Ekspert: Cykelsuperstier er fuldkommen til grin

Kort over cykelsuperstier, både de planlagte ruter (lilla) og anlagte ruter (orange).  Foto: www.cykelsuperstier.dk
Kort over cykelsuperstier, både de planlagte ruter (lilla) og anlagte ruter (orange).
Foto: www.cykelsuperstier.dk
Hvad er en cykelsupersti?

  • Retter sig mod pendlernes behov, og hvor man kan forvente samme høje standard hele vejen fra A til B.
  • Forbinder knudepunkter som boligområder, uddannelsesinstitutioner og områder med mange arbejdspladser.
  • De er planlagt, så de er den mest direkte vej, med få stop og plads til at holde eget tempo.
  • En jævn asfalt på stierne, høj grad af vedligehold som fx snerydning.
  • Ekstra service som grønne bølger, nedtællingssignaler, cykelpumper og fodhvilere.

Kilde: Cykelsuperstiernes hjemmeside, www.cykelsuperstier.dk

På en cykelsupersti kan cyklister forvente samme høje standard hele vejen. Det betyder blandt andet færre antal stop på vejen, en god bredde, jævn belægning og god vedligehold. Der er i alt planlagt 28 ruter, men indtil nu er der anlagt to, C99 Albertslundruten og C95 Farumruten. Albertslundruten åbnede i foråret 2012 og strækker sig over 17,5 km. gennem fem kommuner. Farumruten åbnede i foråret 2013.

Læs også: Danske cyklister skal inspirere verden

Grundlæggende er udførelsen fuldkommen til grin og uambitiøs!
Jonas Larsen, lektor i Rum, Sted, Mobilitet og By ved Roskilde Universitet

Men cykelsuperstierne, der er anlagt, er overhovedet ikke særlig super, mener Jonas Larsen, lektor i Rum, Sted, Mobilitet og By ved Roskilde Universitet.

– Det er jo bare cykelstier, hvor man groft sagt har malet en rød streg og sat nogle pumper op. Men grundlæggende er udførelsen fuldkommen til grin og uambitiøs, forklarer han og understreger, at mange af projektets ambitioner slet ikke er udført.

De ambitioner, der er nedskrevet, er ifølge Jonas Larsen sådan set meget gode, det med at cykelstierne skal have en vis bredde, så der er plads til alle.

– Men hvis man så kigger på, hvad der er blevet lavet, så er det forbavsende lidt, siger han.

Det kan lyde som om, at cykelsuperstierne skulle være et nyt system med nybyggede cykelstier, mener Jonas Larsen, men systemerne er ikke nye, og der er kun sket små kosmetiske ændringer på allerede eksisterende cykelstier.

Det er Region Hovedstaden, der står bag projektet sammen med 22 kommuner. Specialkonsulent og tovholder for projektet i Region Hovedstaden, Helen Lundgaard, kan ikke genkende kritikken.

– Det bliver modtaget enormt positivt, generelt, forklarer hun om den evaluering, der er kommet tilbage fra Albertslundruten med interviews fra cyklisterne ude på stien.

– De er super, fordi de har en super kvalitet. De er brede, og de har ingen huller. Der er nogle ekstra faciliteter, som andre cykelstier ikke har. Der er mange ting, der gør dem super, siger Helen Lundgaard om de anlagte stier.

Et omfattende projekt

De planlagte 28 ruter strækker sig over ca. 470 km. til sammen, og projektet forventes at kunne koste op til 875 mio. kr.. Målet er at få ca. 30 pct. flere cykelpendlere, der har mellem 5 og 20 km. til arbejde eller studie, på ruterne sammenlignet med i dag. De skal have en fordel ved at skifte bilen eller togturen ud med cyklen.

– Det giver bedre bymiljø, mindre trængsel og mere sundhed – til fordel for alle trafikanter, skriver sekretariatet på hjemmesiden for cykelsuperstierne.

Læs også: Kuldsejlet betalingsring udfordrer Københavns cykelstrategi

I Dansk Cyklist Forbunds Københavnsafdeling er man også begejstrede for ideen, men tvivler dog også på udførelsen af cykelsuperstierne i praksis.

– Udformningen af dem, og hvor meget super, der er over dem, kan man altid diskutere, men selve ideen om cykelsuperstier, tror jeg, der er bred enighed om, at det er den vej, vi skal gå, fortæller Erik Hjulmand, der er afdelingsformand for Dansk Cyklist Forbund i Københavns Kommune.

Opdateret d. 21. oktober 2013: Ny uddybende kommentar fra ekspert, Jonas Larsen