»Det kan sagtens ske igen«: Meningsmålinger er blevet klogere på Trump-vælgere, men intet er sikkert

På trods af at have boet i Trump Tower på Fifth Avenue siden 1983, forventes den tidligere realitystjerne Donald Trump ikke at vinde i sin hjemstat New York til præsidentvalget. Foto: Albert Vincent Stasig Mørk.

Præsidentvalget i USA er tæt på sin afgørelse, men amerikanerne ved endnu ikke, om det bliver demokraten Joe Biden eller republikaneren Donald Trump, der i januar skal indtage stillingen som præsident af USA. Og hvis man vænner blikket mod de politiske meningsmålinger, som medierne skriver om, er det langt fra alle amerikanske vælgere, der stoler på dem.

Det fastslog  avisen The Hill allerede for et lille år siden, da mediet foretog en undersøgelse af, hvorvidt folk stolede på mediernes politiske meningsmålinger. Denne undersøgelse puster nu liv i debatten om misvisende og partiske meningsmålinger, der for alvor startede efter præsidentvalget mellem Hillary Clinton og Donald Trump i 2016, skriver CNBC.

Størstedelen af meningsmålingerne forudsagde nemlig en sejr til Clinton, som hun som bekendt ikke endte med at få. Selvom Clinton vandt flertallet af stemmerne nationalt, havde hun nemlig ikke det nødvendige flertal i de vigtige svingstater, og så er det svært at blive amerikansk præsident. Én af de mere udbredte forklaringer på den uventede Trump-sejr i 2016, var en særlig overset vælgergruppe i meningsmålingerne: hvide mænd fra arbejderklassen.

– Man havde ikke regnet med, at de ville komme ud og stemme, men det gjorde de. De var begejstrede for Trump, men blev simpelthen ikke vægtet højt nok i undersøgelserne, forklarer Derek Beach, valgforsker og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet (AU).

Læs også: Talsvage journalister misforstår meningsmålinger

Til valget i 2020 mellem Biden og Trump har undersøgelserne dog rettet nogle af fejlene fra 2016, forklarer han.

– Undersøgelserne er blandt andet meget mere opmærksomme på uddannelsesniveau, men særligt forsøger de at undgå at undervurdere sandsynligheden for, at disse Trump-vælgere med lav uddannelse rent faktisk kommer ud og stemmer, siger Derek Beach.

Valgmandssystemet:

– I USA konkurrerer præsidentkandidaterne efter staternes i alt 538 valgmænd.

– Det betyder, at kandidaterne mindst skal have 270 stemmer for at få et flertal.

Fokusér på svingstaterne – selvom der kan være fejl

De såkaldte ’svingstater’ er dem, hvori ingen af præsidentkandidaterne har et klart flertal. Det er også de stater, der er allervigtigst for en præsidentkandidat at vinde. Og vigtigheden afspejles også i meningsmålingerne:

– Det er vigtigt, at man husker på, at nationale meningsmålinger faktisk ikke er så relevante for, hvem der vinder præsidentvalget. Hillary Clinton fik flere stemmer end Trump, men blev ikke valgt – og jeg er også sikker på, at Biden har flere stemmer denne gang. Men det betyder ikke nødvendigvis, at han vinder. Det hele afhænger af en række af de såkaldte svingstater. Det er meningsmålingerne dér, der er afgørende, forklarer journalist Kim Bildsøe Lassen på via et mailinterview med NetAvisen. Han er USA-korrespondent for DR og dækker det amerikanske valg fra Florida.

Trump vandt i Florida i 2016. Det gjorde han også i Pennsylvania, der ifølge amerikanske medier som Business Insider også er én af de vigtigste at vinde i dag d. 3. november. I begge stater var den daværende demokratiske kandidat Hillary Clinton i 2016 dog den tydelige favorit i meningsmålingerne på valgdagen.

Virkelighedens valgresultat var som bekendt markant anderledes, og Donald Trumps sejr i netop Florida og Pennsylvania blev en af valgaftenens største overraskelser. Kim Bildsøe Lassen understreger, at valget stadig kan nå at vende til Trumps fordel i de afgørende timer, selvom Biden lige nu fører i de delstatslige meningsmålinger.

– Det kan sagtens ske igen. Og det handler især om ’turnout’—altså dem, der faktisk kommer ud og stemmer. De unge og det etniske mindretal stemmer generelt mindre, og det er dem, der støtter Biden, skriver han i en mail til NetAvisen.

Få stemmer gør det svært at udføre meningsmålinger

USA’s lave stemmeprocent bliver man nødt til at medregne. Det er derfor ikke alle mennesker, der tælles med i meningsmålingerne. Heller ikke under et præsidentvalg.

Her er de stater, du skal holde øje med:
1. Arizona (AZ): 11 valgmænd
2. Florida (FLA): 29 valgmænd
3. Pennsylvania (PA): 20 valgmænd
4. Michigan (MI): 16 valgmænd
5. Wisconsin (WI): 10 valgmænd
6. North Carolina (NC): 15 valgmændKilde: RealClearPolitics

– Du er nødt til at lave en vægtning af dem, der kommer med i din meningsmåling, der svarer til dem, der rent faktisk stemmer. Helt konkret spørger man ind til forskellige detaljer, der plejer at kunne forudsige, om folk vil stemme eller ej. Uddannelsesniveau, hvor interesserede i valget de er, hvor motiverede de er for at stemme, om de har stemt og så videre. Så giver man hver vælger en score, forklarer Derek Beach.

Idéen er, at man i en vælgerundersøgelse frasorterer de personer, der sandsynligvis ikke kommer til at stemme d. 3. november. At det er denne sortering, der oftest forårsager problemer, skyldes det store rum, der efterlades til fortolkning. Hvis man fanger de forkerte vælgere eller ubevidst undlader at tælle vigtige vælgergrupper med, kan undersøgelserne være misvisende for valgresultatet.

– Der er en masse skøn i meningsmålinger, og det er nogle grove redskaber. De fleste institutter er lidt hemmelighedsfulde omkring deres ’opskrift’. Man laver nogle antagelser om, hvem man tror kommer ud og stemmer, og det er her, hvor det særligt gik galt i 2016, forklarer valgforskeren.

Fejl behøver ikke at betyde Trump-sejr

Selvom Derek Beach peger på, at de politiske meningsmålinger er blevet mere præcise siden gyseren fra 2016, er der stadigvæk risiko for, at der opstår fejl eller regnes forkert. Det behøver dog ikke nødvendigvis at ende med en sikker Trump-sejr. Tværtimod kunne de ligeså godt øge Bidens chancer for at vinde valget:

– Der er mulighed for, at vores modeller kan fejle i andre retninger. ABC/Washington Post havde for nylig en meningsmåling fra Wisconsin, der viste, at Biden førte med 17 procentpoint. Sandheden kan godt være tættere på dem (de Biden-positive meningsmålinger, red.), og mange andre kan simpelthen have overkompenseret efter fejltagelserne i 2016. Det ved vi ikke, om de gør før valget, siger Derek Beach.

På grund af corona-pandemien og store mængder brevstemmer til det højaktuelle præsidentvalg forventes stemmeoptællingen at tage længere tid end normalt. På avisen New York Times hjemmeside fremgår der en omfattende og opdateret liste over aktuelle nyheder om optællingen.

Sådan gjorde vi:

Præsidentvalget i 2020 var i skrivende stund lige om hjørnet, så det var ikke svært at finde aktuelle informationer. Vinklen kom også fra USA, da vi i redaktionen ikke mente, at danske medier havde været gode nok til at nævne problematikkerne ved meningsmålingerne i 2016. Vi vurderede, at amerikanske skriftlige kilder var bedst til at underbygge selve historien, da disse medier var hurtigst til at producere aktuel journalistik om præsidentvalget. Interviewet med Derek Beach er foretaget telefonisk og interviewet med Kim Bildsøe Lassen er foretaget over mail.</em

Leave a Reply

Your email address will not be published.