Er du opmærksom på dit helbred, unge mand?

Unge mænd går ikke så ofte til læge. Foto: Flickr
Unge mænd går ikke så tit til læge.
Foto: Flickr

Har du også haft symptomer, som du ikke troede var alvorlige nok til at gå til lægen med? Så er du ikke alene.

Det seneste år har tre gange så mange mænd som kvinder i alderen 15-25 år ikke været en tur forbi lægen. Det viser en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov for Forum for Mænds Sundhed.

Undersøgelsen er gennemført i perioden fra d. 23/02-15 til d. 05/03-15 blandt 1003 adspurgte kvinder og mænd i aldersgruppen 15-25 årige. Derudover viser tal fra Dødsårsagsregisteret, at tre gange så mange unge mænd dør i forhold til kvinder.

Læs også: Patientforening: Tag båndoptager med til lægen

– Unge mænd lever kortere og har større dødelighed end kvinder. Det behøver de ikke at have. Der kan nemlig gøres noget ved det, og løsninger er at gå til læge, siger Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed, hvilket er et partnerskab, som ønsker at forbedre mænds sundhed.

Undersøgelsen er lavet med henblik på Men’s Health Week 2015, som foregår i uge 24, altså i denne uge. Men’s Health Week er en uge, hvor man sætter særlig fokus på mænds sundhed, og i år er teamet: Unge mænds trivsel og sundhed. Grunden til dette er på grund af den større dødelighed blandt unge mænd end kvinder.

Unge mænd lever kortere og har større dødelighed end kvinder.
Svend Aage Madsen chefpsykolog på Rishospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed

Svend Aage Madsen, der er medarrangør af Men’s Health Week, mener, at problemet er, at sundhedsvæsnet og mændene ikke fungerer så godt sammen.

– Målet med denne uge er at se på, hvordan man kan tilpasse sundhedsvæsnet, så det passer bedre til mændene. Det er nemlig nemmere at ændre sundhedsvæsnet end at ændre vanerne hos mændene selv, siger han.

Læs også: Danskerne er blevet deres egne sundhedseksperter

Men’s Health Week afholder arrangementer landet rundt for at tilbyde de unge mænd et lægetjek.

– Min fornemmelse er, at hvis bare giver mændene et tilbud om et sundhedstjek, så er de klar til at tage imod det, siger Svend Aage Madsen.

Mændene vil ikke vise svaghed

For at komme dødeligheden til livs har Mænds Forum for Sundhed i samarbejde med Netdoktor lanceret et nyt site, som hedder tjekdigselvmand.dk. Her kan man klikke på den kropsdel, hvor man oplever symptomer, og dernæst få svar på om man skal opsøge læge.

Mændene vil helst ikke vise svaghed eller være en pivskid. 
Leif Skive speciallæge i almen medicin

Leif Skive speciallæge i almen medicin, der har været med til at udarbejde tjekdigselvmand.dk, mener, at det er mandens stolthed som bliver ramt, når han er syg, og det er en af grundene til, hvorfor mændene ikke opsøger lægen.

– Mændene vil helst ikke vise svaghed eller være en pivskid, og samtidig går de og gemmer på symptomerne i stedet for at opsøge læge, siger han.

Flere mænd dør af kræft end kvinder

Mændene dør af de samme sygdomme som kvinder, men cirka 50 % flere mænd dør af kræft end kvinder, og det samme er gældende i forhold til hjertekarsygdomme.

Læs også: Mænds fertilitet styrtdykker også med alderen

– En af de sygdomme mænd blandt andet dør af er modemærkekræft, dog får langt flere kvinder modermærkekræft end mænd, men mange flere mænd dør af det, forklarer Leif Skive.

På den interaktive krop herunder kan du klikke på de sorte prikker og se, hvilke sygdomme du som mand skal være særlig opmærksom på. Samtidig kan du se resultatet fra undersøgelsen om unge mænds sundhed.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse, Sundhed.dk & Dødsårsagsregisteret

Kilde: Analyseinstituttet YouGov undersøgelse for Forum for Mænds Sundhed