DTU-studerende: Lysterapi kan bremse udviklingen af Alzheimer

DTU-studerende i muligt gennembrud i Alzheimers sygdom
Foto: Flickr

Opskriften lyder simpel. Man udsætter mennesker med Alzheimers sygdom for flimrende lys. Lyset forhindrer kommunikation mellem de neuroner i hjernen, der ellers er i gang med at nedbryde den.

Lysterapien er – hvis den virker efter hensigten – et gennembrud i behandlingen af Alzheimers. Den er udviklet af fire studerende på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

– Udgangspunktet var på flere områder kendt viden. Vi ved, at øjnene indeholder fotoreceptorer, og at lys på linje med andre stimuli som lyd og berøring kan påvirke hjernen. Og vi vidste fra forskningen på MIT, at lyset skulle være 40 Hz. Vi skulle udnytte den måde, øjnene er bygget på og deres følsomhed over for forskellige former for lys. Vi prøvede os frem til den rigtige sammensætning af lys, så det i en lampe med en almindelig skærm kunne have samme effekt, men uden at virke generende på øjnene og hovedet, siger Nikolai Hagelund til DTU’s hjemmeside.

Nikolai Hagelund er en af de fire studerende, der udover ham tæller Marcus Shultz Carstensen, Stefano Guzetti, Nikolai Hagelund og Gustavo Feijõo. Det var på kurset ’Commercialization of high tech concepts’ på DTU, at de fire studerende fandt sammen på grund af deres fælles interesse for emnet.

Inspirationen til projektet fandt de i en videnskabelig artikel skrevet af MIT-forsker Li-Huei Tsai, som åbner op for at behandle Alzheimers sygdom med flimrende lys. Bagsiden er dog, at lyset blinker heftigt, hvilket kan medføre ubehag for patienten.

Testet på Sjællands Universitetshospital i Roskilde

Teknologien bag lysterapien er blevet testet på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. De kommende år vil vise, om den nyeste teknologi kan bremse udviklingen hos patienter der lider af Alzheimers sygdom. Hvis behandlingen er succesfuld, kan det blive den første ikke-invasive behandling til patienter med Alzheimers.

Med den nye lysterapi kan patienter potentielt i fremtiden få reduceret ’plak’, som er et proteinaffaldsstof i hjernen, hvilket hindre neuroner i at kommunikere, som i sidste ende nedbryder hjernen.

–  Vores prototyper har stort potentiale som en neuro-behandling baseret på en medtech-enhed, når man har fået diagnosen Alzheimers sygdom. Feltet er stort set en kirkegård, fordi ingen medicinsk forskning har vist sig at være effektiv til behandling af Alzheimers sygdom i fase 2 og 3, fortæller Stefano Guzetti til DTU’s hjemmeside.

Stor tilslutning til Kukuii-projektet

I ugerne efter kurset var målet af finde investorer, så de kunne fortsætte med at udvikle prototyper. Et nedslidende arbejde, men en nødvendig forudsætning for projektet.

– Efter selve kurset sluttede, fortsatte vi med at udvikle prototyper, og vi besluttede os for at søge forskellige fonde om penge, hvilket også var ret hårdt arbejde, “siger Marcus Schultz Carstensen til DTU.

Projektet har fået navnet Kukuii-projektet og sigter mod at udvikle en neuro-behandling for Alzheimers sygdom, som er en kronisk neurodegenerativ sygdom, der tegner sig for 60% af alle demenssager.

Deres hidtil forskning har udmøntet sig i flere store kapitalindskud fra diverse investorer. De har modtaget 500.000 kr. fra DTU’s Proof of Conept-fond, et MicroGrant på 25.000 kr. fra Dansk Institut for Entreprenørskab og 150.000 Dkk fra Zangger Fonden. Samtidig fungerer de fire som kernen i samarbejdet mellem Københavns Universitet og UC Berkeley, som også har involveret sig i projektet.

Marcus Schultz Carstensen og Nikolai Hagelund har netop afsluttet deres kandidat og stiftet firmaet OptoCeutics sammen med syv andre. Her tester de og raffinerer designet yderligere.

Forskningen skal anerkendes først

Direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen, maner til besindighed, når det kommer til forskning på Alzheimersområdet. Han vil ikke kommentere på den konkrete forskning fra DTU før det er publiceret i et anerkendt tidsskrift.

– Jeg er ikke bekendt med det, men hvis det ikke er offentliggjort internationalt, skal man nok lige slå koldt vandt i blodet, siger Nis Peter Nissen og fortsætter:

– Rigtig mange universiteter har godt idéer til, hvad der virker og hvad der ikke virker. Vi bliver nødt til at holde os til det system, der handler om, at hvis man har en forskningnyhed, så skal den publiceres i et anerkendt tidsskrift, så fagfæller kan vurdere, om der er hold i historien eller ej.

Sådan gjorde journalisten: På baggrund af artikler på Danmarks Tekniske Universitet blev journalisten opmærksom på den nye teknologi på Alzheimers området. Trods adskillige forsøg på at kontakte forskerne, har de ikke vendt tilbage. Journalisten har derfor brugt citater, som forskerne har udtalt til DTU’s egen hjemmeside.

Leave a Reply

Your email address will not be published.