Foto: MorgueFile
I går lagde Christiansborg lokaler til en international konference om uranudvinding i Grønland. Ét af de centrale spørgsmål var, om Grønland bør udvinde de store mængder af uran og sjældne jordarter fra landets undergrund. Og det bør de, vurderer afdelingschef for Center for Nukleare Teknologier på DTU Sven Poul Nielsen:
– Grønland trænger i den grad til arbejdspladser og indtægter for at kunne opretholde deres levestandard, og med det faldende bloktilskud er der virkelig behov for vækst. Den vækst, man kan se frem til, overgår de miljømæssige ricisi, der er ved udvindingen, siger han.
I oktober 2013 opløste Grønlands parlament nul-tolerance-politiken fra 1988 om uranudvinding. Det åbner for muligheden for at udvinde de store mængder af uran og sjældne jordarter i Grønlands undergrund. Udvinding kan gøre Grønland til en af de fem største uranproducenter i verden. Det oplyser arrangørerne af gårsdagens konference.
Udvinding er forsvarlig
Sven Poul Nielsen mener, at udvindingen af uran og sjældne jordarter kan gavne Grønland, og at det kan ske på sikre vilkår:
– Jeg tror, at det vil være godt for det grønlandske samfund. Og med det kendskab man har til uranminedrift og minedrift generelt, kan man sikre sig, at det bliver gjort på forsvarlig vis, vurderer han.
Konferencen på Christiansborg blev arrangeret af forskellige miljø- og energiorganisationer, blandt andet Grønlands natur- og miljøforening(Avataq) og VedvarendeEnergi. Én af bekymringerne fra arrangørerne er de konsekvenser, udvinding kan få for den grønlandske natur og miljø.
Et sats fra Grønlands regering
Det grønlandske regeringsparti, Siumut, gik til valg blandt andet på at opløse forbuddet mod uranudvinding. Nu hvor udvindingen er tilladt, satser regeringen på det som vækstskaber. Det bekræfter Siumuts partisekretær Kenneth Rasmussen:
– Vi har en forventning om, at udvindinger vil være med til at skabe arbejdspladser, som vi stærkt har brug for. Formålet er at skabe noget positivt for befolkningen og det grønlandske samfund. Det er noget partiet satser på, siger han.
Regeringspartiet vil tage de nødvendig forholdsregler for at sikre både miljø og afkast:
– Vi vil selvfølgelig overholde de danske og internationale krav om miljømæssige hensyn ved udvinding. Men som med enhver forretning er det meningen, at det skal give afkast, siger Kenneth Rasmussen.
Det var en principbeslutning at ophæve nul-tolerancen, fortæller Kenneth Rasmussen. Ophævelsen blev gennemført med et snævert flertal i parlamentet den 24. oktober 2013. 15 stemte for ophævelsen, mens 14 stemte imod.
NetAvisen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Siumuts minister for råstoffer, Jens-Erik Kirkegaard.
NOAH: Udvinding har lokale og globale konsekvenser
Hos miljøbevægelsen NOAH ser man ikke lige så positivt på muligheden for udvinding af uran og sjældne jordarter.
– Uranminedrift har store lokale og globale konsekvenser. Jeg kan ikke se, hvordan man kan gøre det forsvarligt med et tilstrækkeligt kontrolregime, siger talsperson for energi og klima hos NOAH Palle Bendsen.
Palle Bendsen mener, at befolkningen og politikerne har glemt, hvad atomkraft er:
– Den historiske hukommelse har en meget kort halveringstid åbenbart. I 70’erne var befolkningen og politikerne oplyst om atomkraftens vidtrækkende konsekvenser. Nu har de glemt det, siger han.
Til spørgsmålet om Grønlands behov for vækst mener Palle Bendsen ikke, at atomkraft er svaret:
– Grønland står i et dilemma, og de har helt klart brug for et eller andet til at skabe vækst. Men ikke atomkraft. Desuden har de ingen økonomisk fordel ved det, fordi de risikerer en kæmperegning for oprydningsarbejdet af minedriften, siger han.