Det inspirerende ved tog

Igennem litteraturhistorien har lokomotivet og toget mange gange været inspirationskilde og genstand for fascination Foto: Pixabay

”Her i togets fart er den sande rejsepoesi!”, skrev manden, der mente, at det at rejse var at leve: H.C. Andersen.

Han var formentlig én af de første danskere, der kørte i et damplokomotiv. Han beskrev sin allerførste togrejse i ”Jernbanen” fra 1842, da han rejste rundt i Europa. I værket starter H.C. Andersen med at fortælle læseren, hvad et lokomotiv er, da lokomotivet først kom til Danmark i 1847. H. C. Andersen var tydeligt fascineret af den store maskine, der transporterede ham, og oplevelsen var for ham som om, han havde ”skuet Gud ansigt til ansigt”.

Omkring et halvt århundrede senere er fascinationen af lokomotiverne der stadig. Johannes V. Jensen var til Verdensudstillingen i Paris år 1900, hvor et moderne lokomotiv var udstillet. Denne for ham mægtige teknologi og kraft måtte han skrive om i ”Den gotiske renæssance”, der udkom året efter.

Ligesom H. C. Andersen mente også Johannes V. Jensen, at lokomotivet var guddommeligt, og han mente endda, at de kræfter der var i sådan et lokomotiv var bevis for menneskets endelige sejr over guderne.

Fakta om EU’s Litteraturpris

– EU’s Litteraturpris er en årlig pris for fiktion, der finansieres af The Creative Europe Programme of the European Comission, som 37 lande i øjeblikket er med i.

– Prisen har til formål at skabe cirkulation af europæiske fiktionsværker, bryde landegrænserne for den kulturelle sektor og fremme interkulturel kommunikation.

– Prisen uddeles efter et rotationsprincip, så hvert land må deltage én gang pr. treårscyklus.- Der findes én vinder fra hvert af de deltagende lande. En national jury fra hvert deltagende land nominerer de givne forfattere og udvælger vinderen.

– De nominerede skal være borgere i et deltagende land, have udgivet mellem to og fire fiktionsværker, og det nominerede værk skal være udgivet højest fem år før prisen uddeles.

Kilde: European Union Prize for Litterature

Lidt efter udgivelsen af ”Den gotiske renæssance”, i år 1909, startede Emil Bønnelycke karrieren på DSB’s kontorer. En del år senere, i 1933, udgav han romanen ”Lokomotivet”, der foregår i det jernbanemiljø, som han selv voksede op i. Romanen sikrede ham mange roser og blev i 1942 endda filmatiseret under titlen ”Natekspressen”.

Flere år senere, i 1990, sad Harry Potters moder, J. K. Rowling, på et tidspunkt i et forsinket tog mod London. Her fik hun idéen til den første bog af hvad der skulle blive den bedst sælgende bogserie i historien. Hun havde intet at skrive med, men i stedet sad hun og udtænkte fortællingen og alle detaljerne om den unge troldmand på den fire timer lange togtur. Da hun kom hjem begyndte hun at skrive, og syv år senere blev ”Harry Potter og de vise sten” udgivet.

Læs også: Forfatteren, der var sky

Sådan kan man gennem litteraturhistorien se flere eksempler på, at lokomotivet, senere toget, har inspireret forfatteren.

I nutiden er forfatter Peder Frederik Jensen blevet nomineret til EU’s Litteraturpris 2016 for sin novellesamling ”Banedanmark” fra 2014. Vinderen offentliggøres officielt i dag.

Togets rolle i ”Banedanmark”
”Banedanmark” har Peder Frederik Jensen skrevet på togrejser til og fra København, og værket skildrer forskellige dele af det danske land og de forskellige skæbner, der findes her. Det faktum, at hver historie er blevet til og har taget form i et tog, er meget vigtigt for, hvordan novellesamlingen endte med at blive.

– Idéen til teksterne og fornemmelsen for universerne, jeg forsøger at beskrive, opstod, når jeg sad i den der meditative tilstand, man er i, når man kører i tog. Det er den der sanselighed og mulighed for bare at være til stede, der har været vigtig for, hvordan novellerne er opstået, forklarer forfatteren til ”Banedanmark”, Peder Frederik Jensen.

Men derudover fungerer toget også som en symbolsk ramme, der binder de enkelte historier sammen.

– Jeg har tænkt novellerne som sådan nogle glimt af virkelighed, på samme måde som når man passerer et hus og ser, at der holder en gammel bil, eller man ser nogle mennesker ved et busstoppested. Så det er den her meget, meget korte oplevelse af at passere noget liv og så forsøge at sætte sig ind i, hvad det liv kunne have af indhold, og hvem de mennesker kunne være, forklarer forfatteren, Peder Frederik Jensen.

Hvorfor inspirerer togturen?
Mads Rosendahl Thomsen, der er professor MSO i Litteraturhistorie på Aarhus Universitet, har flere bud på, hvorfor der kan opstå en speciel idérigdom og kreativitet, når man sætter sig ind i et tog.

– At kunne skrive og så have det der landskab, der passerer forbi som baggrund, det tror jeg bestemt kan gøre et eller andet og vække nogle bestemte kreative processer. Og man har et tidsrum, hvor man ikke skal andet. Så det er meget beroligende at komme ind i et tog, man er mere fokuseret, siger Mads Rosendahl Thomsen.

Han mener også, at når en forfatter bruger toget som inspirationskilde, så skyldes det hovedsageligt to grunde. Den første er, at togrejsen er noget kollektivt.

Læs også: Ukendt forfatter vinder nobelprisen i litteratur

Den anden grund til, at forfattere lader sig inspirere af toget, er ifølge Mads Rosendahl Thomsen, at man ikke helt selv bestemmer, hvad der venter undervejs på rejsen.

– Toget er jo et sted, hvor du kan have det uventede møde, hvor du sidder i en kupé og pludselig er nogle andre en del af din intimsfære i nogle timer, fortæller han.

Det flygtige møde med fremmede mennesker var også en inspirationskilde for forfatteren Peder Frederik Jensen, da han skrev ”Banedanmark”.

– Toget er sådan et rum, hvor man er meget tæt på nogle mennesker i et meget kort tidsrum. Man bliver vidne til deres liv. Dem der sidder ved siden af én, man overhører en telefonsamtale, eller man ser nogle mennesker stige på det samme sted hver morgen, siger Peder Frederik Jensen.

Toget falmer som fascinationsgenstand
Ifølge Mads Rosendahl Thomsen er værker som “Banedanmark”, der har ladet sig inspirere af toget, faktisk slet ikke så udsædvanlige.

– Tog har faktisk en fantastisk stærk placering i noget dansk litteratur, nærmest ikonisk, fortæller Mads Rosendahl Thomsen.

I dag ser man dog sjældnere, at toget dyrkes i litteraturen.

– I modernismen der har du jo virkelig en fascination af, i hvert fald brug af, toget og banegården. Den fascination bliver mindre, fordi toget simpelthen fylder mindre nu. Vi kører stadigvæk meget med tog, men det er ikke et nyt transportmiddel, så det har ikke den samme fascinationskraft og ikoniske status, som det havde før, forklarer professoren i litteraturhistorie, Mads Rosendahl Thomsen.

Den danske vinder af EU’s Litteraturpris 2016 blev Bjørn Rasmussen for romanen ”Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet” fra 2011.

One Response to "Det inspirerende ved tog"

  1. Lars Buhl Pedersen   13. april 2016 at 12:48

    Får helt lyst til at kører i tog.