For lidt viden præger behandlingen af depressionsramte børn

Depressionsramte børn og unge får muligvis ikke den bedst mulige behandling, fordi forskningen på området er for ringe.
Foto: pixabay

 

Behandlinger af depressionsramte børn og unge er tvivlsomme, konkluderer ny global rapport udarbejdet af Kunnskapssenteret i Folkehelseinstituttet i Norge. Det betyder, at depressionsramte børn og unge måske ikke får den bedst mulige behandling. Ifølge eksperter er problemet stort i Danmark.

I rapporten sammenlignes virkningen af psykoterapi med medicin alene eller kombineret med psykoterapi. Men dokumentationen af behandlingerne er så dårlig, at det ikke er muligt at sige noget sikkert om, hvordan og hvorvidt det hjælper børn og unge med depression. 

Ifølge danske eksperter afspejler rapporten den virkelighed, som de arbejder med.

– Vi er på ret usikker grund, hvad angår bevisgrundlaget for behandling, uanset om vi taler om psykologisk behandling såsom kognitiv adfærdsterapi eller om medicin, siger Pia Jeppesen, børne- og ungdomspsykiater fra Forskningsenheden i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden.

Det er på trods af, at lidt under hvert 20. danske barn bliver ramt af depression i løbet af sin barn- og ungdom.

Læs også: Unge på antidepressiv bliver på antidepressiv

– Jeg må desværre sige, at vi ved alt for lidt i forhold til, hvor stort et sundhedsmæssigt problem det er, siger Pia Jeppesen.

Merete Juul Sørensen, der er ledende overlæge på Børne- og Ungepsykiatrisk Regionscenter i Risskov, er enig med Pia Jeppesen. Hun tilføjer dog, at de ikke er helt på bar bund, med deres behandlingsmetoder.

– Der er nogen evidens for effekten af behandlinger, også sammenlignende undersøgelser, men ikke nok, siger hun.

Uvidenhed skaber usikre behandlinger
Ifølge Pia Jeppesen er det svært at finde ud af, hvilken behandling den enkelte skal modtage, da det er meget individuelt, hvad der virker.

– Når almindelig undervisning af patienten, råd og vejledning ikke er nok, og den unge stadig lider under sin depression, forsøger vi behandlinger som psykoterapi eller medicin. Men problemet er, at vi ved meget lidt om præcis hvilken behandling, der virker bedst for hvem, siger Pia Jeppesen.

Medicin og psykoterapi bliver ofte italesat som det rigtige at tilbyde, men Pia Jeppesen kan ikke afvise, at begge dele kan have bivirkninger. Hun tænker derfor altid selv over, hvilke virkninger en behandling har i forhold til de bivirkninger behandlingen også kan medføre, når børn og unge skal behandles. 

Læs også: Forskning: Falske minder kan kurere depression

Den generelle uvidenhed har også en direkte indflydelse på selve behandlingen.

– Jeg er bange for, at den største konsekvens er ”under-behandling”. Når vi er på usikker grund, og vi skal afholde os fra at gøre skade, må vi nogle gange bruge lang tid på at træffe beslutninger om en behandling, siger Pia Jeppesen.

Jeg må desværre sige, at vi ved alt for lidt i forhold til, hvor stort et sundhedsmæssigt problem det er
siger Pia Jeppesen.

Behov for omfattende forskning
I rapporten understreges det, at der er behov for bedre forskning. Der skal være studier, hvor opfølgningstiden er så lang, at det er muligt at afdække, om de sygdomsramte får det bedre af behandlingen på længere sigt.

Pia Jeppesen påpeger, at den slags studier bør være en samfundsopgave. De er nødvendige og præcist det, der er behov for.

– Det bliver aldrig bedre, hvis ikke samfundet får prioriteret at lave nogle ordentlige, store og omfattende studier på nationalt eller europæisk niveau, siger hun.

De nuværende studier er således af ringe kvalitet. Merete Juul Sørensen mener ligeledes, at det er værd at stræbe efter mere vished.

– Det er ønskeligt, at der er mere evidens for behandlingen af børn og unge, særligt vedrørende depression, siger hun.

Rapporten tager udgangspunkt i effektkontrollerede studier fra USA, Australien og Rumænien, hvor i alt 481 børn i alderen 11-18 år deltog.