Enlig mor tog banklån for at helbrede datterens ADHD

Forældre vil gøre det meste, for at deres børn har det godt
Foto: Daria Obymaha

– Jeg har fået en helt ny datter.

Sådan siger en lykkelig Liselotte Søderlund om hendes 21-årige datter Maja. 

Da Maja var 16 år, fandt Liselotte Søderlund ud af, at datteren led af ADHD i svær grad. Det er udbredt lidelse, hvis symptomer normalt behandles med præparatet Ritalin. Medicinen har mange aktive stoffer til fælles med amfetamin, og Liselotte havde ikke lyst til at sætte sin datter på dén kur.

– Jeg var indstillet på at gøre alt for at hjælpe min datter, bare det ikke involverede medicin. Jeg googlede derfor frem og tilbage, og på den måde fandt jeg frem til neurofeedback, siger Liselotte Søderlund.

Neurofeedback går kort fortalt ud på at behandle ADHD ved at sætte elektroder på patientens hoved, samtidigt med at han eller hun spiller computer. Gennem computerspillet optræner personen en sundere hjerneaktivitet, der afhjælper de negative symptomer ved ADHD.

– Det har haft en kæmpe effekt. Maja har ændret sig radikalt. Hun er blevet en meget gladere pige. Nu fungerer hun både godt i skolen og socialt, fortæller Liselotte Søderlund.

Psykiater er positiv

Den mest almindelige behandlingsform af ADHD er med lægemidlet Ritalin. Speciallæge i psykiatri Henning Laugesen ser positivt på det teknologiske alternativ til medicinen.

– Ritalin har i sin hurtige virkningsform en hurtig effekt, der varer to til fire timer, hvorimod velgennemført neurofeedback vil være virksomt i mange år, måske resten af personens liv, siger Hennig Laugesen.

Læs også: Når ubehandlet ADHD spænder ben for et normalt liv

Fakta om ADHD

      • ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
      • ADHD er en neuropsykotisk lidelse.
      • En person der har ADHD har nedsat funktion i bestemte områder af hjernen.
      • ADHD er meget arveligt.
      • Undersøgelser tyder på, at 2-4 % af alle danskere har ADHD.

Kilde: adhd.dk

Mangler forskning

Hos Center for ADHD kan de godt genkende, at forældre ikke ønsker at medicinere deres børn, og derfor vælger teknologiske alternativer.

– Medicinen har vist sin værdi, men den har også vist, at den ikke hjælper alle. Mange forældre synes ikke, at det er særlig sjovt at hælde medicin i deres børn, og derfor gør de det først, når de ikke føler at de kan gøre andet, siger psykolog hos Center for ADHD Lene Straarup.

Men centret er ikke overbevist om, at neurofeedback bliver fremtidens førende behandling af ADHD.

– Vi mener endnu ikke, at der er et stærkt nok forskningsmæssigt belæg for, at det har en positiv effekt, men det kan være, at det kommer, siger Lene Straarup.

En dyr fornøjelse

Neurofeedback er endnu ikke godkendt af det offentlige sundhedsvæsen, og derfor må man selv betale, hvis man ønsker at forsøge sig med behandlingen, som udbydes af private.

Behandlingsformen er dyr, og derfor måtte Liselotte Søderlund tage et lån i banken. Det har hun ikke fortrudt. For hende er det kæmpestort at have hjulpet sin datter uden medicin.

– Jeg ville have betalt ti gange så meget, hvis det var prisen. For det virker, siger Liselotte Søderlund.

Sådan gjorde vi: Idéen udsprang efter en del research om teknologiske alternativer til medicin. Derfra fandt jeg frem til neurofeedback. Liselotte Søderlund er interviewet over telefonen. De andre citater kommer både fra telefoninterview og mailkorrespondancer.

One Response to "Enlig mor tog banklån for at helbrede datterens ADHD"

  1. Rikke Hilman   27. marts 2019 at 21:16

    Men Maja er ikke helbredt for sin ADHD – den har hun altid med sig. Men hendes symptomer og vanskeligheder der stammer fra ADHD’en er mindsket eller måske nogle af dem forsvundet.
    Mvh EEGTRAINING, som behandlede Maja 😉