Elever og forsker uenige om valgflæsk

Mange af landets erhvervsskoler har besøg af politikere op til valget. Kilde: Morguefile.com
Mange af landets erhvervsskoler har besøg af politikere op til valget.
Kilde: Morguefile.com

Effekten er begrænset, når erhvervsskolerne inviterer lokalpolitikere ud på skolen i forbindelse med kommunal- og regionsvalget d. 19. november. Prøvevalg og politikerbesøg på erhvervsskoler betyder kun noget for de elever, som allerede er interesseret i politik, mener valgforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.

Jeg tror ikke, at valgarrangementerne mobiliserer en masse nye elever til at stemme. Når eleverne sidder til de her valgmøder, så vil rigtig mange af eleverne på erhvervsskolerne opfatte debatten som nogle gevaldige slagsmål og unødig skænderi.
Johannes Andersen, valgforsker på Aalborg Universitet

Seks erhvervsskoler over hele landet holder valgarrangementer for deres elever med valgflæsk, oplysninger, politikerbesøg og mulighed for at brevstemme til kommunalvalget. Det viser en stikprøverundringning til syv skoler, som NetAvisen lavede i går.

– Jeg tror, at det har en bred effekt og vil ramme rigtig mange erhvervsskoleelever, siger formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Morten Ryom.

Læs også: Rundspørge: Erhvervsskoler disker op med valgflæsk

Men det får ikke valgforsker Johannes Andersen til at drømme om højere valgdeltagelse blandt eleverne på landets erhvervsskoler.

Tiltag hos erhvervsskolerne op til valget d. 19. november

  • Besøg af lokalpolitikere
  • Prøvevalg
  • Stemmeurner til at brevstemme
  • Valgmøde
  • Live dækning af stemmeresultater på storskærm

– Jeg tror ikke, at valgarrangementerne mobiliserer en masse nye elever til at stemme. Når eleverne sidder til de her valgmøder, så vil rigtig mange af eleverne på erhvervsskolerne opfatte debatten som nogle gevaldige slagsmål og unødig skænderi.

Det kan have den helt omvendte effekt med hensyn til at få flere elever til at stemme til valget, siger han.

– Eleverne kan have svært ved at sætte ’skænderiet’ i perspektiv, og det kan være medvirkende til, at de holder sig fra at stemme.

Men de erhvervsskoler, vi talte med, tror på effekten. Uddannelsesleder på SOSU-uddannelsen i Aarhus, Asbjørn Kurup, siger, at det har en effekt på eleverne med et fokus på valget.

– For nogens vedkommende bliver de opmærksomme på, at der er et valg, siger han.

Læs også: Øhh, er der også regionsvalg?

Valgforsker Johannes Andersen synes dog, at det er godt, at man laver nogle tiltag med fokus på valget på erhvervsskolerne. Hvis de elever, som ikke er interesseret i politik, skal stemme, så er den mest effektive kampagne at overbevise elevernes mødre om, at de skal overbevise deres børn til at stemme.

Det er her, man skal sætte ind, hvis den lave valgdeltagelse på landets erhvervsskoler skal ændres, siger valgforskeren.