– Der er jo nok ikke nogen revolution på vej.
Sådan konstaterer børne-og familieforsker Lisbeth Palmhøj fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd på statistikken om mænds barselsorlovsdage. Udmeldingen kommer på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, der viser, at danske mænd øgede deres antal barselsorlovsdage fra 37 i 2011 til 39 i 2012.
Lisbeth Palmhøj mener ikke, at de nye tal er et udtryk for en generel holdningsændring til mænds barsel. Tværtimod er stigningen så lille, at der kan være tale om statistisk usikkerhed.
Hvis man virkelig skal få det her til at rykke i Danmark, og hvis man skal nærme sig de nordiske tal, så skal man lave øremærket barsel.
Kenneth Reinicke, mandeforsker på Roskilde Universitet.
Læs også: Iværksætter: Ja tak til ny barselsordning
- 2011: 37
- 2012: 39
Det siger loven
- Indenfor de første 14 dage efter fødslen har manden ret til to ugers barsel.
- Tre måneder efter fødslen får forældrene otte måneders barsel, som de frit kan fordele mellem sig.
Lisbeth Palmhøj pointerer, at man skal være opmærksom på, at mænd stadig kun tager 12 procent af barslen.
– Der er stadig langt fra, at mænd og kvinder tager lige meget barsel, siger hun.
Øremærket barsel nødvendig
På Institut for Samfund og Globalisering på RUC deler mandeforsker Kenneth Reinicke holdningen om, at det er svært at få øje på det store gennembrud.
– Det er jo en meget, meget lille forandring. Lidt provokerende sagt er der ikke sket noget som helst, siger han.
Kenneth Reinicke holder fast i, at rigtig mange mænd tager meget få barselsorlovsdage.
– Undersøgelsen viser jo, at en tredjedel af mændene kun tager 14 dage, siger han.
Læs også: Øremærket barsel kan blive dyrt for private arbejdsgivere
Hvis Danmark skal kunne måle sig med de andre skandinaviske lande, skal der en større politisk indsats til, slår Kenneth Reinicke fast.
– Hvis man virkelig skal få det her til at rykke i Danmark, og hvis man skal nærme sig de nordiske tal, så skal man lave øremærket barsel, siger han.
Netop øremærket barsel var en af regeringens mærkesager, som man gik til valg på. I oktober sidste år valgte den socialdemokratiske top at springe fra lovforslaget, til fortrydelse for SF og Enhedslisten, som holdt fast i, at barslen er for skævt fordelt.