Døde bi-flokke truer erhversbiavler på levebrødet

Erhvervsbiavlere oplever i år en massiv bidød blandt deres familier. Fænomenet har blandt andet ramt Asger Øxenhaves forretning.
Foto: Flickr

Døde honningbier i hobetal i ligger i bunker i bunden af kassen. Resten er forsvundet, ingen ved hvorhen.

Den situation oplevede Asger Øxenhave, en erhvervsbiavler med sin egen selvstændige forretning, da han i løbet af vinteren mistede 159 af sine 170 bifamilier.

– Jeg går ud om vinteren for at behandle mine bier en sidste gang, og der oplever jeg, at bierne er væk. Kasserne er helt tomme, der ligger tomme kasser overalt. Jeg har 11 familier tilbage nu, siger han.

Læs også: Forskere advarer: 2017 kan blive hårdt for biavlere

Erhvervsbiavlere har trænge kår
Ifølge Asger Øxenhave er det generelt et hårdt job at være erhvervsbiavler, både fysisk og økonomisk. I forvejen er det et arbejde, som ikke tjener så meget ind, og den massive bidød hjælper ikke på de økonomiske problemer.

– Det løber kun lige rundt at være erhvervsbiavler. Min indkomst efter skat ligger lige under det, der svarer til kontanthjælp. Og jeg får ikke noget erstatning for de bier, som jeg har tabt. Jeg skal have en ordentlig pose penge, hvis jeg skal komme på fode igen i år, og det bliver svært, siger han.

Samme billede genkender Danmarks Biavlerforening. Hvis tendensen med den store bidød fortsætter, vil det ikke blot have store konsekvenser for miljøet i Danmark, men også for de biavlere, der er økonomisk afhængige af deres familier.

– Det er et problem for den enkelte biavler. Det er et problem, hvis flere og flere bier dør, for så er man slået tilbage, siger Knud Graaskov, formand for Danmarks Biavlerforening.

I værste tilfælde kan det betyde, at jeg må lukke ned, for der skal jo nogle penge på bordet til bifamilierne og til føde. Det giver sig selv, at hvis man ikke har nogen indtægt, så er det svært.
Asger Øxenhave, erhvervsbiavler

Colony Collapse Disorder

Colony Collapse Disorder er et fænomen, hvor honningbierne i et bistade forsvinder og ikke vender tilbage. Nogle gange er der en håndfuld ikke-flyvedygtige bier tilbage i stadet, såsom en dronning og yngel, men ellers er stadet tømt for bier.

Fænomenet opstod i USA i begyndelsen af 70erne, og siden er det blevet udbredt til andre lande, herunder også Danmark. I Danmark menes antallet af bistader at være faldet med 40 % mellem 1950 og 2007.

Fænomenet er endnu ikke fuldt opklaret, men menes at skyldes flere faktorer, som virus, mider, sygdom og pesticider. Særligt neonikotinoide pesticider, som angriber insekters nervesystem, er i de seneste år blevet mistænkt for at stå bag fænomenet.

Total kollaps i bistadet
Ifølge Asger Øxenhave er han blevet udsat for det fænomen, som kaldes for Colony Collapse Disorder (CCD). CCD er i de seneste år blevet observeret med stor bekymring blandt de danske biavlere, da det kan forårsage store problemer for bifamilierne og for de enkelte biavlere.

Men det er svært at gøre noget ved problemet, da der på nuværende tidspunkt ikke er nogen klar diagnose på det.

– Der er helt sikkert en årsag – problemet er, at vi ikke fuldstændigt kender den, siger Knud Graaskov.

Situationen er efterhånden en ubehagelig rutine for mange biavlerne, og for de erhvervsdrivende biavlere kan de tomme bistader især volde problemer for forretningen.

– I værste tilfælde kan det betyde, at jeg må lukke ned, for der skal jo nogle penge på bordet til bifamilierne og til føde. Det giver sig selv, at hvis man ikke har nogen indtægt, så er det svært, siger Asger Øxenhave.

Mange forklaringer – få svar
Selvom den endelige årsag til CCD ikke er kendt, har der i forskningen og blandt biavlerne været en række mistænkte faktorer, blandt andet virus fra mider, manglende fødegrundlag og skiftende vejrmønstre.

Læs også: Massiv bidød skyldes flere faktorer

Men pesticider er også blevet anklaget for at have en skadelig påvirkning på bierne, ved blandt andet at ødelægge deres navigationsevner, så de ikke vender tilbage til bistaderne. Særligt de såkaldte neonikotinoide pesticider, der angriber insekternes nervesystem, og som hyppigt bliver anvendt i landbruget, er blevet set som meget suspekte.

Asger Øxenhave er ikke i tvivl om, at pesticider har en ødelæggende effekt på bierne, og han ser med bekymring på de sprøjtemidler, som er på markedet nu.

– Jeg tror, at de her (de neonikotinoide pesticider, red.) har den effekt på bierne, at de mister deres immunforsvar, så de bliver mere følsomme over for de virusser, som vi behandler dem for. Alle de her stoffer, som man slipper ud i naturen uden at kende til dem fuldt ud – det forstår jeg ikke. De skal væk fra markedet, siger han.

Bidød skal på dagsordenen
For Asger Øxenhave er der snart intet tilbage end en følelse af håbløshed og afmagt. Flere døde bier betyder færre penge i kassen, hvilket kan ende med, at han må finde et andet arbejde.

– Jeg elsker mit arbejde, for jeg føler, at jeg gør noget godt, og jeg kan lide at arbejde med bier. Men det er bare ærgerligt, at man så får arme og ben revet af – man står magtesløst tilbage, og kan intet stille op, siger han.

For ham er løsningen derfor klar: problematikken skal belyses, og der skal ske afgørende politiske ændringer. Men det skal ske hurtigt. For hvis der ikke gøres noget, frygter han, at slutresultatet for Danmarks erhvervsbiavleres og miljøs fremtid er dyster.

– Der skal gøres noget. Vi kan ikke bare blive ved med at vende det blinde øje og det døve øre til, for det rammer hele Danmark, siger han.