Den er god nok. I hvert fald hvis man skal tro på en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, for i den kan man læse, at 14,3 % af 2.208 adspurgte tror på spøgelser.
Nogle forklarer til undersøgelsen, at årsagen til de tror på spøgelser skyldes, at de enten har oplevet et spøgelse selv, eller at de tror vores energi efter døden eksisterer som et spøgelse.
En af de, der tror på spøgelser, er 52-årige Gitte Pedersen fra Gilleleje.
– Jeg tror ikke, at det slutter efter døden. Nogen mangler at få gjort noget færdig, og derfor er de her stadig, uden at vi kan se dem, fortæller Gitte Pedersen.
Artiklen fortsætter under diagrammet.
Her er undersøgelsens resultatet vist i procent. Læs hele rapporten her.
Læs også: Forsker: Spøgelser i hjemmet er ekstremt almindeligt
Købmanden fra den gamle gård
Første gang Gitte Pedersen oplevede et spøgelse var, da hun var 9 år gammel. Hendes barndomshjem var en gammel købmandsgård, hvor købmanden for længst var død. Men pludselig stod købmanden en dag og hang op af dørkarmen med hænderne i lommen og en mælkekasket skævt på hovedet.
– Han gjorde ingenting. Han stod bare og kiggede på mig. Så stivnede jeg helt, kiggede væk, og da jeg kiggede tilbage var han væk, fortæller Gitte Pedersen.
Dog er Gitte Pedersen ikke det eneste familiemedlem, som på mystisk vis kan mærke, at der er spøgelser til stede. Både hendes mor og to døtre er også i stand til at vide, om der er nogen, der lusker rundt efter døden.
Læs også: Derfor er fredag den 13. ekstra uhyggelig
Uforklarlige hændelser
Hvis du spørger antropolog Kirsten Marie Raahauge fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, om hun tror på spøgelser, vil hun svare, at spørgsmålet er irrelevant i forhold til hendes forskning.
I en længere årrække har Kirsten Marie Raahauge undersøgt mennesker, der har oplevet spøgerier. Hun har prikket hul på bylden til, hvordan vi mennesker håndterer uforklarlige hændelser.
– Det er en lille isoleret boble af hændelser for de fleste, som de så er nødt til at tænke over, hvad det var, forklarer Kirsten Marie Raahauge og uddyber:
– Det er svært at kategorisere det med almindelige begreber, som de plejer at bruge, og derfor putter de det i en slags brokkasse for det, de ikke kan placeres andetsteds.
Sådan gjorde vi: Idéen til artiklen kommer af, at en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet blev publiceret. Vi læste en artikel fra videnskab.dk og fandt ud af, at ikke mange medier havde dækket den nye historie. Alle interviews er foretaget over telefon.