Epilepsi hos ældre opdages sent

Epilepsi hos ældre opdages sent, og mange bliver hjemme af frygt for anfald.
Foto: Borya, Flickr

Ældre over 65 år er den største epilepsigruppe, og ca. 1000 danskere over 60 år får konstateret epilepsi hvert år. Det viser tal fra Epilepsiforeningen.

Epilepsi er en neurologisk tilstand, som mange mennesker – især ældre – lever med. Derfor er flere danske foreninger i denne uge gået sammen om kampagnen ‘Hjernen i fokus’, som skal skabe opmærksomhed omkring den raske hjernes potentiale, men også den syge hjernes udfordringer.

Et af de store problemer for ældre med epilepsi er, at de ofte går med det længe, uden at det bliver opdaget. Udfordringen er, at de ældre primært får anfald i en begrænset del af hjernen. De kan gå forvirrede rundt eller opføre sig mærkeligt, men de får ikke nødvendigvis krampeanfald, som er det symptom, de fleste forbinder med epilepsi. Det siger Lotte Hildebrandt, som er faglig konsulent og sygeplejerske i Epilepsiforeningen.

– Man får ikke nødvendigvis krampeanfald, men man går mere rundt i en tågetilstand eller laver nogle mærkelige ting. Først dér, hvor anfaldsaktiviteten er så kraftig, at den breder sig i hele hjernen, får man krampeanfald, forklarer Lotte Hildebrandt.

Læs mere: Unge epileptikere bliver svigtet

Fordi de fleste udelukkende forbinder epilepsi med krampeanfald, så kan de ældre gå rundt med epilepsien meget længe, uden at nogen opdager det.

– Man blander det sammen med andre aldringssymptomer og tænker “Nåh, men hun har nok ikke fået nok at drikke” eller “Hun er nok ved at blive dement” eller sådan noget. Man tænker jo også generelt, at epilepsi er lig med krampeanfald, men det er det ofte ikke i forbindelse med ældre, siger Lotte Hildebrandt.

Information om, hvad man har med at gøre, dét er altså også vejen frem til at få levet et godt liv med epilepsi
Lotte Hildebrandt, faglig konsulent og sygeplejerske i Epilepsiforeningen

Ældre er bekymrede for anfald
Hvis man har levet et normalt og især aktivt liv, kan anfaldene være meget hæmmende, fordi man bliver bange for, at anfaldene rammer, når man er ude blandt andre mennesker. Ifølge Lotte Hildebrandt er det også det uforudsigelige kontroltab, som især skræmmer de ældre.

– Det er jo hæmmende i sig selv, fordi man er bange for, at man lige pludselig falder omkuld eller går rundt og gør noget mærkeligt, sådan så man kommer til skade eller blive mistænkt for at gøre noget skørt, siger Lotte Hildebrandt.

Læs mere: Nyt hæfte skal hjælpe børn med epilepsi

Jakob Christensen, som er overlæge og klinisk lektor ved Aarhus Universitetshospital, siger også, at kontroltabet bidrager til de ældres bekymring om epilepsien. Han mener derfor, at det vigtigste for epileptikerne er, at blive helt anfaldsfri.

– Vi kan se er, at personer med epilepsi har en markant dårligere livskvalitet end andre. Det vigtigste er derfor ikke, om de har mange eller få anfald – det vigtigste er, at de er slet ikke får anfald. Målet er, at folk bliver anfaldsfri, så man kan tage den bekymring væk fra deres liv, siger Jakob Christensen.

Epilepsi kan være til at leve med
Selvom epilepsien kan gøre det svært for de ældre at være sociale, så er det muligt at føre en næsten almindelig hverdag med epilepsi. Det vigtigste er, at patienterne får taget den rigtige medicin, og at personalet kan justere medicinen.

– Det kan faktisk være overraskende svært at få det kommunikeret ordentligt ud til patienterne med epilepsi – hvordan de skal tage medicinen, og at de skal henvende sig, hvis de ikke er anfaldsfri, siger Jakob Christensen.

Ældre skal især også være opmærksomme på, at én type medicin kan påvirke andre former for medicin. Jo ældre man bliver, jo flere typer medicin får man typisk, så man skal være klar over de risici, der kan være ved at tage flere medikamenter samtidig.

– Det behøver ikke være voldsomt vanskeligt at være epileptiker, når man er ældre. Man skal blot især være opmærksom på, at der kan være interaktioner, hvis man får andet medicin. Det gør man jo tit, når man er oppe i alderen, fordi man har forskellige skavanker, som skal behandles. Men med den rette viden kan man komme rigtig langt. Information om, hvad man har med at gøre, dét er altså også vejen frem til at få levet et godt liv med epilepsi, siger Lotte Hildebrandt.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.