En cykel og en fjernbetjening skal gøre livet lettere for syge ældre

Kilde: Wikipedia
To opfindelser skal gøre livet lettere for syge ældre

To nye opfindelser er på vej inden for ældreplejen. Den ene er en cykel, som skal hjælpe ældre med at motionere. Den anden er en supersimpel fjernbetjening, som skal gøre det lettere for sklerosepatienter at anvende tekniske apparater i hjemmet.

Opfindelserne skal hjælpe skleroseramte og demente patienter, så de kan klare sig bedre og mere selvstændigt i hverdagen.

Fakta om multipel sklerose

  • Multipel sklerose er en kronisk sygdom, som medfører invaliditet og nedsat funktionalitet i centralnervesystemet
  • Over 10.000 patienter er ramt af sygdommen i Danmark
  • Hvert år rammes cirka 300 danskere af sklerose
  • Kvinder har multipel sklerose næsten dobbelt så hyppigt som mænd

Kilde: NetDoktor.dk

Det er iværksætterne Mona Mosleh og Sabrina Petersen, der står bag de to hjælpemidler, som de udviklede, da de studerede til diplomingeniører i Interaktivt Design på Syddansk Universitet.

Mona Mosleh forklarer, at hun i øjeblikket er i kontakt med kommuner og plejehjem for at få sat gang i et pilotprojekt. Målet er, at de to typer af hjælpemidler på markedet inden årets udgang.

Læs også: Uni-opgave skabte to iværksættere

Demente skal cykle

Cyklen er en form for mekanisk motionscyklen, hvor der er sat et rør til. Der flyver en bold op i røret, jo mere man træder i pedalerne. På den måde motiverer det den demente, og de kan hele tiden se formålet med at de cykler, da de kan glemme, hvad de er igang med. Røret er en inspiration fra Tivoli i gamle dage, hvor man kunne slå med en hammer, og en bold ville ryge op gennem et rør.

Tanken bag fjernbetjeningen er, at den skal være så simpel som overhoved muligt. Fjernbetjeningen er en universal model, som kan styre alle slags tv – med blot tre funktioner. Man kan tænde og slukke, skrue op og ned og man kan skifte kanal. Skleroseramte mister finmotorikken, og derfor kan en meget simpel fjernbetjening være en gave i hverdagen, hvor teknologi fylder meget. 

Læs også: Flere plejehjem skåler for et længere liv

– Fjernbetjeningen vil kunne øge patienternes livskvalitet, da de kan få mere frihed i eget hjem, og ikke vil være nødsaget til at vente på, at en hjælper tænder for fjernsynet eller skifter kanal for dem, forklarer Mona Mosleh.

Hun forklarer, at en fordel ved disse apparater også er, at fx plejere og sosu’er kan bruge kræfterne på andre ting i den offentlige sektor.

– Da ældre på plejehjem ikke udnytter deres fysiske kunnen, kan disse opfindelser hjælpe med at få dem til at gøre tingene selv. Det vil øge deres trivsel, og dermed få dem til at udnytte de evner, som de stadigvæk har til rådighed.

Fakta om demens

  • Demens er betegnelsen for symptomer på svigtende hjernefunktion
  • Symptomerne er dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen.
  • I Danmark lider cirka 70-85.000 mennesker af demens
  • Hver tredje time dør en dansker af en demenssygdom

Kilde: NetDoktor.dk

Opfindelserne skal være til at betale for de fleste patienter, understreger Mona Mosleh.

– Det er vigtigt, at selv den patient eller det plejehjem med det mindste budget skal have råd til at købe disse produkter. Afhængig af, hvor jeg kan få dem produceret, satser jeg på, at fjernbetjeningen ikke skal koste mere end 150 kroner og cyklen 1.500 kroner, siger hun.

Kan koste den offentlige sektor dyrt

Mona Mosleh er imidlertid også med på, at alle patienter ikke vil kunne bruge hendes opfindelser lige med det samme. Hvis de skleroseramte og især de demente patienters kognitive egenskaber er svækkede, så kan opfindelserne virke stressende:

– Mange af patienterne er ældre, og det er derfor ikke intuitivt for dem at bruge apparaterne, da de ikke er opvokset med den slags teknologi. Det kan dermed komme til at koste det offentlige i forhold til, at man vil skulle undervise de ældre i at bruge apparaterne, siger hun.