Reglerne, om hvem der kan stemme til kommunalvalget, bør ændres, mener Kenneth Berth. Han stiller op for Dansk Folkeparti til det kommende kommunalvalg, hvor man ikke behøver være dansk statsborger for at kunne stemme. Kenneth Berth er stærk kritisk:
– Min holdning til de regler er, at de er skingrende vanvittige. Det er helt absurd, at man kan få stemmeret i et land, hvor man ikke forstår det sprog, som man taler i det pågældende land.
Stor uenighed om reglerne
Ved kommunalvalget kan alle EU-borgere samt borgere fra Norden stemme. Man kan også stemme, hvis man som minimum har boet i Danmark i 3 år. Dog skal man ligesom danske statsborgere også være fyldt 18 år og have en bopælsattest.
Hvem må stemme?
- Personer over 18 med fast bopæl i kommunen
Derudover skal man enten være:
- Dansk statsborger
- Statsborger i et andet EU-medlemsland
- Statsborger i Norge eller Island
- Have haft fast bopæl i DK, Grøndland eller Færøerne de sidste tre år
Reglerne for stemmeretten for EU-borgere gælder også i de øvrige EU-lande. Danske statsborgere har altså også denne rettighed, hvis de flytter til et andet EU-land.
LÆS OGSÅ: De hemmelige vælgere
– Det giver bare ikke nogen mening, det er lidt at gøre grin med den demokratiske proces. Det at folk, som ikke forstår dansk overhovedet, har stemmeret, det er ud fra et demokratisk synspunkt helt galt, mener Kenneth Berth.
Klaus Mygind er medlem af borgerrepræsentationen i København for SF og stiller op til kommunalvalget. Han er glad for, at valget ikke kun er forbeholdt danske statsborgere:
– Jeg synes, at det er rigtigt, at når man flytter til København og får en folkeregisteradresse, så får man stemmeret med det samme. Så man bliver sidestillet.
Et skridt på vejen
Retten til at stemme som EU-borger gælder ikke kun i Danmark, men også i de andre medlemslande. Kenneth Berth er klar over, at det kan blive svært, at få reglerne ændret:
– Jeg synes principielt set, at man skal have dansk statsborgerskab for at kunne stemme ved alle valg i Danmark. Men jeg vil sige det sådan, at et hvert fremskridt i retning af at færre ikke-danske statsborgere vil være fornuftigt. Og som minimum skal man kræve af folk, at de skal kunne læse og forstå dansk.
Selvom Klaus Mygind er glad for reglerne, så mener han også, at de kunne justeres:
– Man kunne godt forestille sig, at man skulle kunne gøre noget aktivt, som at henvende sig ved borgerservice og bede om at få stemmesedlen. Men principielt når man har folkeregistreradresse, mener jeg også, at man har ret til at være med til at bestemme, hvad der sker.
Kenneth Berth håber dog, at politikerne i det mindste kan blive enige om kravet om dansk.
– Jeg er godt klar over, at det bliver meget svært, at få overbevist folketinget om at stemmeretten skal forbeholdes folk, som har statsborgerskab. Men hvis man nu fx foreslår, at der skal dokumenteres en forståelse for dansk, så vil det trods alt være et skridt på vejen.