Facebook-opdateringer kan afsløre depression: Disse ord skal du kigge efter

Ny undersøgelse viser, at ordvalget i dine statusopdateringer kan afsløre, om du er deprimeret.
Foto: Tobias Bonde Simonsen

Ordene i din statusopdatering på Facebook er ikke helt uden betydning. Faktisk kan dit valg af ord afsløre, om du er i fare for at blive ramt af en depression.

Det viser en ny undersøgelse fra National Academy of Sciences, der har undersøgt sammenhængen mellem 684 brugeres ordvalg og deres mentale sundhed. Det skriver det amerikanske magasin Wired.

For at undersøge, om der er en sammenhæng mellem ordvalget og ens mentale tilstand, skulle forskerne bag undersøgelsen bruge en række personer, som var villige til at dele deres Facebook-opdateringer og sundhedsjournaler.

Her fandt de frem til 684 personer, og på baggrund af personernes statusopdateringer identificerede forskerne de ord og vendinger, som blev brugt oftest af depressive personer. Derefter udviklede de et algoritmeværktøj, som skulle spore ordene, forskerne havde udpeget.

Disse ord skal du kigge efter

Forskerne fandt frem til, at personer, der lider af en depression, er mere tilbøjelige til at bruge 1. persons pronominer i deres statusopdateringer. Her er der tale om ord som ’mig’, ’mig selv’ og ’jeg’. Undersøgelsen viste derfor, at depressive personer havde en tendens til at skrive om sig selv.

Derudover fandt forskerne frem til fem sproglige kategorier, som er stærkt relateret til en potentiel depression. De er opdelt i kategorierne; et depressivt humør og følelsesliv, ensomhed, fjendtlighed, fysiske lidelser og medicinske referencer. Du kan se kategorierne ved at trykke på statusopdateringen herunder.

Blandet modtagelse

Med algoritmeværktøjet var forskerne i stand til at spotte en mulig depression tre måneder før, at en patient blev erklæret depressiv. Men værktøjet er langtfra perfekt, understreger Johannes C. Eichstaedt. Han er en af forskerne bag undersøgelsen, og han mener, det ville være uansvarligt at stille en diagnose på baggrund af en række Facebook-opdateringer.

– Det ville være uansvarligt at bruge det her værktøj til at vurdere, at nogle er deprimeret, mens andre ikke er det. Værktøjet kan dog være effektivt i forhold til at udpege brugere, som bør følge op med andre former for behandling, siger Johannes C. Eichstaedt ifølge Wired.

Anders Colding-Sørensen er digital adfærdspsykolog, og han har også nogle forbehold over for algoritmeværktøjet. Han ser både fordele og ulemper ved det.

– Jeg er lidt splittet omkring det. For på den ene side bliver vores evner til at italesætte vores følelser brugt i mindre grad. På den anden side koster depression og stress samfundet mange penge. Derfor synes jeg, det kunne være praktisk med en lille hjælper, der måler på, hvordan man har det, siger Anders Colding-Sørensen.

Sådan gjorde vi: Journalisten læste om undersøgelsen på mediet Wired, hvorefter journalisten fandt ud af, hvilket ordvalg der er karakteristisk for en depressiv person. Derefter kontaktede journalisten Anders Colding-Sørensen for at høre om hans syn på værktøjet.

Leave a Reply

Your email address will not be published.