Danskere tilfredse med flere fotovogne

En overvejende del af danskerne er tilfredse med fotovognene. Foto: Wikimedia
En overvejende del af danskerne er tilfredse med fotovognene. Foto: Wikimedia

Kun 20 procent af danskerne er utilfredse med fotovognene, mens over 50 procent er tilfredse med deres tilstedeværelse. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Rådet for Sikker Trafik og Rigspolitiet og udgav mandag.

Palaveren var ellers stor, da det i januar sidste år blev gjort kendt, at antallet af fotovogne langs de danske veje ville gå fra 25 til 100 vogne. Der blev i den forbindelse oprettet flere grupper på Facebook med det ene formål at advare om, hvor de nye fotovogne placerede sig.

I Rådet for Sikker Trafik er man glade for det signal, de danske bilister sender via undersøgelsen, og man ser det som et udtryk for, at de utilfredse bilister, der snakker om fotovognene som pengemaskiner, får langt mere spalteplads i medierne, end hvad deres antal berettiger til.

– Der var jo voldsom diskussion dengang stigningen i fotovogne blev introduceret, men nu har vi lavet en opfølgende undersøgelse, som bekræfter, hvad vi hele tiden har set:  Den overvejende del af danskerne er positive overfor den øgede kontrol, og den gruppe som man hele tiden hører i pressen, som taler om pengemaskiner, den er relativt begrænset, fortæller Dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik Jesper Sølund.

Læs også: Fartglad? Du kan undgå bøder med ny opfindelse

To veje skiller sig markant ud, når man kigger på antallet af bøder. Den ene er P. Knudsensgade i København, den anden Randersvej i Århus. Begge er byveje uden signifikant flere trafikulykker.

Torben Lund Kudsk, Afdelingschef FDM

Hos Forenede Danske Motorejere(FDM) stiller man sig mere skeptiske overfor den øgede kontrol, hvor man stadig opfatter de ekstra penge i statskassen, som den mest mærkbare effekt.

– Det er FDMs generelle opfattelse ud fra medlemmers og egen observationer, at de fleste politikredse har fokus på byveje. Det undrer FDM, da det er på landevejene, at farten for alvor er et problem, der giver ulykker. Den mest umiddelbare effekt fra fotovognene er penge i statskassen, men om det har været den reelle intention, er svært at sige, fortæller Afdelingschef i FDM Torben Lund Kudsk.

Diskussionen om fotovognene

I februar 2015 hævede det danske politi antallet af fotovogne langs vejene fra 25 til 100.

Fotovognene skulle få flere til at overholde hastighedsgrænserne, da undersøgelser viser, at for høj hastighed er medvirkende til cirka halvdelen af alle dødsulykker i trafikken.

Fra politisk side budgetterede man på finansloven med, at de ekstra fotovogne ville give 600 millioner kroner mere i statskassen gennem bødeindtægter.

De ovenstående begrundelser for fotovognene lagde kimen til en diskussion om, hvilke reelle hensigter, der egentlig lå bag de ekstra fotovogne; penge eller færdselssikkerhed.

I en ny undersøgelse som Epinion har lavet for Rigspolitiet og Rådet for Sikker Trafik, siger 50 procent af de i alt 1045 adspurgte bilister, at det er positivt eller meget positivt, at politiet udfører fartkontrol med fotovogne. 20 procent af de adspurgte bilister mener derimod, at kontrollen med fotovogne er negativt. 30 procent forholder sig neutralt.

FDM: Kig på placeringerne

I kølvandet på introduktionen af de nye fotovogne i 2015, udtalte FDM til Søndagsavisen, at man var betænkelige overfor politiets hensigter med fotovognene. Man mistænkte her hensigterne for at være økonomiske snarere end sikkerhedsmæssige, men man ville lade tvivlen komme dem til gode. Her lidt over et år efter eksisterer betænkelighederne stadigvæk hos FDM.

– Det har ikke været muligt at danne et godt overblik over, hvor politiet placerer deres fotovogne. Det er ikke data politiet umiddelbart er leveringsdygtige i. To veje skiller sig markant ud, når man kigger på antallet af bøder. Den ene er P. Knudsensgade i København, den anden Randersvej i Århus. Begge er byveje uden signifikant flere trafikulykker, fortæller Torben Lund Kudsk.

Læs også: Ekspert: Strengere straffe til vanvidbilister tvivlsom effekt

Netop placeringerne af fotovognene har været omdrejningspunktet for debatten om fotovognene. Her kunne Metroxpress i oktober sidse år afsløre, hvor politiet oftest benytter deres fotovogne til at føre fartkontrol. Tallene viste, at på de to veje som Torben Lund Kudsk hæfter sig ved, P. Knudsensgade i København og Randersvej i Århus, var der på ni måneder blevet uddelt henholdsvis 9691 bøder og 341 bøder.

Gennemsnitshastigheden falder

Selvom diskussionen om hensigterne med fotovognene stadig står på, så viser vejdirektoratets hastighedsbarometer tydeligt, at gennemsnitshastigheden er faldet mærkbart efter fremkomsten af de ekstra fotovogne. Hos Rådet for Sikker Trafik er man da slet heller ikke i tvivl om, at målet med de ekstra fotovogne er at øge trafiksikkerheden.

– Det korte af det lange er, at folk har bemærket, at kontrollen er blevet skærpet, og en tredjedel har sagt, at det har påvirket deres adfærd i trafikken. Dette kan man også se på Vejdirektoratets hastighedsbarometer, hvor hastighederne i 2015 generelt lå lavere end alle foregående år, forklarer Jesper Sølund.

Netop gennemsnitshastigheden er afgørende for Rådet for Sikker Trafik, da undersøgelser viser en tydelig sammenhæng mellem udviklingen i antallet af dræbte i trafikken og udviklingen i gennemsnitshastigheden. Hos Rådet for Sikker Trafik anerkender man, at der altid vil være en gruppe af fartbøller, og derfor har foreningen også primært fokus på de bilister, som kun trykker en lille smule hårdere på speederen, end hvad det tilladte er.

– Der refereres ofte af politikere, at det er en lille flok, der kører alt for stærkt, som er problemet. De tegner sig for nogle ulykker, men det vigtigste er at få fat i den store gruppe af billister, der kører lidt for stærkt, og få dem til at sænke hastigheden. Her vi kan spare mange dræbte og alvorligt tilskadekomne, fortæller Jesper Sølund.

Mindre camouflage

Hos FDM er man enig i betragtningen om, at det primære fokus bør være på den store gruppe af bilister, der kører lidt for stærkt. FDM ser derfor gerne, at politiet bliver bedre til at skilte med, hvor deres fotovogne holder. På den måde vil bilisterne være bevidste om, at de kører ind i en zone, hvor deres fart kontrollers, mener FDM.

Læs også: Sikker Trafik: Erhvervskørsel skal gøres mere sikker

– Rationalet er, at ved skiltning får man hastigheden ned 365 dage om året for de mange, der rent faktisk gerne vil holde hastighedsgrænserne, men er uopmærksomme, følger trafikken mv. Idéen om at vi alle skal ”frygte” fotovognen er ikke særlig effektiv, dertil er der ganske enkelt alt for få vogne, og de holder sjældent de steder, hvor der for alvor køres hurtigt, og der sker mange hastighedsrelaterede ulykker (landeveje, red.), fortæller Torben Lund Kudsk.