Kvinder halter bagefter med professor-titlerne

ruc, forelæsning, professor
Der er stadig et stykke vej til ligestilling på de danske universiteter. 

Der er ikke mange kvinder i Danmark, der opnår den fineste akademiske titel, nemlig professor. Sådan har det altid været, men det kan være problematisk for universiteterne. I hvert fald, hvis man spørger Hilda Rømer Christensen, som er er lektor i køn og ligestilling på Københavns Universitet.

– Vi ved jo, at mænd og kvinder er lige intelligente. Så hvis man kun kigger i den ene bunke og skal helt til bunds i den, før man kigger i den anden bunke, så får man jo ikke de bedste hoveder til professoraterne, siger hun.

Ansættelser i eget spejlbillede 
Der er især én grund til, at mange mænd får professortitler, forklarer Tine Jess. Hun er professor dr. med. og centerchef i Region Hovedstaden, og så var hun en del af en ”task-force” om kvinder i forskningsverdenen, som Uddannelses- og Forskningsministeriet satte i gang tilbage i 2014.

– Vi har alle sammen tendens til at ansætte i eget spejlbillede. Det er et problem i Danmark, når vi har en forskningstop, der består af 80 procent mænd, mener hun.

Det vil altså sige, at fordi det er mænd, der ansætter, er det typisk også mænd, der får jobbet.

Læs også: Overblik: Her er der flest kvindelige politikere 

Fakta – kvinder i forskning

  • I 2015 var godt 18 % af professorer kvinder.
  • Roskilde Universitet har flest kvindelige professorer, mens ITU har færrest.
  • Kvinder udgør godt 20 % i både universitetsledelsen og institutledelsen på universiteterne.
  • Professorer ansættes af institutledelsen i samråd med repræsentanter for medarbejdere, studerende og forskningsområdet på universitetet.

Kilder: UFM ’Kvinder i Forskning’, Videnskab.dk og Sune Lægaard, viceinstitutleder på RUC.

Tine Jess forklarer også, at langt fra alle stillinger slås op, og at de jobs typisk går til mænd. Men hun er sikker på, at der er masser af kvinder, der gerne vil være professorer. Det kan bare være svært at se vejen fra A til B, fra lektor til professor.

Derfor er det vigtigt, at dem, der ansætter også har blik for de kvindelige kandidater.

– Konklusionen på task-forcen er, at emnet har brug for rigtig meget opmærksomhed. Det er en kæmpe nødvendighed. For vi ved fra utallige undersøgelser, at man konsekvent vurderer kvinders kompetencer under mænds, selv hvis de har samme CV, siger Tine Jess.

Der mangler fokus 
Men selvom task-forcen var klar med sit input tilbage i 2015, oplever Tine Jess stadig ikke, at det er blevet bedre.

Dét billede genkender Hilda Rømer Christensen fra KU:

– Der sker ikke noget, når fokus ikke bliver holdt, både på universiteterne og i ministerierne. Det kan undre, at universitetet virker mere konservative end kirken, når det kommer til rekruttering og ligestilling. Tingene står bumstille, siger hun.

Læs også: Fagforeninger: Lønåbenhed fremmer ligestilling 

Også på Roskilde Universitet, som er det universitet, der klarer sig bedst inden for ligestilling, er kun omkring hver fjerde professor kvinde.

Sune Lægaard er viceinstitutleder på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, og er med til at bestemme, når der skal ansættes professorer.

– I udgangspunktet tænker vi jo ikke over køn, for vi er interesserede i at få de bedste kandidater. Og indtil nu har der været flere mænd at rekruttere fra, fordi der er en kønsskævhed, som skyldes historien. Men heldigvis ændrer det sig, fortæller han.

Han har dog ikke noget bud på, hvornår der kommer ligestilling på området, men fortæller, at han lige har været med til at ansætte tre professorer – alle tre, kvinder.

Sådan gjorde vi: Idéen udspringer af en undren omkring, at langt de fleste professorer er mænd. Hilda Rømer Christensen og Tina Jess er interviewet over telefon. Sune Lægaard er interviewet på RUC ansigt-til-ansigt. Redaktionen har forsøgt at få en udtalelse fra Københavns Universitet, men det har ikke været muligt. 

4 Responses to "Kvinder halter bagefter med professor-titlerne"

  1. Christina   8. marts 2018 at 14:56

    Spændende og vigtigt! Der er meget vi kvinder kan gøre for at ændre på det. Artiklen har ikke haft fat i de tal der findes om ansættelser på universiteterne – det er ret vigtigt at holde fast i hvad det reelle billede er:

    “Af tabel 11 ses, at en større andel af de kvalificerede kvindelige end af de kvalificerede mandlige ansøgere til stillingerne på professor-, lektor- og adjunktniveau i 2013-2015 fik den stilling, de søgte. ”

    ”Samlet for de tre stillingsniveauer var kvindeandelen blandt ansættelserne uden opslag to procentpoint højere end blandt ansættelserne med opslag”

    Link: https://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/forskere-ved-universiteterne/ansaettelser-af-videnskabeligt-personale-ved-universiterne.pdf

  2. Christina   8. marts 2018 at 15:01

    Og lige et tal mere fra samme rapport – det er faktisk en ret tankevækkende, da rapporten dækker samtlige universiteter:

    “Kønsfordelingen blandt ansættelserne, hvor stillingerne havde kvalificerede ansøgere af begge køn, skal ses i sammenhæng med, at stillingerne i gennemsnit havde mere end dobbelt så mange kvalificerede mandlige som kvalificerede kvindelige ansøgere per stilling. Til de 1.689 stillinger med kvalificerede ansøgere af begge køn var der 22.122 kvalificerede mandlige og 8.997 kvalificerede kvindelige ansøgere. Det betyder, at der til hver stilling var i gennemsnit 13,1 kvalificerede mandlige og 5,3 kvalificerede kvindelige ansøgere. Til trods for dette opnåede kvinderne 45 procent af stillingerne.”

    Så det er bare om at komme i gang med at søge!

  3. kcrk   9. marts 2018 at 14:56

    Kære Christina,
    Tak for din kommentar.

    Artiklen har sit udgangspunkt i en rapport fra 2015, hvor det oplyses, at kvinder udgør godt 18% af danske professorer. Den kan ses her: https://ufm.dk/publikationer/2015/filer/kvinder-i-forskning-forside.jpg

    Det er bestemt nogen interessante pointer, du fremhæver, og jeg synes ikke umiddelbart, de står i modsætning til det, der står i artiklen.

    Mit umiddelbare input er, at tallene i tabel 11 skal ses i sammenhæng med tallene fra tabel 7 og 8. Af de to tabeller fremgår det, at 58 % af professoraterne går direkte til mænd, mens 16 % går direkte til kvinder – så vidt jeg forstår, drejer tabel 11 sig om, hvordan stillingerne fordeles på de resterende 26 % af professoraterne, hvor der er ansøgere af begge køn. Derfra kan man selvfølgelig diskutere, hvad der ligger til grund for, at der en del stillinger, kvinder ikke søger.
    Derudover modsiger udsagnet ”Samlet for de tre stillingsniveauer var kvindeandelen blandt ansættelserne uden opslag to procentpoint højere end blandt ansættelserne med opslag”, vel ikke, Tine Jess udtalelse om, at stillinger uden opslag typisk går til mænd. I nyansættelser af professorer ansættes omkring 25 % kvinder, to procentpoint højere = 27 %. Udsagnet gør sig desuden ikke gældende for professorater, hvilket også fremgår af tabel 4.

    Men tusind tak for dit indspark, det er altid godt med mere fakta, så billedet nuanceres.

  4. Christina   12. marts 2018 at 10:35

    Tak for svar og som sagt det er rigtig godt at I kaster lys på det, meget gerne mere af det!

    Jeg synes bare det er så vigtigt at vi er præcise i denher situation. Artiklen skriver at problemet er at vores kompetencer vurderes for lavt som kvinder.

    Af de 104 professorstillinger, der blev besat hvor der var ansøgere af begge køn var der 639 mænd der søgte, 104 fik jobbet. For kvinder var der 302 der søgte, 78 fik jobbet. Dvs. langt flere kvinder fik jobbet i gennemsnit. Så kvinders kompetencer vurderes vel ikke lavere end mænds? Hvis vi antager, at ansøgerne var nogenlunde lige dygtige, så er det faktisk omvendt? Problemet er, at 3 ud af 5 professorstillinger slet ikke havde kvindelige ansøgere!

    Tak herfra, kh Christina