Den gammeldags husmor er uddød

På de sidste knap 30 år er der sket en udvikling i, hvilke sociale klasser der i størst grad er enlige. I dag har over 40 % af kvinderne fra underklassen ikke en partner, mens det kun gælder en fjerdedel af kvinderne fra de øvre klasser. Før i tiden var det lige omvendt. Dengang var det over 40 % af kvinderne fra overklassen, der var enlige, viser ny analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Mænd vil have selvstændige kvinder
Parforholdseksperten Jakob Olrik mener, at udviklingen skyldes, at mænd ikke længere vil have en husmor, men en intelligent, selvstændig kvinde.

”Mænd vil i dag have en kvinde, der er ligestillet med os og kan klare sig selv. Vi vil ikke have en der er afhængig af os, og som vi skal forsøge”.
Han mener, at der er kommet nogle krav til kvinders sociale rang.

”Før handlede det om at kunne sørge for sin mand. Nu kan vi mænd godt selv rede vores seng og lave mad – ellers lærer vi det. Det er ikke disse egenskaber ved en kvinde, vi leder efter længere. Den gamle husmor er uddød”.

”Der er kommet status i at score opad”
Jakob Olrik mener desuden, at det er blevet tabu for mænd, at gifte sig med en kvinde blot fordi hun ser godt ud.

”Det er ikke længere anerkendt at gifte sig med en kvinde, der bare ser godt ud og passer ind i møblementet. Hun skal være intelligent og selvstændig. Der er kommet status i at score opad – at score en kvinde der er mere intelligent end en selv og tjener sine egne penge”.

Jakob Olrik mener altså, at de kvaliteter mænd søger hos en kvinde har ændret sig, og at det er årsagen til den udvikling, der ses i analysen.

Læs også: 

Akademikeren lever syv år længere end den ufaglærte

Mænd vil kunne score kvinderne i pornofilm