Dansk Folkepartis ligestillingsordfører: Homoseksuelle skal have lige adoptionsrettigheder

Danske homoseksuelle har svære forhold, når det kommer til adoption. Fra Sydafrika kan de kun adoptere børn med særlige behov. 
Foto: CCO Public Domain

I 2009 vedtog Folketinget et lovforslag, der tillod homoseksuelle par at adoptere børn. Et af de partier, der stemte imod forslaget dengang – og som stadig er kritisk over for det i dag – er Dansk Folkeparti. Grundlaget for Dansk Folkepartis skepsis er deres stærke holdning til de klassiske familieværdier, heriblandt kernefamilien. Karina Adsbøl, der er ligestillingsordfører for Dansk Folkeparti, siger således om Dansk Folkepartis holdning til homoseksuelle:

– Vi mener, at man godt kan være gode forældre som homoseksuelle. Vi går fuldt ind for homoseksuelles rettigheder og mener, at homoseksuelle, på samme niveau som heteroseksuelle forældre, kan være lige så gode og ansvarlige forældre. Vi mener dog, at alle børn har ret til både en far og en mor.

– Man er ligesom nødt til at sige enten eller i Sydafrika.
Karina Adsbøl, ligestillingsordfører for Dansk Folkeparti.

Lovændringen for adoption
I 2008 fremsatte daværende løsgænger Simon Emil Amitzbøll et forslag for Folketinget, der ville tillade fremmedadoption (adoption af børn, som ingen af forældrene er tæt relateret til) for homoseksuelle. Dette forslag blev vedtaget i 2009 af et flertal i Folketinget bestående af A, R, F, Ø, LA og dele af V. Lovændringen fandt sted i 2010 og tillader adoption af børn af homoseksuelle par fra lande, der er indgået aftale med.

Kun lov til adoption af ’special needs’ børn
På trods af, at adoption for homoseksuelle blev lovliggjort i 2009, er det langt fra blevet gjort nemmere for homoseksuelle at adoptere børn i praksis. Siden 2010, hvor loven indtraf, har der, ifølge Danmarks Statistik, kun været ét tilfælde af homoseksuelle fædre, der har adopteret fra udlandet.

Læs også: Regnbuefamilierne blomstrer

Det kan skyldes, at Danmark kun har en adoptionsaftale med Sydafrika for homoseksuelle, og at Sydafrika kun tillader adoption af såkaldte ’special needs’ børn for homoseksuelle. Disse børn med særlige behov lever eksempelvis med hiv, diabetes eller andre former for abnormiteter eller handikap.

Sydafrika gør homoseksuelle og børn til andenrangsmennesker
Den her holdning til homoseksuelles muligheder for adoption rammer hårdt hos Karina Adsbøl, der kalder det for ”decideret usmageligt”.

– Det sender et signal om, at man opfatter homoseksuelle som ikke ligeværdige, som en slags andenrangs mennesker i forhold til, at de kun kan adoptere børn med særlige behov. Det er det samme for børnene, hvor det bliver et spørgsmål om at sortere mennesker med handikap fra, og sige at mennesker med handikap er mindre værd. Det er en underlig praksis, og man er ligesom nødt til at sige enten eller i Sydafrika. Enten går vi ind for adoption hos homoseksuelle, eller også gør vi ikke.

Vi bør ikke blande os
Karina Adsbøl mener dog ikke, at vi fra dansk side skal blande os i debatten om Sydafrikas praksis. Hun er uenig i præmissen om, at vi, som et fremmed land, skal blande os i, hvordan et andet land administrerer deres love og regler.

Læs også: Regnbue-plejehjem venter på bøsser og lesbiske

Selvom Karina Adsbøl personligt er uenig i Sydafrikas praksis, understreger hun dog, at valget i sidste ende bør ligge hos det land, der vedtager lovene og reglerne.