Facebook-debat uden grænsekontrol

Bølgerne kan ofte gå højt, når der debatteres på mediernes Facebook-sider.
Bølgerne kan ofte gå højt, når der debatteres på mediernes Facebook-sider.

»Utaknemmelige perkere som får i hoved og røv«. »Usle stikkersvin, jeg håber du får en smertefuld død«. Eksemplerne er fra Go’morgen og Go’aften Danmarks Facebook-side, hvor der bliver luget ud i de negative kommentarer med hård hånd.

Kommentarerne er dog langt fra enkeltstående tilfælde, men snarere hverdag på mediernes Facebook-sider. Nedladende sprogbrug og racistiske kommentarer florerer på de danske mediers Facebook-sider. En ny undersøgelse viser, at 21 % af kommentarerne på de syv største danske dagblades Facebook-sider er af nedladende karakter. Det skyldes blandt andet, at normerne for, hvordan vi taler til hinanden på nettet stadig er undervikling, påpeger en ekspert.

Læs også: Facebook er et lukket land for pressen

Karantæneordning og Charlie Hebdo
På Go’morgen og Go’aften Danmarks Facebook-side opererer man med en karantæneordning, hvor brugere, der benytter sig af grimt, nedladende eller direkte racistisk sprog, kan udelukkes fra debatten. Racisme betyder eksempelvis udelukkelse, fortæller Anders Schäffner, der til daglig er ansvarlig for strategien for, hvordan den gode interaktion og brugerinddragelse på Go’morgen og Go’aften Danmarks Facebookside skabes.

– Vi modererer ret hårdt forstået på den måde, at der er mange ting, vi ikke accepterer, forklarer han.

Også hos Jyllands-Posten har man oplevet eksempler på, at bølgerne kan gå højt.

– Det er noget, vi har lagt mærke til. Især efter angrebet i Paris på Charlie Hebdo, siger Karina Oddershede Dahlgaard, der er redaktør for sociale medier hos Jyllands-Posten.

Hun fortæller, at det er på Jyllands-Postens blogs, at den hårdeste debattone en gang imellem kan opleves, men at det er noget, man holder øje med.

– Vi moderer debatten på bloggen ved at fjerne indlæg, der overskrider vores debatregler, ligesom vi jævnligt minder folk om at holde en god debattone, forklarer hun og understreger, at den hårde debattone, der kom i kølvandet på terrorangrebet i Paris, efterhånden er stilnet af igen.

»Som man spørger, får man svar«
Hvordan det står til med debatkulturen på mediernes Facebook-sider er for nylig blevet undersøgt af studielektor Mads Kæmsgaard Eberholst og adjunkt Jannie Møller Hartley fra Center for Magt, Medier og Kommunikation på Roskilde Universitet. Resultatet af undersøgelsen viser, at ud af 4000 kommentarer og 149 statusopdateringer fra de syv største danske netavisers Facebook-sider, er 21 % af nedladende karakter. Størstedelen af kommentarerne er neutrale.

Mads Kæmsgaard Eberholst mener ikke, at der er rygdækning for at sige, at debatkulturen på mediernes Facebook-sider er et stort problem. Samtidig pointerer han, at medierne selv kan gøre noget for at fremme den gode debatkultur.

– Medierne har en tendens til at mene, at folk skal være forargede, når de har gravet et eller andet frem. “Det kan da ikke være rimeligt”, spørges der i opslagene på mediernes Facebook-sider. Og så får du præcis det, som du efterspørger i teksten, nede i debatterne, siger han og supplerer:

– Det modsatte gør sig også gældende. Når man beder folk om at forholde sig positivt til noget, så glædes folk over det. Et eller andet sted er det, at som du spørger, får du svar.

Kulturen og udviklingen er en direkte trussel mod demokratiet i snæver repræsentativ forstand. Det underminerer muligheden for at rekruttere kvalificerede mennesker til politik på både kommunalt og landsniveau, men det er også en trussel mod den bredere demokratiske dialog og samtale
Thomas Ploug, forsker i IT-etik ved Aalborg Universitet

Sådan står det til med debattonen på Facebook
Studielektor Mads Kæmsgaard Eberholst og adjunkt Jannie Møller Hartley – begge Roskilde Universitet – har for nylig udgivet en undersøgelse, der viser, hvordan det står til med debattonen på de syv største danske netavisers Facebooksider. I undersøgelsen er i alt 4000 kommentarer og 149 Facebook-opslag blevet analyseret. Undersøgelsen fastslår, at:

  • – 68 % af kommentarerne indeholder meninger
  • – 21 % af kommentarerne er af nedladende karakter
  • – 17 % af kommentarerne handler ikke om det emne, som opslaget indikerer

Kilde: Center for Magt, Medier og Kommunikation på Roskilde Universitet. Se hele undersøgelsen ved at klikke her.

Mangel på digital dannelse
Den hårde tone på mediernes Facebook-sider skyldes ifølge Jacob Brøndum, kommunikationskonsulent hos Center for Digital Dannelse, at der ikke er skabt en tradition for, hvordan vi taler sammen på internettet.

– Vi har først startet vores dannelsesrejse på det felt inden for de sidste 10 år, forklarer han.

Anders Schäffner, ansvarlig for debatten på Go’morgen og Go’aften Danmarks Facebookside, mener ikke, at den dårlige debatkultur på mediernes Facebook-sider er en opgave, som medierne kan løfte alene.

– Jeg tror ikke, at vi som medie, uanset om vi ansatte 50 mand til at skabe god debat, kan ændre måden folk taler på nettet. Der skal også være en ændring i måden, folk i forvejen bruger nettet på.

Hos Center for Digital Dannelse afholder man bl.a. undervisningsforløb om adfærd på sociale medier, og Jacob Brøndum fra Center for Digital Dannelse mener, at den hårde tone i debatten skyldes manglende kultur for, hvordan vi taler til hinanden på nettet.

– Det er normerne for, hvordan vi skal agere over hinanden på nettet, der skal bygges op, uddyber han.

Læs også: Racisme stortrives på Facebook

Trussel for demokratiet
»De får gyldne håndtryk, og fede pensioner, i stedet for det nakkeskud i fortjener,« skriver en bruger, som for længst er udelukket fra debatten, om regeringen på Go’morgen og Go’aften Damarks Facebook-side. Brugeren optræder i excel-arket over udelukkede brugere fra programmernes Facebook-sider, som debatansvarlig, Anders Schäffner, kan fremvise.

Den negative debattone kan have betydning i en demokratisk henseende. Både for hvem der ønsker at stille op i politik, men også for den menige mand. Det mener forsker i IT-etik ved Aalborg Universitet, Thomas Ploug.

– Kulturen og udviklingen er en direkte trussel mod demokratiet i snæver repræsentativ forstand. Det underminerer muligheden for at rekruttere kvalificerede mennesker til politik på både kommunalt og landsniveau, men det er også en trussel mod den bredere demokratiske dialog og samtale, forklarer han.