Dyk ned i 200 år gammelt materiale fra Danmarks Statistik

Danmarks Statistik har en ambition om at tilgængeliggøre gamle historiske statistikker, der har ligget gemt væk i deres kælder i mange hundrede år. Foto: Pixabay.com
Danmarks Statistik har en ambition om at tilgængeliggøre gamle historiske statistikker, der har ligget gemt væk i deres kælder i mange hundrede år. Foto: Pixabay.com

-Der er ingen grund til at have historiske statistikker helt tilbage fra 1800-tallet liggende i vores mørke kælder – gemt væk i støv, og hvor ingen kan få fat på dem.

Sådan lyder det fra Mette-Line Jakobsen, fuldmægtig i formidlings- og informationsservice i Danmarks Statistik og projektleder på digitaliseringsprojektet, der går ud på at offentliggøre over 200 år gamle statistikker online.

Ved at scanne de historiske statistikker og lægge dem på nettet i digitale udgaver, kan danskerne læse de hundrede år gamle bøger via deres computere eller tablets. De publiceres sammen med Danmarks Statistiks øvrige digitale publikationer på hjemmesiden.

Her kan du blandt andet læse, at der i 1845 var 4.267 idioter i Danmark, eller at der i 1860 var flere sindssyge kvinder end mænd. Ifølge Danmarks Statistik indeholder de historiske udgivelser en masse data, der har stor interesse for både forskere, journalister og studerende.

Historiker: Det har manglet

Hvis man i dag har brug for statistik, besøger man Danmarks Statistiks hjemmeside og klikker på statistikbanken, som er en offentlig tilgængelige databank. Men der finder man ikke meget historisk materiale, fortæller Mette-Line Jakobsen.

Ifølge historiker og samfundsforsker, Michael Böss, har et projekt som dette manglet, specielt inden for uddannelsesområdet.

-Projektet er vigtigt, fordi man kan komme til at arbejde med primære kilder, som hjælper en med at forstå en bestemt periode i historien. Det gør det muligt for studerende selv at tage fat i de primære kilder i stedet for at læne sig op ad sekundære kilder alene. Det er blandt andet derfor, at det er meget vigtigt, at materialer som disse gøres tilgængelige, siger Michael Böss.

Projektleder Mette-Line Jakobsen ser også projektet som en fordel for forskningsområdet.

-Med denne digitalisering kan du som forsker finde data forholdsvist hurtigt og simpelt. Via nettet kan man gå til kilden med det samme, og samtidig oplyse ud fra primære kilder. Det er en fordel, forklarer Mette-Line Jakobsen.

Læs også: Vi skylder kilderne at passe på vores data

Det er i Danmarks interesse
Digitaliseringsprojektet er finansieret gennem fondsdonationer, blandt andet fra A.P Møllers og Hustru Chastine Mc-Kinny Møllers Fond til almene Formaal.

Michael Böss vurderer, at det er vigtigt at støtte digitaliseringen økonomisk, da et projekt som dette bidrager til en større viden om Danmarks historie og derfor også har interesse for danskerne.

-Med digitaliseringen har vi mulighed for at opdage nye sider af samfundet, man måske ikke har kendt til før, siger Michael Böss og forsætter:

– Selvom projektet nok er lidt for tungt til den almene borger, så vil formidlingen af den historiske statistik højst sandsynligt nå danskerne, når journalister eller andre formidlere bringer indholdet videre på en interessant og fængende måde.

Læs også: Derfor kommer Obama først på Facebook nu

Et hængeparti
Der er ikke lagt en plan for, hvornår digitaliseringen skal være færdig, da projektet er afhængig af flere donationer.

-Vi tager et skridt ad gangen, med de penge der er til rådighed, siger projektleder Mette-Line Jakobsen.

Danmarks Statistik har et hængeparti i forhold til digitaliseringen, da der stadig er mange elementer, der skal gøres mere overskuelige.

-Jeg vil gerne gøre det nemmere for læseren at se, hvilke emner der ligger digitalt, og hvor man kan finde dem henne. Men det er der hverken tid eller penge til, siger Mette-Line Jakobsen, og tilføjer, at det hele tiden handler om prioritering.