De hemmelige vælgere

Den 19. november er der kommunalvalg.
Den 19. november er der kommunalvalg.

Det er ikke kun danske statsborgere, der kan stemme til kommunalvalget d. 19. november.

Hvis man bor i Danmark og er statsborger i et andet EU-medlemsland, Island eller Norge kan man også stemme til kommunalvalget. Har man haft fast bopæl i Danmark, Grønland eller Færøerne de sidste tre år vil man også modtage et stemmekort.

Man skal dog være over 18 år og være bopælsregistreret i Danmark.

Jens Olav Dahlgaard er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og forsker i valg og valgsystemer. Han mener, at stemmeretten kan være med til at fremme integrationen i EU.

Mange bliver også overraskede over, at de overhovedet kan stemme. Men det er jo heldigvis også sådan, at man automatisk får et valgkort herhjemme, når man er stemmeberettiget
Jens Olav Dahlgaard, ph.d.-studerende

– Det er med til at gøre det nemmere som EU-borger at komme til Danmark og blive en del af det danske samfund. Der er desværre nok en del, der ikke er klar over, at de har den her mulighed, forklarer han.

Hvem må stemme?

  • Personer over 18 med fast bopæl i kommunen

Derudover skal man enten være:

  • Dansk statsborger
  • Statsborger i et andet EU-medlemsland
  • Statsborger i Norge eller Island
  • Have haft fast bopæl i DK, Grøndland eller Færøerne de sidste tre år

Fokus på danske vælgere

En analyse af valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2009 fra Institut for Statskundskab viser, at kun 33,4 procent af de stemmeberettigede borgere fra EU-lande stemte.

Mange kampagner i forbindelse med kommunalvalget har fokus på at få flere unge til at stemme. Dog er interessen for at få flere EU-borgere til at stemme ikke så høj, mener Jens Olav Dahlgaard.

LÆS OGSÅ: De unge er svære at få fat i 

– For os danskere er det måske ikke så relevant, fordi det ikke er vores stemmeret direkte, forklarer han og uddyber, at for folk, der lige er flyttet til Danmark, er kommunalvalget måske ikke det allervigtigste. Mange bliver også overraskede over, at de overhovedet kan stemme.

Henry Qvamme er formand for Den Norske Forening, der ligger i København. Han fortæller, at det ikke er kommunalvalget, der er øverst på dagsorden i foreningen.

–       Det er ikke noget vi snakker om. Vi får vores stemmeseddel tilsendt, efter vi har været her i 3 år. Men det er ikke noget, som vi går højt op i.

Formanden er dog glad for de danske regler:

– Jeg stemmer. Reglerne er fine, og der er nogle gode lokalmiljøer.

Større krav ved folketingsvalg

Ifølge Jens Olav Dahlgaard har forskellen i kommunernes og folketingets arbejde betydning for, hvornår vi tillader andre at tage del i beslutningerne. Han har svært ved forestille sig, at reglerne ved kommunalvalget også vil komme til at gælde for folketingsvalget, som kræver dansk statsborgerskab.

– Folketinget tegner i højere grad de større linjer. Og der tror jeg, at man har det godt med, at man trods alt skal have været i landet i en hvis tid, for at man kan være med til at tegne de store linjer, afslutter Jens Olav Dahlgaard.

Der er kommunalvalg d. 19 november.