Folkekirken bløder: Københavnsk frikirke oplever fremgang

Mens folkekirken bløder og lukker kirker på stribe, er der anderledes aktivt i frikirken Københavnerkirken
Foto: Sille Sørensen

I de senere år er københavnske kirker tættere forbundet med ordet ‘medlemsfald’ end ‘medlemsstigning’, og når debatten er gået højt, har snakken handlet om hvornår, og ikke mindst, hvilke kirker, der skal lukkes.

Den gamle Absalon Kirke på Vesterbro, er blevet til et forsamlingshus, mens Blågårdskirke på Nørrebro nu går under navnet Koncertkirken. Snakken om lukning, er dog ikke noget der beskæftiger ledende præst i frikirken Københavnerkirken, Claus Grønbæk, som på 15 år, er gået fra 30 til 250 kirkegængere. Nøgleord for den succes, er ifølge frikirken hjemmeside, troen på evangeliet, fællesskabet og det missionære arbejde.

Og netop troen, mener Claus Grønbæk, kan være en primær forskel på frikirken og dele af folkekirken.

– Troen skal være en kerne og den gennemgående nerve i en kirke. En tro som folk skal kunne tage alvorligt. Det er der, jeg tror, at dele af folkekirken har det største problem.

– De har mistet nerven og det helt grundlæggende, troen.

Når en biskop går ud og siger, at “vi har som kristne ikke patent på vejen til Gud” og insinuerer at Allah og Islam lige så vel kan være en vej til frelse, modsiger han direkte Jesus ord, når han siger ‘Jeg er vejen, sandheden og livet
Anders Solgaard, kirkegænger

‘Vejen, sandheden og livet’ 
At dele af folkekirken ikke tager sig selv seriøst, er noget som kirkegænger i Københavnerkirken, Anders Solgaard, kan nikke genkendende til. Han overvejer, at melde sig ud af folkekirken, fordi han ser fløje af folkekirken, som famler og flagrer i deres forhold til gud.

Læs også: Folkekirken bløder: Skal fremtidens præster uddannes på universiteterne?

– Jeg oplever, at der er flere af folkekirkens præster, der bare tror, at biblen er kloge ord og tanker om kærlighed. Det dræber troen på en levende og sand Gud.

Anders Solgaard, som igennem det meste af sit liv, har tilhørt en folkekirke i sin hjemstavnsby, Løsning, ser folkekirkens store problem, i at kirken har mistet sit bibelske grundlag. Grundlaget, er ifølge Anders Solgaard, mistet  ved, at kirkens biskopper modsiger deres kristne tro og biblens ord.

–  Når en biskop går ud og siger, at “vi har som kristne ikke patent på vejen til Gud” og insinuerer at Allah og Islam lige så vel kan være en vej til frelse, modsiger han direkte Jesus ord, når han siger ‘ Jeg er vejen, sandheden og livet’ 

Hver gang der er politiske røre i folkekirken, så stiger udmeldingerne.
Jes Heise Rasmussen, ph.d studerende

Hvem kan tage folkekirken seriøst?
Sådan en sag, er for Claus Grønbæk et eksempel på, at dele af folkekirken har mistet den kristne nerve i deres tro. Han nævner derudover alle de sager, hvor folkekirkepræster ikke tror på gud, som et tegn på useriøsitet.

– Hvem kan tage kirken alvorligt, hvis ikke kirken tager sig selv alvorligt.

Læs også: Ungdomskirker oplever stigende interesse

Netop politiske emner, som f.eks spørgsmålet om homovielser, får ifølge ph.d studerende i Tværkulturelle – og Regionale Studier Jes Heise Rasmussen, folk til at tage stilling til medlemskabet i folkekirken.

– Hver gang der er politiske røre i folkekirken, så stiger udmeldingerne.

Ifølge den ph.d studerende, er folk, som går i frikirke ofte utilfredse med, hvordan folkekirken agerer politisk, og hvordan prædikener foregår.

Om det kan være svaret på, hvorfor frikirken i København oplever medlemsstigning, mens nærliggende folkekirker udliciteres til ikke-kirkelige formål, må stå i det uvisse. Ikke desto mindre ønsker Claus Grønbæk, at kristne i både folkekirken og frikirker tager et valg om deres kirke.

– Jeg ønsker, at folk tager stilling til deres tro og bevidst undersøger, hvor sandheden om virkeligheden og Gud er.