Eksperter: “Udkantsdanmark” er nedsættende

Mange forbinder "udkantsdanmark" med belastede områder. Foto: Pavel Hrdlička.
Mange forbinder “Udkantsdanmark” med belastede områder.
Foto: Pavel Hrdlička.

Et nedsættende ord. Så kort kan ordet “Udkantsdanmark” beskrives, hvis man spørger Jeppe Engset Høst, der er etnolog og post.doc. på Københavns Universitet.

– Det er et nedsættende ord. Hvis man skal trække det helt ud i ekstremen, så kan det forstås som en grænse til noget uciviliseret og fortabt. ‘Udkant’ forstås som der, hvor der ikke er håb længere, siger Jeppe Engset Høst.

– Det er en nedsættende term i mine øjne, men ingen gør noget ved det. Hvis du råber “neger”, så skal folk nok komme efter dig. Så det er et omkostningsfrit nedsættende ord.
Peder Gammeltoft, Lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet.

Etnologen udtaler sig på baggrund af den debat, der har rejst sig i kølvandet på udgivelsen af Dronning Margrethes bog, “De dybeste rødder”. Heri fremgår det, at hun tager afstand fra ordet “Udkantsdanmark”, fordi udgangspunktet for udkanten findes i København.

– Når man siger udkant, er det oplagt, at udsigtspunktet ligger i København. Det ligger længere eller kortere fra København og bliver udkant på den måde. Men så plejer jeg at sige: Kom til Herning eller Holstebro. Det kan godt være, at de byer ligger langt fra København, men det er godt nok ikke udkant, skriver Dronningen i bogen.

Peder Gammeltoft, der er lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet er enig. Han mener, at journalisternes og politikernes brug af ordet er unuanceret. De lader nemlig en del af landet i stikken, når de benytter sig af ordet, fordi den omtalte landsdel bliver ekskluderet fra den resterende del.

Læs også: Kan du sproge Danmarksk?

– Det er næsten på samme niveau som at blive kaldt uværdig, og at man ikke er en del af fællesskabet. Og der synes jeg virkelig, at det er et decideret svigt over for store dele af befolkningen at kalde dem mindre ligeværdige danskere end andre, siger Peder Gammeltoft.

Manglende konsekvenser
Ordet er ikke kun uværdigt. Det er også omkostningsfrit. Det har nemlig ingen konsekvenser, når journalister og politikere benytter ordet, fordi det ikke har opnået samme tabulignende tilstand som “neger” for eksempel har, påpeger Peder Gammeltoft.

– Det er en nedsættende term i mine øjne, men ingen gør noget ved det. Hvis du råber “neger”, så skal folk nok komme efter dig. Så det er et omkostningsfrit, nedsættende ord, siger Peder Gammeltoft, der understreger, at han kun bruger ordet ‘neger’ for at sætte ordene i perspektiv.

Læs også: Sproget spænder ben for viden om EU

Etnolog Jeppe Engset Høst mener, at journalister burde skrive “Udkantsdanmark” med anførselstegn i stedet. Forskellen kan virke ligegyldig, men anførselstegnene skaber afstand mellem journalisten og ordet. “Udkantsdanmark” bliver nemlig brugt som et fænomen, men det er ordet for udefinerbart til, at man kan gøre det.

– Ordet burde skrives med anførselstegn. Det er blevet et fænomen, der kan henvises til så alle ved, hvad der tales om. Men det er for upræcist, siger Jeppe Engset Høst.

“Langt væk fra større byer”
Sproget.dk definerer ordet som “de områder af Danmark, der ligger langt fra større byer, og som er præget af ringere økonomisk aktivitet og færre beskæftigelsesmuligheder end resten af landet”.

Men Peder Gammeltoft finder definitionen problematisk, fordi Danmark er et lille land med ganske få store byer.

– Hvad betyder “langt væk fra større byer”? Hvis man laver en udregning på, hvor langt der er mellem de ti største byer i Danmark, vil man finde få steder, der ligger over 50 kilometer væk. Så det er som om, at Danmark opfører sig som et stort land, men det er meget lille, siger Peder Gammeltoft.

Leave a Reply

Your email address will not be published.