»Fællesskabet gør vores kirke stærk«

Foto: Anne-Marie Dynes Møller
Hillsong Curch samler hver uge op til 800 personer til gudstjeneste.
Foto: Anne-Marie Dynes Møller

Skrevet af Thea Deleuran Müller og Anne-Marie Dynes Møller

Ordene “Welcome Home” lyser op på kirkens brune murstensvæg. De store kobberlysekroner i kirkens hvælving er slukkede, men lyses op af et kraftigt, lilla neonlys. Orglet bagerst i kirken står uberørt, og har i stedet overladt rampelyset til en stemt guitar, et trommesæt og en ung, blond pige med en mikrofon.

Det høje popmusik brager ud af de store højttalere fra scenen, der er oplyst af pink scenelys. Budskabet på kirkens endevæg udgøres nu af en sangtekst, der ændrer sig i takt med, at musikken strømmer ud i det fyldte kirkerum.

– You are more than enough. Jesus forever.

Mest af alt ligner det en koncert, men denne onsdag aften danner Kristuskirken på Nørrebro rammerne for et særarrangement for pinsekirken Hillsong Church. Hillsong Church startede sit fremtog i Australien i 1983, og har siden oprettet afdelinger i 13 forskellige storbyer rundt om i verden.

I 2013 var det Danmarks tur, og Hillsong Church startede først i Jazzhouse Copenhagen, men grundet pladsmangel rykkede de hurtigt til Bremen Teater. Her har de tre gudstjenester hver søndag, der hver især kan samle op mod 800 mennesker. Siden kirken kom til København er tilslutningen eskaleret, og ifølge kirken selv, har de nu 1100 menige.

Vi er jo bare en flok skøre mennesker, der elsker Jesus. Vi skal være en kirke, man ikke kan forlade uden et smil på læben
Thomas Hansen, præst

Kristus og de unge

På forreste række står en flok unge mænd med bagvendte kasketter og store t-shirts. De rækker febrilsk hænderne frem mod det gyldne kors på kirkens væg, og synger højlydt med på sangen. Andre står med lukkede øjne og hænderne foldede, mens de rykker frem og tilbage i takt med musikken.

Flokken udgøres primært af unge mennesker, der med et smil på læben, står skulder mod skulder, mens de synger med på sangen “I will pursue your presence”.

Efter 15 minutters intensiv musikindlevelse, sænker de fremmødte deres arme og retter blikket mod ceremoniens rockstjerne, præsten Thomas Hansen. Han sidder afslappet på scenekanten i en mørkeblå cowboyjakke og en navygrøn t-shirt. I sin ene hånd holder han en iPhone, mens den anden afslappet fører mikrofonen op til hans mund.

– Jesus er her blandt os i aften. Han er i vores hjerter. I vores sjæl.

Hans intense blik indrammes af et sort brillestel. De menige rækker højre hånd op i luften, og vipper håndleddet frem og tilbage i et fælles tegn mod præsten. De fremmødte udbryder efter præstens ord “Amen!” og “yeah!” efterfulgt af en højlydt hujen. De er med Thomas Hansen. De føler hans nærvær og hans ord.

Prædiken erstattes af refleksioner om hverdagens små historier, der med små humoristiske indslag får de fremmødte til at udbryde i højlydte grin.

– Vi er jo bare en flok skøre mennesker, der elsker Jesus. Vi skal være en kirke, man ikke kan forlade uden et smil på læben, slutter Thomas Hansen af til alles store bifald.

Læs mere: Københavnske unge vender ryggen til Gud

Jesus’ nærvær skaber et fællesskab

Blandt de omtrent 150 personer, der er mødt op denne aften, står David Krogstrup. Han er iklædt cowboybukser og en løs, rød t-shirt. Han har lagt frikirken bag sig, som ellers altid har været en stor del af hans liv. I stedet har David tilsluttet sig den syngende menighed i Hillsong Church. Dette valg har han ikke kun truffet for sin egen skyld, men lige såvel for hans to børn, som var ved at miste interessen for kirken og kontakten til Jesus.

Det er netop kontakten til Jesus, som er omdrejningspunktet for dagens gudstjeneste.

– Kirken bygger op om åbenhed. Det Hillsong grundlæggende bygger på er, at dem, der ikke kender Jesus, lærer ham at kende. Gudstjenesterne er opbygget, så man kan invitere venner med, der ikke er kirkevante, fortæller familiefaren fra Roskilde.

Det er med håbet om, at man kan møde Jesus til gudstjenesten, og derigennem tage imod hans nærvær.

Vi er ikke skabt til at leve alene

Før den musikalske gudstjeneste skydes i gang, byder menigheden til snacks i kirkens våbenhus. Receptionen foregår i et dunkelt rum, der ligesom kirken, oplyses af stærke neonfarver. Elektroniske toner pumpes ud af højtalerne på et gammel Marschall-anlæg, der i takt med de fremmødtes stemmer skruer op for tempoet og forventningerne til den kommende gudstjeneste.

Lampernes dæmpede lys reflekteres af farverige papir-papegøjer, der svajer fra side til side i takt med at rummet fyldes op af feststemte mennesker.

– Åben jeres hjerter, og nyd det, lyder det fra en pige til to nytilkomne, som ikke har oplevet en Hillsong gudstjeneste før.

Kærlige kram og håndtryk deles ud i flæng blandt de fremmødte. Samtaler og grin fylder hurtigt rummet.

– Vi er ikke skabt til at leve alene, men i et fællesskab, lyder det fra kirkens faste medlem Alfonso Hernandez.

For nyligt havde kirken to-års jubilæum, der blev fejret på en søndag i Bremen Teater. Her havde David taget sin familie med for at fejre sin kirke.

– Jeg ved, at der er vækst i medlemstallet hele tiden. Til jubilæet kom der 1900 mennesker fordelt på tre gudstjenester.