Fakta om unge i puberteten
– Hver sjette 13-årige er utilfreds med sin krop
– 52 % af drengene taler ikke åbent om, hvordan de har med deres krop
– 41 % tænker ofte eller hele tiden på, at de vejer for meget
Kilde: Sex & Samfund
På Husum Skole i Brønshøj står døren altid åben ved sundhedsplejersken Lene Kjær. Men det er sjældent, at drengene svinger forbi til en snak, når det kommer til spørgsmål om kroppens udvikling.
Pigerne vil, som regel, gerne snakke åbent, mens drengene kommer for at blive højdemålt eller hente kondomer, fortæller sundhedsplejersken.
– Vi har en gennemgående flok, som kommer herhen engang i mellem. Når de spørger efter kondomer, så hører jeg dem, om de ikke lige bliver til en snak. Så trækker de lidt på den, skynder sig videre og kommer ikke igen, fortæller Lene Kjær og griner.
Det handler nok lidt mere om at gejle hinanden op, end et reelt behov for kondomer, fortæller hun.
Dem som har et problem, har utrolig svært ved at snakke med andre, så derfor ringer de til os
Jeppe Hald, national projektleder hos Sex & Samfund
Det er Lene Kjær ikke alene om at opleve. Nanna Elberg har gennem mange år arbejdet som sundhedsplejerske på Korsager Skole. I al den tid har hun heller ikke oplevet, at drengene betror sig til hende med pubertetsproblemer.
Læs også: Raske drenge bekymrer sig om sen pubertet
Anonymitet hjælper drengene på vej
Men noget tyder på, at drengene godt kunne trænge til en snak. Inde hos rådgivningerne Privatsnak og Sexlinien kimer telefonerne jævnligt. Her sidder rådgivere, som Jeppe Hald, klar ved røret, når de unge ringer ind med spørgsmål til pubertetsudvikling. Drengene er typisk 12-14 år, fortæller Jeppe Hald, national projektleder for Sex & Samfund.
– De fleste ringer og spørger ind til penisstørrelse eller udløsning. Dem som har et problem har utrolig svært ved at snakke med andre, så derfor ringer de til os, siger Jeppe Hald.
På Sex og Samfunds rådgivninger er drengene nemlig helt anonyme, når de tager kontakt. Om det så måtte være over telefonen, chatten eller gennem brevkassen.
Mand i en fart
Unge i puberteten vil gerne være specielle, men ikke alt for specielle, forklarer Jeppe Hald. Det er noget som sundhedsplejerskerne kan skrive under på. Det er hverken sjovt at være den første eller den sidste, der kommer i puberteten. Og det gør det bestemt ikke lettere, når pigerne kommer et år tidligere fra start, fortæller Nanna Elberg.
– Drengene kommer ind til mig, når de vil højdemåles. Så kan de lige vise sig overfor vennerne, men der er også nogle, der bekymrer sig for, om de vokser, siger hun.
Jeg plejer at sige; Don’t worry boys, I skal nok komme efter det. Og så forklarer jeg dem, at drenge altså vokser senere end pigerne, men også i længere tid
Nanna Elberg, sundhedsplejerske på Korsager Skole i Brønshøj
Det sker tit, når drengene går i 7. klasse. Så kommer de valfartende, for det er nemlig lige der omkring, at pigerne har overhalet dem i vækst. Og det er noget, som kan stresse en drengehjerne, forklarer Nanna Elberg.
– Så plejer jeg at sige; Don’t worry boys, I skal nok komme efter det. Og så forklarer jeg dem, at drenge altså vokser senere end pigerne, men også i længere tid, siger Nanna Elberg.
Forskning viser, at drengekroppen udvikler sig helt indtil omkring 20-års alderen, men generelt har mange et urealistisk billede af, hvornår man går i puberteten, fortæller Jeppe Hald.
De spørger om de kan få piller, så de vokser. Så penis vokser.
Jeppe Hald, national projektleder for Sex & Samfund
Han har flere gange måtte forklare drenge helt ned til 11 år, at vi vokser forskelligt, både for oven og forneden.
Det stresser flere, at kroppen ikke ser ud eller opfører sig, som de beretninger vennerne kommer med. Når de f.eks. ikke får en udløsning, eller hvis de er ikke er lige så bredskuldret som deres bedste ven, forklarer han.
– De spørger om de kan få piller, så de vokser. Så penis vokser, siger Jeppe Hald.
Kroppens udseende er tilsyneladende vigtigt for piger såvel som for unge drenge, men der er ikke meget forskning på området.
Læs også: Ny forskning: Sen pubertet hos drenge ligger i generne
Pubertet er et overset emne
At bevæge sig fra barn til voksen kan være en turbulent tid for mange unge, især hvis man ikke følges med gennemsnittet.
De seneste år har der været øget fokus på trivsel i folkeskolen, men emner som pubertet bliver ikke altid vægtet lige højt, fortæller Lene Kjær.
Det er meget forskelligt, hvordan landets kommuner og skoler tilrettelægger sundhedsplejerskernes arbejde på skolerne.
Sundhedsplejersken skal se eleverne 4 gange, mens de går i folkeskole. Det sker på 0.,1., 5., og 8. klassetrin. Derudover kan de frit komme, hvis de har noget på hjerte, forklarer Lene Kjær.
En undersøgelse, som er brugt i forbindelse med Destination Trivsel af Sex & Samfund, viser at mistrivsel stiger i takt med, at eleverne bliver ældre. Det skyldes dels, at der foretages mindre indsats på trivselsområdet, jo højere klassetrin eleverne bevæger sig op på.
På Korsager og Husum Skole i Brønshøj er eleverne for første gang i år tilmeldt Ungeprofilundersøgelsen. Undersøgelsen skal danne indblik i de unges levevilkår på tværs af en række spørgsmål, som eleverne besvarer online.