan afskrive uddannelser.