Joel Hoffmeier sætter sin cykel i Prinsessegade ved indgangen til Christiania. Det er et sted, han godt kan lide at være og et sted, hvor han føler sig hjemme. Joel er 25 år og opvokset i Espergærde. Hans forældre blev skilt, da han var tre år gammel.
Dengang var det naturligt for Joel, at han skulle bo hos sin far. Han kunne bedst lide at være hos sin far, og der følte han sig også mest hjemme.
– Min far havde mentalt overskud og penge, og min mor havde temperament. Jeg tror også, det var en af årsagerne til, at de gik fra hinanden. Og så kunne jeg bare bedre med min far, fortæller han.
Og der bliver flere som Joel Hoffmeier. Tal fra Danmarks Statistisk viser, at der er en stigning i antallet af enlige mænd med børn. Siden 2009 er antallet at enlige fædre steget med knap 20 procent. Selvom tallene viser en fremgang, så er størstedelen af skilsmissebørn dog forsat mest af tiden hos moderen.
Udviklingen i familiestrukturen overrasker ikke Kenneth Reinicke, der er mandeforsker og lektor ved Roskilde Universitet (RUC).
– Over de sidste mange år har man set et kvalitativt skift i faderrollen. Før i tiden gik man mere på autopilot. Blev forældrene skilt, så gik børnene naturligvis til moderen, siger Kenneth Reinicke.
Over de sidste mange år har man set et kvalitativt skift i faderrollen. Før i tiden gik man mere på autopilot. Blev forældrene skilt, så gik børnene naturligvis til moderen
Kenneth Reinicke, mandeforsker, RUC
Men fædrene har sat deres arbejdsliv mere til side. De er blevet nærværende, engagerede og ansvarsfulde fædre, som er med fra helt fra fødslen. Det kan blandt andet være nogle af grundene til, at flere fædre tager over i skilsmissesituationer, siger Kenneth Reinicke. Han understreger dog, at langt de fleste skilsmissebørn stadig er hos begge forældre.
Læs også: Der var mor-fri zone hjemme hos mig
Samfundets skyld?
Kenneth Reinicke udtaler, at selvom vi ser en bred kulturel udvikling hen imod det mere engagerede faderskab, så spiller karrieredilemmaer stadig en stor rolle for fædrene. Noget, som Socialdemokratiets ligestillingsordfører Rasmus Langhoff også er enig i, fortsat er en hindring for mange mænd.
– Er man f.eks. i en arbejdspladskultur, hvor man ikke forventer, at manden tager barselsorlov, men at det er kvinderne, der gør, så bliver det normen. Det handler om vanetænkning, siger han.
For Joel Hoffmeiers vedkommende boede han hos begge forældre på skift. Men det dårlige forhold til moderen gjorde det nemt at flygte over til faderen. Når han blev uvenner med sin mor, så gik han sin vej.
Da jeg var yngre, var det angstprovokerende for mig at ringe og bestille pizza, for hvad hvis jeg sagde noget forkert? Noget, der er så pisseligegyldigt, blev pludseligt til et problem.
Joel Hoffmeier, opvokset hos sin far
– Jeg bryder mig ikke om min mor som sådan. Altså, hun er flink, men hun har ikke været en del af mit liv. Min mor har været en hyggetante, som jeg ikke skulle være sammen med i mere end et par timer.
Joel Hoffmeier oplevede en meget hjælpsom og engageret far, der kompenserede for den manglende moderrolle i Joel og lillesøsterens liv. Han gjorde alt for sine børn, stort og småt, men det resulterede i, at basale ting ofte var svært for Joel. For Joels far var det vigtigt, at hans børn ikke manglede noget. Han var kun halvdelen af forældreparret. Og Joel mener, at det var givende med en far, der hjalp en med alt. Men det var til tider også at gøre dem en bjørnetjeneste.
– Da jeg var yngre, var det angstprovokerende for mig at ringe og bestille pizza, for hvad hvis jeg sagde noget forkert? Noget, der er så pisseligegyldigt, blev pludselig til et problem, siger Joel Hoffmeier.
Faktaboks:
- Ifølge Kristeligt Dagblad er der siden 2000 sket en stigning på 50 procent i antallet af enlige fædre
- I 2009 blev der registreret 27.634 antal enlige mænd med børn
- Pr 1. januar i år er tallet oppe på 31.935
- Kilde: kristeligt-dagblad.dk og Danmarks Statistik
Fremgang
Rasmus Langhoff (S) glæder sig over fremgangen i de nye tal. For selvom det går langsomt, så går det fremad. Han mener, at det essentielle ligger i at anerkende faderen som ligeværdig forældre i forhold til moderen. Men det er ikke alle steder, det helt fungerer sådan endnu. Nogle steder er det i lovgivningen, der er mangler, og andre steder drejer det sig om arbejdsgangen hos de forskellige kommuner. Det handler om en gammel vane, at man kommunikativt kun henvender sig til moderen, i stedet for at henvende sig til begge forældre. Det er kulturelt betinget, at moderen er den primære forældre og faderen den sekundære.
– Og de synes jeg er vigtigt, vi får ryddet op i, siger Rasmus Langhoff.
Der sker altså en fremgang i antallet af enlige fædre, og Kenneth Reinicke mener, at kurven vil fortsætte opad. Han tror, det er gået op for flere mænd, hvad konsekvenserne er ved ikke at være aktivt deltagende forældre.
– Fædrene ser nu, at de kan komme til at snyde sig selv, ved prioritere karrieren frem for børnene. De kan arbejde resten af livet, men det er alligevel begrænset hvor mange unger de får.
Læs også: Færre teenagere bor med begge forældre
Fjerner fokus
I Foreningen FAR er man skeptisk overfor den måde tallene bliver behandlet på. Kristeligt Dagblad skriver, at der er sket en stigning på 50 procent af antallet af enlige fædre siden år 2000. Formand, Jesper Lohse, peger på, at der stadig er strukturelle mønstre, der gør, at fædrene stadig ikke fylder lige så meget som mødrene i familien. Han mener, at risikoen ved at omtale det som markant stigning fjerner fokus fra, at vi fortsat i samfundet skal kæmpe for ligestilling blandt skilsmisseforældre.
– Selvfølgelig er der kommet mere ligestilling i samfundet siden 2000, men der er stadig en masse børn, der ikke får bopæl hos deres far. Statistik er en taknemmelig størrelse, og det er som at glæde sig over en lille fremgang i en aktie midt under finanskrisen, udtaler Jesper Lohse.
Joel Hoffmeier mener selv, at hans hjem var hos sin far. Som voksen kan han godt se, at det har påvirket ham, at han ikke har haft en kvindefigur i sin opvækst. Det er blandt andet noget, han kan se i sine forhold. Han føler ikke, at han har den tålmodighed, det kræver at være i et forhold til en kvinde. Og familiebilledet har da også først ændret sig for nylig for Joel.
– Jeg har faktisk også altid forestillet mig selv alene med børn. I hvert fald indtil jeg mødte min sidste kæreste. Det er jo sådan, jeg har set min far gøre det.
Far på barsel
Rasmus Langhoff peger på flere ting, der kan gøres for at skabe mere ligestilling mellem forældrene. Og en af dem er stadig på barselsområdet, men også i lønnen, som ofte er årsag til at fædrene afholder sig fra at tage barsel, simpelthen fordi det ikke økonomisk kan svare sig.
Det er som at glæde sig over en lille fremgang i en aktie midt under finanskrisen
Jesper Lohse, formand for Foreningen FAR
Men Kenneth Reinicke undrer sig stadig over regeringens beslutning om at droppe lovforslaget om øremærket barsel til mænd.
– Hvorfor har de ikke ville øremærke bare en lille del af barslen?
Han mener dog at det er på rette vej. Blandt fordi man har fået skrevet faderens rettigheder mere ind i lovgivningen.