I Danmark er det omkring 35 procent af befolkningen, der er engageret i frivilligt arbejde, mens hveranden nordmand og svensker arbejder frivilligt, fortæller professor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, Thomas P. Boje.
At antallet af frivillige er lavere i Danmark skyldes hverken dovenskab, eller at danskerne ikke er interesserede i frivilligt arbejde, siger professor og centerleder ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund fra Syddansk Universitet, Bjarne Ibsen.
– Jeg mener ikke, at de er bedre mennesker i Norge og Sverige. Tallene skyldes snarere, at der er en større tradition for frivilligt arbejde i Norge og Sverige. Der er skabt et grundlag for frivilligt arbejde, hvor det har udviklet sig, og hvor der er skabt en stærk tradition for det, vurderer han.
Denne forklaring støtter både Thomas P. Boje og formanden for Frivilligt Forum, Johannes Bertelsen op om.
Tradition for frivillighed
Ifølge Thomas P. Boje har svenskerne stærke traditioner for frivilligt arbejde. Noget, som vi ikke har haft i samme grad i Danmark, siger han.
– De frivillige bevægelser har været meget stærke i Sverige. Noget af det har vi også haft i Danmark, men ikke i samme omfang. Jeg tror ikke, det er et udtryk for, at den danske befolkning er mindre interesserede i frivilligt arbejde eller mindre engagerede. Det skyldes nogle strukturelle forhold som forskelle i traditioner, vurderer han.
Små lokalsamfund øger frivilligheden
Udover stærkere traditioner i vores to nordiske nabolande, så kan forskellen også skyldes en helt konkret ting som landenes størrelse, forklarer Bjarne Ibsen.
– En af årsagerne kan være geografi. Der er større afstande i Norge og Sverige. Frivillighed fungerer stærkt i mindre samfund, hvor der ikke er andre alternativer. I mindre samfund må man selv finde ud af at organisere sig, siger han.
Læs også: Miljøfolk: Vi mister frivillige pga. regeringens slappe miljøkrav
Bjarne Ibsen fortæller, at de ligefrem har et ord og et begreb i Norge, der beskriver traditionen for at hjælpe til i lokalsamfundet. Ordet ’dugnad’.
– Hver nordmand snakker om, at ’nu skal vi lave ’dugnad’, nu skal vi lave dugnad-arbejde’. Det er en lang tradition, der kan føres helt tilbage til 1200-tallet, som gik ud på, at man i lokalsamfund måtte hjælpe hinanden, når der var behov for det. Den her måde at tænke på, den præger i høj grad det norske samfund, forklarer han.
Større regeringsfokus
I Frivilligt Forum mener man, at et større fokus fra den danske regering kan hjælpe med at fremme det frivillige arbejde i Danmark, siger formand Johannes Bertelsen. Det kan også være en af årsagerne til, at der er forskelle mellem de nordiske landes frivillige indsats.
– Det frivillige arbejde har haft større regeringsmæssig bevågenhed i Norge og Sverige end i Danmark. I Danmark hylder folk det frivillige arbejde, men fra regeringens side, så bliver der stadig ikke gjort nok for at styrke konceptet med blandt andet en bedre infrastruktur og bedre finansiering. Der halter vi lidt bagefter i Danmark, siger Johannes Bertelsen.
Danskerne vil gerne
Thomas P. Boje fortæller, at de danskere, der ikke er engageret i frivilligt arbejde, egentlig gerne vil deltage.
– Når man spørger folk, der ikke er frivillige, så siger de, at de gerne vil være frivillige. De siger, at de bare ikke er blevet spurgt. Det er vigtigt for folk at føle, at det er et vigtigt stykke arbejde, og at de gør en forskel, og at det ikke bare er en erstatning for et stykke lønnet arbejde, siger han.