Ekspert: Derfor slår ghetto-indsatsen fejl

Med inspiration fra udlandet er man i fuld gang med indsatser, der er et alternativ til de indsatser, som Kraks Fond Byforskning omtaler i ny rapport. Foto: Wikimedia Commons
Med inspiration fra udlandet er man Gellerupparken i fuld gang med indsatser, der er et alternativ til de fejlslående indsatser, som Kraks Fond Byforskning omtaler i ny rapport. Foto: Wikimedia Commons.

Ghetto-områderne er alt for isolerede, og der skal radikale løsninger til. Sådan lyder det fra ekspert, efter en rapport i sidste uge konkluderede, at 30 års indsatser i ghettoerne er forgæves.

Skal indsatserne mod ghetto-områderne blive en succes, skal man kigge mod udlandske indsatser, hvor man har haft stor succes med at rive store dele af udsatte områder ned for at erstatte det med nye veje og butiksmiljøer, der binder områderne bedre sammen med den omkringliggende by.

Kriterier for at være på ghettolisten

Et særligt udsat boligområde karakteriseres i 2014 ved at være et fysisk sammenhængende boligområde med mindst 1.000 beboere, som opfylder minimum tre ud af fem nedenstående kriterier.

1. Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct.

2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover (et gennemsnit for de seneste to år).

4. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inklusive uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af beboere i samme aldersgruppe.

5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

– Det, der tit er med almene områder, er, at de er lidt som øer, der ligger for sig selv. Ved at vende bygningerne får indgangspartierne i den enkelte blok kontakt med gaden. Det betyder for den enkelte beboer, der måske kan være lidt isoleret fra samfundet, at der pludselig er en direkte kontakt med byen omkring, forklarer Niels Bjørn, der er Urbanist Ph.D. og bystrategisk rådgiver.

Læs også: Intelligent lys skal følge døgnrytmen 

Rapporten fra Kraks Fond Byforskning, der udkom den 2. november, viste, at man ikke har formået at løfte de udsatte områder, men kun har haft held med at hjælpe nogle af beboerne i de udsatte områder. Det er dog beboere, der senere fraflytter områderne, hvorfor der ikke ændres meget på de socioøkonomiske forhold i det lange løb.

– Det ser ud til, at de kommer nogle beboere til gode, som får arbejde og starter uddannelse, men det er så måske også i høj grad de beboere, som får flere ressourcer, som flytter, og dermed forbedres det gennemsnitlige ressourceniveau i boligområderne ikke, siger Lars Pico Geertsen, der er direktør for Kraks Fond Byforskning, i en pressemeddelelse.

Det problem skyldes ifølge Niels Bjørn, at områderne kun appellerer til dem, der ikke har et alternativ.

– Områderne er ofte ikke er særligt attraktive at bo i. Og de eneste der flytter der til, det er dem, der ikke har mulighed for at vælge en bolig et andet sted, lyder det fra Niels Bjørn.

Der skal store fysisk ændringer og sociale indsatser til

Tilbage i 2014 udarbejdede Niels Bjørn sammen med Københavns Kommune og Arkitektforeningen rapporten ‘Evidens for social effekter af fysiske indsatser i udsatte boligområder’, hvor man undersøgte, hvad der sker af effekt, når man ændrer på et udsat område. Her viste det sig, at det ikke er nok bare at renovere ejendomme, der har ghetto-status.

– Det, der giver effekt, er de bystrukturelle forandringer, hvor man laver nogle bestemte, fysiske ændringer sammen med nogle sociale indsatser, fortæller Niels Bjørn.

Sådanne ændringer er man igang med i Gellerupparken i Aarhus. Her har Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune udarbejdet en helhedsplan for området, der – som den første i Danmark – kombinerer store, fysiske forandringer med arbejdspladser, erhvervsliv, kulturliv, social indsats og arbejde for en tryggere bydel, lyder det i kommunens beskrivelse.

Læs også: Letbaner er blevet hotte i byudviklingen

– Den grundlæggende logik ved projektet i Gellerup er, at der hvor man tidligere havde store blokke på en grøn flade, som samlet ligger som en ø fra den øvrige by, ændrer man nu til en helt anden og mere integreret bystruktur. Det er den slags ændringer, som vi kunne vise fra vores undersøgelse fra 2014, der har en effekt, og det er netop dét, man er i gang med i Gellerupparken nu, lyder det fra Niels Bjørn.

– I Bijlmermeer har de fået ændret den sociale karakter i området, hvor de er lykkedes med at mindske kriminaliteten, flere folk er kommet i arbejde, der er flere med en større indtægt og flere, der får en uddannelse, siger Niels Bjørn.

Første skridt af Gellerup-projektet er med en ny bygade og omkringliggende veje etableret, mens man nu skal igang med de næste faser.

– Næste skridt i projektet bliver at bygge andre nye ting ud til bygaden, hvorefter man får en ny letbane, der kører ned igennem gaden. Man får altså brugt en masse greb, der tilsammen gør, at man får det by, der i dag er vrangvendt, retvendt, forklarer Niels Bjørn.

Vellykkede projekter i udlandet inspirerer 

Projektet i Århus har fundet inspiration fra udlandet, hvor man har haft succes med at løfte udsatte områder ud af statusen som ghetto.

I bydelen Bijlmermeer, der er forstad til den hollandske hovedstad, Amsterdam, har man haft stor succes med at foretage større forandringer.

– Et succesprojekt fra udlandet, som man ofte henviser til, er Bijlmermeer i Amsterdam, der er et kæmpe boligblokområde. Her har man virkelig lavet nogle af de her store fysiske ændringer med masser af ny infrastruktur, nyt byggeri og nedrivning af gamle blokke, fortæller Niels Bjørn.

De fysiske ændringer i Bijlmermeer, som Niels Bjørn omtaler, er blandt andet, at man har beriget bydelen med langt flere aktivitetsmuligheder for beboere i form af handelsgader og aktivitetshuse. Derudover har man opført en række nye huse i området, der er overtaget af en nyopblomstret sort middelklasse, der har arbejdet sig opad i klasserne i takt med områdefornyelserne i Bijlmermeer.

Det har intet med hudfarven at gøre

Projektet omkring Bijlmermeer viste nemlig, at etnicitet ikke har nogen betydning, i forhold til om et område er udsat eller ej. Det er derimod den sociale baggrund, der har en betydning for at få et område løftet.

– I Bijlmermeer har de fået ændret den sociale karakter i området, hvor de er lykkedes med at mindske kriminaliteten, flere folk er kommet i arbejde, der er flere med en større indtægt og flere, der får en uddannelse, siger Niels Bjørn.

– Jeg synes, at resultatet viser, at det vi har gjort de sidste 30 år har været fejlslagen, men de nye måder at gribe det an på – som vi først er begyndt på de seneste år, og som vi endnu ikke har målt på – er markant anerledes. Dér ved vi fra internationale erfaringer, at det er dér, man får ændret de her områder én gang for alle, forklarer Niels Bjørn.

Men der har ikke været nogen udskiftning af etniciteter i området. Man har held med at løfte et område, uden at folk flytter derfra.

– Alle de der sociale parametre får de ændret på, men de får ikke ændret på etniciteten. Det vil altså sige, at det ikke længere er et socialt udsat område, men det er et område, hvor der er bestemte befolkningsgrupper. I Bijlmermeer er det især folk fra flere afrikanske lande, der bor der og altså fortsat gør det, siger Niels Bjørn.

For tidligt at måle effekten af Gellerup-indsats

Urbanisten Niels Bjørn er lidt bekymret for, at den konklusion som Kraks Fond Byforsknings rapport kommer med, får nogen til at sige, at det forkert at gøre det, som man er igang med i Gellerup, da rapporten viser, at indsatserne fra tidligere har været fejlslåede. For ifølge Niels Bjørn er det for tidligt at måle på indsatsen i Gellerup.

– Jeg synes, at resultatet viser, at det vi har gjort de sidste 30 år har været fejlslagen, men de nye måder at gribe det an på – som vi først er begyndt på de seneste år, og som vi endnu ikke har målt på – er markant anerledes. Dér ved vi fra internationale erfaringer, at det er dér, man får ændret de her områder én gang for alle, forklarer Niels Bjørn afslutningsvist.

Leave a Reply

Your email address will not be published.