For en ud af seks EU-borgere slår pengene aldrig til

For en ud af seks EU-borgere er synet af en tom pung eller konto hverdagskost.
Foto: Flickr

Mere end en ud af seks EU-borgere lever et liv, hvor de dagligt er mærket af alvorlige økonomiske udfordringer. Problemet er en realitet for 86 millioner mennesker, svarende til hele Tysklands befolkning. Det viser ny europæisk undersøgelse fra Eurostat.

Det kan for eksempel dreje sig om, at man ikke har råd til at invitere vennerne hjem til middag eller give gaver til fødselsdage. Der sker en stigmatisering af de her individer, som ofte fører til social eksklusion
Mohammad Azhar Hussain, lektor og forsker på Roskilde Universitet

Statistikken viser en udvidet måde at beregne fattigdom, kaldet materielt afsavn, og dækker alle 28 EU-lande. Materielt afsavn er et udtryk for fattigdom, som den opleves i menneskets hverdagsliv. Det er nemlig ikke kun indkomst og formue, der afgør, om man føler sig fattig eller ej.

Undersøgelsen kort

  • 17 % af alle EU-borgere lider af materielt afsavn, som måler fattigdom i hverdagen
  • I Bulgarien, Grækenland, Rumænien og Ungarn er tallet over 35 %
  • Sverige ligger lavest på listen, med kun 3 % der lider materielt afsavn
  • Danmark har den 4. laveste placering med 8 % der lider materielt afsavn

-Det er jo ikke udelukkende et spørgsmål om, hvor mange penge man tjener, men også om pengene slår til i ens hverdagsliv. Derfor er det vigtigt at undersøge økonomisk fattigdom og afsavn samlet, fortæller Jesper Birkelund, der er analytiker i socialpolitik og velfærd ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.

Hvis man for eksempel ikke har råd til at tage en uge om året på ferie væk fra hjemmet, eller at man ikke har råd til at varme sin lejlighed året rundt, lider man ifølge undersøgelsen af materielt afsavn.

Danmark ligger lavt på listen
Ifølge undersøgelsen er Danmark et af de lande, hvor færrest mennesker lider materielt afsavn, kun overgået af Finland, Luxembourg og Sverige. Det anslås, at otte procent af den danske befolkning oplever såkaldt materielt afsavn i større eller mindre grad.

Hos Kirkens Korshær oplever man dog, at materielt afsavn er et reelt problem for mange danskere.

-Vi er dagligt i kontakt med mange mennesker med meget svære problemstillinger. En af de mest alvorlige er materielt afsavn, men det står jo sjældent alene. Det handlingslammer mennesker og gør for mange, at de ikke kan se sig ud af den situation, de står i, fortæller Helle Christiansen, der er chef for Kirkens Korshær.

Størst er problematikken dog i Bulgarien, Grækenland, Rumænien og Ungarn. I Bulgarien lever næsten halvdelen af befolkningen ifølge undersøgelsen med materielt afsavn.

Fører til social eksklusion
Når man bliver nødt til at gøre en stor indsats for at få pengene til at holde hele måneden, er der nogle ting, som man kan blive nødt til at fravælge. I mange tilfælde går det udover sociale aktiviteter, hvilket ifølge eksperter kan føre til ensomhed.

-Det største problem i rige samfund, som de europæiske, er, at man bliver socialt ekskluderet. De fleste har tøj på kroppen og råd til nogenlunde mad, men kan måske ikke deltage i sociale arrangementer, fortæller Mohammad Azhar Hussain, der er lektor på Roskilde Universitet og har forsket i statistik analyse af afsavn og fattigdom.

-Det kan for eksempel dreje sig om, at man ikke har råd til at invitere vennerne hjem til middag eller give gaver til fødselsdage. Der sker en stigmatisering af de her individer, som ofte fører til social eksklusion, uddyber han.

Læs også: Ensomhed er den danske lykkes værste fjende

Jesper Birkelund påpeger dog, at man skal huske, at andre ting også kan spille ind på, om man oplever, at pengene ikke rækker i hverdagen. Der kan for eksempel være tale om stof- og alkoholmisbrug eller ludomani, hvor den økonomiske situation bliver forværret.

Skamfuldt at bede om hjælp
Ofte er det de mindre ting i hverdagen, som mange andre kan tage for givet, der gør den store forskel for mennesker, der lider materielt afsavn.

-Det kan være, at man ikke kan deltage i fødselsdage og andre familiebegivenheder, og ens børn ikke kan være med til de sociale arrangementer i klassen, fordi man simpelthen ikke har råd, fortæller Helle Christiansen fra Kirkens Korshær.

Læs også: Velgørenhed erstatter velfærd i flere kommuner

For mange mennesker er det dog ikke lige nemt at bede om hjælp, når pengene ikke rækker, oplever Helle Christiansen fra Kirkens Korshær.

-Det er ofte forbundet med stor skam at tage imod hjælp fra os. Folk har ofte aldrig troet, at de ville komme i en sådan situation. Generelt oplever vi, at folk gerne vil klare sig selv, og når det så ikke lykkedes, er det meget flovt, siger hun.