Ekspert: Mangel på fedtaffald kan bremse bioenergi

Mængden af fedtaffald vil være den største forhindring for at lave energi.
Mængden af fedtaffald vil være en stor udfordring for at lave energi

Når vi hjemme i køkkenet laver fed mad, ender meget af fedtet ofte i vores kloakker. Det gælder både for små husholdninger, store restauranter og kæmpe fødevarevirksomheder. Det er noget, man i London nu vil gøre brug af. Man vil indsamle fedtet for at bruge det til at lave energi.

Thomas Budde Christensen, lektor fra Roskilde Universitet, der blandt andet forsker i vedvarende energi, mener, at samme initiativ sagtens kunne indføres i Danmark. Han uddyber, at det største problem ville være, at skaffe de store mængder organisk affald et kraftværk ville kræve.

– 10 liter her og der kan man ikke bruge til så meget. Man skal op i mange tusinde tons, før det kan bære en energiproduktion, fortæller han.

Spørgsmålet er, om det vil kunne betale sig at bygge et lille anlæg.

Thomas Budde Christensen, lektor, Roskilde Universitet

Bedre for klimaet

Fedtstoffer som energiform er i sig selv ikke noget nyt. Man har i mange år brugt fedtaffald, og andet organisk affald, både som benzin til dieselbiler, og som en energikilde i kraft- og varmeanlæg. Mange rensningsanlæg har også et tilhørende biogasanlæg, hvor de laver energi.

– Herhjemme kigger man primært på fedtaffald fra slagterier, som man bruger til at lave biodiesel. Man kigger også på fedt fra mejerier, der kan bruges i biogasanlæg, forklarer Thomas Budde Christensen.

Biobrændsel er godt, fordi det i forhold til fossile brændstoffer er CO2-neutralt.

LÆS OGSÅ: Miljøet betaler for ny iPhone-lancering

Jo mere affald, jo billigere energi

Mængden af fedtaffald er ikke den eneste udfordring for udvinding af bioenergi. Økonomien har også en betydning.Thomas Budde Christensen forklarer dog, at mængden af fedtaffald og prisen på at producere energi hænger sammen. Jo større et anlæg er, og jo større mængde organisk affald man kan lave energi af, jo billigere bliver det at producere energi.

Det betyder, at et biogasanlæg helst skulle bygges tæt på de store byer, eller på store fødevarevirksomheder, da det er dem der producerer mest affald. Kun at indsamle fedtaffald fra restauranter ville ikke være nok til et stort anlæg.

– Hvis man i københavnsområdet kunne indsamle 5000 tons organisk affald fra forskellige restaurationer, så ville det stadigvæk være meget lidt. Hvis man taler om det, der hedder et biogas fællesanlæg, så skulle man helt op omkring 150.000 tons, forklarer Thomas Budde Christensen.

Han mener, at det lægger op til en diskussion om, hvorvidt det kunne betale sig at bygge et mindre biogasanlæg.

– Spørgsmålet er, om det vil kunne betale sig at bygge et lille anlæg. Ellers skulle man transportere det til nogle eksisterende anlæg, som f.eks. Hashøj i København.

LÆS OGSÅ: Salt får comeback som kostråd

Strøm til 40.000 hjem

Projektet i England kommer af, at der i mange år har været et problem med, at fedtaffaldet fra restauranter og virksomheder har blokeret Londons kloakker. The Guardian skriver, at der bliver brugt en million pund om måneden på at rense kloakkerne. En omkostning der altså kan spares på.

Planen er, at bygge et kraftværk i Beckton, i den østlige del af London, der vil være oppe og køre i de tidlige måneder af 2015. Kraftværket står til at producere 130 gigawatt timer om året, hvilket lige knap vil kunne skabe energi til 40.000 almindelige husstande.

– Det er godt for os, miljøet, Thames Water (engelsk vandforsyningsfirma, red.) og dets kunder, siger Andrew Mercer, direktør i organisationen 2OC til The Guardian.

LÆS OGSÅ: London’s cooking waste to fuel power station