Foto: Pixabay.com
Flere danskere vælger at holde salmer og Fadervor ude af begravelsesritualet. På 10 år er antallet af såkaldte borgerlige begravelser steget med hele 54 procent, mens antallet af kirkelige begravelser er faldet med 10 procent. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Præcis som det er muligt at blive borgerligt viet, kan man vælge at tage afsked med sine kære helt uden kirke og præst. Og den mulighed vælger flere nu at benytte sig af.
Sune Lægaard er Ph.d. og lektor i praktisk filosofi på Institut for Kommunikation og Humanistisk videnskab på Roskilde Universitet. Ifølge ham er tallene udtryk for en udvikling, der har været i gang i længere tid.
– Dem der er gamle og dør nu, tilhører en generation, der måske ikke har været religiøse i mange år. Det kommer så til udtryk nu, når de skal til at begraves. Indvandring har selvfølgelig også noget sige, men det alene kan slet ikke gøre det. Langt det meste er etniske danskere der har meldt sig ud, siger han.
Regler om borgerlige begravelser:
- Hvis den afdøde ikke var medlem af Folkekirken, kan begravelsen ikke foregå i kirken. Der skal derfor foretages en borgerlig begravelse.
- Der er ingen krav til, hvad en borgerlig begravelsesceremoni skal indeholde. De pårørende vælger selv om der skal synges, hvem der skal tale og hvor det skal afholdes.
- Ceremonien kan afholdes overalt, så længe man ikke forstyrrer den offentlige orden. Mange vælger at gøre det enten i kapeller i tilknytning til et krematorium, på plejehjem, på hospitaler eller i afdødes eget hjem.
- Den afdøde kan stadig blive begravet på kirkegården. Har man en skriftlig tilladelse kan man sprede asken over havet. Derudover er urnenedsættelse på privat grund tilladt, hvis grunden er mindst 5.000 kvadratmeter.
Kilde: begravelser.dk
Foreningen Humanistisk Samfund tilbyder ikke-religiøse udgaver af de vielser, barnedåb, konfirmationer og begravelser, de fleste kender fra Folkekirken. Foreningen er baseret på humanistiske værdier, og arbejder for adskillelse af kirke og stat.
Den oplever også, at interessen for foreningens udgave af en borgerlig begravelse, den humanistiske begravelse, er stigende. Allerede inden dette års udgang har Humanistisk Samfund fordoblet antallet af humanistiske begravelser i forhold til sidste år.
En begravelse med fokus på livet
For 4.375 kroner tilbyder Humanistisk Samfund hjælp med at planlægge en begravelse uden folkekirken. Her får de pårørende mulighed for selv at vælge, hvad begravelsen skal indeholde. Selve ceremonien udføres af en ceremonileder fra Humanistisk Samfund.
En af disse ceremoniledere er Ole Morten Nygård. Han forklarer, at den humanistiske begravelse har et grundlæggende anderledes fokus end den begravelse, man oplever i Folkekirken.
– Vores begravelser handler om det levede liv frem for at fokusere på efterlivet. Det er en slags hyldest til det liv, den afdøde levede, siger han
Ole Morten Nygård mener, at flere vælger at holde begravelser igennem Humanistisk Samfund, fordi det afspejler den afdødes livssyn bedre end det, man tilbyder i Folkekirken.
Religion er blevet en politisk slagmark
I dag er 75,9 procent af danskerne medlem af Folkekirken. Ifølge tal fra Kirkeministeriet lå det tal på 82,1 procent for ti år siden. Sune Lægaard mener, at en del af forklaringen ligger i, at de seneste års indvandredebat har smittet negativt af på danskernes holdning til kirken.
– Der er nogen, der vil holde fast i kristendommen og Folkekirken fordi de forbinder det med danskhed. Omvendt er der rigtig mange, der er begyndt at se religion som en politisk slagmark. De er simpelthen trætte af at kristendommen bliver brugt som et symbol på danskhed af nogen, som de er politisk uenige med. Så politiske dynamikker, der i virkeligheden ikke har noget med religion at gøre, kan påvirke hvordan folk forholder sig til religion.
Hos Humanistisk Samfund regner man med, at interessen for de borgerlige begravelser vil fortsætte med at stige i fremtiden.
– Lige siden vi startede vores forening, er medlemstallet bare steget, og det samme er antallet af ceremonier, vi udfører. Det forventer vi bliver ved de næste år, siger Ole Morten Nygård.