E-sport på skoleskemaet: Unge skal kende til risiciene for ludomani

Fårevejle Efterskole tilbyder e-sport som linjefag, og det er populært blandt eleverne.
Foto: Rasmus Fossing 

I 2017 tilbød 29 efterskoler e-sportslinjer. I 2019 vil det tal være steget til 63, altså over en fordobling over to år. I 2016 fik den første folkeskole e-sport på skemaet, og nu har 13 folke- og ungdomsskoler e-sport som muligt valgfag.

Flere og flere unge bruger derfor mange timer foran computeren. Derfor er det afgørende, at man får skabt nogle sunde miljøer omkring undervisningen, mener Sarah Thiele, der er forebyggelseskonsulent hos Center for Ludomani.

– E-sport er ikke i sig selv et problem, da det medfører en masse god læring. Man skal bare sikre sig sunde retningslinjer omkring det, så eleverne f.eks. undgår miljøer med gambling og er bekendte med risiciene for ludomani, siger Sarah Thiele.

Gambling-tendenser er en af de mulige problematikker, ved at unge helt ned i folkeskolen bliver undervist i e-sport. Sarah Thiele er en del af projektet “Gaming not gambling”, der bl.a. har til formål at bekæmpe spilleafhængighed blandt unge. Hun mener, at det er vigtigt, at skolerne er i stand til at uddanne unge, i de farer der følger med i at bruge meget tid på e-sport og online spil generelt.

– Gaming er stort blandt unge, og det er vigtigt at være klar over, at unge er særligt udsatte for f.eks. gamlingproblemer. Gambling vokser i e-sportsverdenen, og gambling er nødvendigt at være opmærksom på, så unge rustes til at undgå problemer, siger Sarah Thiele.

I en rapport fra Center for Ungdomsforskning lavet i 2018 har 12% af 15-årige drenge en risikabel spilleadfærd. For drenge på 17 år er tallet 26%.

– Skolerne har et ansvar for at undervise de unge om ludomani, så man undgår, at flere unge bliver fristet af gambling, siger Sarah Thiele.

Læs også: 50.000 dollars i præmie: E-sport er ny levevej for unge

E-sport er god læring

E-sport har en masse positive ting at bidrage til i undervisningen og bør blive på skoleskemaet. Det mener Rasmus Fossing, der er næstformand for Esport Danmark og underviser i faget på Fårevejle Efterskole.

– Man lærer rigtig meget om samarbejde og det at træffe hurtige beslutninger i pressede situationer. Derudover kan det også være med til at uddanne unge i digital dannelse, og hvordan man opfører sig på nettet. Og så er det god hjerneundervisning, siger Rasmus Fossing.

Rasmus Fossing glæder sig over den popularitetstigning, som e-sport oplever i disse år. På Fårevejle Efterskole, hvor han underviser, mærker de en markant stigning i ansøgninger til e-sportslinjen, og han håber, at faget er kommet på skoleskemaet for at blive.

– På Fårevejle mærker vi en ret vild udvikling på vores e-sportslinje, hvor vi i september havde 36 flere optagede end samme tid sidste år. Efterspørgslen er generelt stor på danske efterskoler, og jeg kan sagtens se fornuften i at tilbyde undervisning i sporten. De digitale og konkurrencemæssige dyder, man udvikler, er vigtige, siger Rasmus Fossing.

I folkeskolerne er det unge helt ned i 13 års-alderen, der nu har mulighed for at vælge e-sport som valgfag.

Sådan gjorde vi: Idéen til denne artikel startede med en interesse for folke- og efterskolernes undervisning i e-sport og de mulige problematikker og fordele, der kan følge med det. Research er lavet efter søgning på efterskoler med e-sportslinjer og søgning på personer, der arbejder med de mulige problematikker, der er ved unge og spil. Derudover har vi snakket med andre efterskolelærere, en folkeskoleinspektør og en pressechef for en e-sportsklub. Interviews er foregået over telefon.